Lille Enøje og fremtiden {{forumTopicSubject}}

Jeg vover pelsen og kaster mig ud i en tråd, som jeg egentlig synes er for personlig til at komme i det store forum, men jeg gør det i håb om flere svar.
Måske tråden bliver slettet en gang i morgen.

Er også oprettet i 18+ gruppen.

_____________________________________________________

Det er farligt det der med at gøre sig herre over liv og død. Det er også frygteligt svært at være den der skal bestemme hvad et værdigt liv er og hvor meget man skal byde sin hest. Hvad er fair? Hvad er ikke fair?

Jeg kan ikke have min lille Enøje med mig ind i mit voksenliv og det piner mig helt vildt. Vi har et halvt til et helt år sammen endnu.
Ja ja, vi synes vel alle vi har specielle heste med særlige behov og bla bla bla, men sagen er den at jeg har en handicappet hest, som allerede har lidt meget (operationen og tiden efter) for min skyld. Han bliver mere forskrækket end "normale" heste og han kræver en rytter som han føler sig tryg ved, ellers bliver han stresset.

Han er født med et dårligt knæ og han kan derfor ikke stå i længere perioder da knæet skal have muskler som støtte. Han kan derfor ikke blive foldbums. Han skal bruges og være i gang, ellers får han ondt i knæet.


Jeg står altså med en hest med et betydeligt handicap og et dårligt knæ. Han har det godt og jeg er sikker på han har haft et godt liv ind til videre, hvis man ser bort fra det halve år efter hans operation. Kan man sælge sådan en hest? Han kan som sagt ikke sælges som foldbums, men han skal sælges som ridehest. Der er ingen der vil købe sådan en hest, så skulle det være en som falder for hans personlighed og kan se at det er en fin ridehest på trods af hans skavanker.
Jeg vil prøve at sælge ham når tiden kommer, men det bliver ikke til hvem som helst og jeg ved at chancen for at det vil lykkes er meget lille.

Når man står i min situation tror jeg ikke man kan undgå at tænke på om aflivning måske vil være det rigtige hvis jeg ikke kan finde en køber til ham.
Jeg har tænkt og tænkt og tænkt over hvad jeg skal gøre med ham og jeg kan mærke at jeg faktisk synes det er bedst at aflive ham. Der er noget der siger mig, at med hans skavanker skal han ikke videre. Ja ja, vi knytter os vel alle til vores heste og omvendt, men han er vanvittig afhængig af at være sammen med en han kan være tryg ved.

Jeg synes ikke at jeg vil byde ham flere udfordringer og risikere at han kommer et sted hen, som ikke tager hensyn til ham.

Det farlige ved min situation er, at jeg ikke må komme til at tænke egoistisk. Jeg må på en eller anden måde få sat mine egne følelser til side - for jeg er mindst lige så afhængig af ham som han er af mig.

Hvor er det svært og hvor er det frustrerende
_____________________________________________________


Jeg tror jeg har brug for nye øjne på det hele.

Hvad ville I stille op med en handicappet hest, som ikke kan sælges som foldbums, men som skal sælges som ridehest?

Hvad tænker I om aflivning af en 10'årig hest, som egentlig har det meget godt alt taget i betragtning?


Håber I vil dele jeres tanker og håber I vil dele dem med alt respekt for den situation jeg står i


Vh Moe