Det perfekte mach? {{forumTopicSubject}}
Er en hest bare en hest, en skabelon som man kan forme som man vil eller er det noget der skal specialsys til rytteren/ejeren? Hvad er det perfekte mach når det kommer til heste, er det en hest der rummer alle de kvaliteter du ønsker den skal eller er det en hest du umiddelbart kan lide og så selv putter det hele på?
Ja, jeg undres... Til morgen var jeg i stalden og hende der ejer hesten der står ved siden af min begyndte at græde fordi hendes elskede aflagte galophest nu igen igen er halt. Hun har kæmpet meget med ham og ikke redet normalt eller jævnligt i de 6 år jeg har kendt hende og hesten. Hestens temperament er stort, men det er en god dreng med sine egne meninger og man kan ikke andet end at lade sig charmere lidt af ham selvom han kan være en bølle.
Jeg har tit undret mig over hvad hun dog vil med ham... hun ofre tonsvis af penge på en hest hun ikke kan/tør ride. Han bliver masseret og får dyrlæge og taber sko som vi andre skifter undertøj. Men i dag da jeg så hende stå og være så ulykkelig faldt brikkerne ligesom på plads; hun elsker sin hest og kunne ikke forestille sig en hverdag uden ham. Med hendes egne ord er han bare "det perfekte match".
De samme ord brugte avleren af min Anakin da jeg sagde at jeg havde besluttet mig for ham; "de er et også et rigtig godt match".
Jeg har aldrig været så glad for et dyr som jeg er for Anakin. Jeg vidste med det samme jeg så den lille uldtot at han var noget særligt. Jeg glemte helt at spørge hvad han hed, så da vi kørte hjem efter jeg havde set ham og de andre heste på stutteriet første gang, hed han bare "den lille brune". Min mor kunne i mængden af de andre heste slet ikke huske hvad for en det var jeg mente, men han stak ud af en eller anden årsag. Hun så altså ikke umiddelbart noget særligt ved ham...
Findes der "kærlighed ved første blik" også når man taler om forholdet mellem mennesker og dyr? Er jeres hest/part det perfekte match og på hvilken måde? Er forholdet mellem din hest og dig så vigtigt at du ville tilsidesætte din ridning fordi du ikke kunne give slip på den? Hvor langt ville du gå for din bedste firbenede ven? Og tror du i det hele taget på et gensidigt venskab mellem hest og menneske?
OBS vær nu for pokker både ærlige og realistiske når i svare på dette! 
maj 2008
Følger: 44 Følgere: 43 Heste: 10 Emner: 105 Svar: 810
idag er han en del af mig.. kan ikke fungere hvis jeg ikke har snakket med ham..
bøf var bare min, det sagde KLIK oppe i hovedet på mig da jeg første gang kiggede ind i hans store brune øjne.. smukkere sjæl finder man ikke..
har haft andre heste, hvor vi bare ikke kunne finde hinanden.. de er solgt videre til lige nettop de hjem de skulle ha..
jul 2005
Følger: 35 Følgere: 98 Heste: 6 Emner: 61 Svar: 2.148
Men nej det var ikke kærlighed ved første blik, men hun kom hurtigt ind på livet af mig. Og nu har vi været sammen i næsten 10 år
sep 2007
Følger: 69 Følgere: 270 Heste: 3 Emner: 1.740 Svar: 37.032
Jeg er nok et kynisk menneske på det punkt. Jeg er glad for Fleur og ville blive ked af det hvis hun døde, men jeg ville ikke sørge i flere år, fordi jeg bare ikke kan få sådan et forhold til dyr.
Det har jeg svært ved. Da Maja døde efter 5 år, tudbrølede jeg da jeg modtog beskeden men dagen efter var jeg helt ok.
For mig er det perfekte match relativt. Jeg passer med de fleste heste, så hvis den bare ikke er luddoven og schenkeldøv og umotiveret for banen, så matcher jeg med den.
Ligesom jeg tror et godt match handler om at man kan håndtere hesten og tyde den. Nogle heste skal håndteres på en bestemt måde. Hvis man pander Fleur en får man nok ikke noget ud af det, andet end en meget forskrækket hest.
Ligesom det der med at presse for meget på og klappe en i bagdelen med pisken, nej, det går ikke.
Også tror jeg ikke på et gensidigt venskab. Heste har ikke hjernen som vi har, de er primitive og forbinder os med noget godt, ligesom de er vant til at blive håndteret af et bestemt menneske og derfor mere lytter til det menneske end en fremmede der ikke kender knapperne og måske slår hesten, når det ikke lige er det der fungere for den hest.
Det er ret kynisk i manges øjne, men jeg kan ikke med hele det der med at man skal sørge over et dyr de næste mange år, eller mennesker for den sags skyld. En ting er at mindes, en anden ting er at være i sorg i flere år.
Ligesom jeg heller ikke kan det der med at hesten er venner med en. Hesten er sød, men ikke min ven på samme måde som et menneske.
Om jeg ville tilsidesætte ridning, tjo, måske. Jeg har haft gjort det før for at passe Fleur da jeg havde part på hende, red ikke. Og da jeg blev ejer red jeg ikke i en måned.
Men det har været værd og vente på fordi godbidden med ridning kom i enden.
Så det har jeg svært ved at tage stilling til, før jeg har stået i et sygeforløb med en hest.
sep 2007
Følger: 69 Følgere: 270 Heste: 3 Emner: 1.740 Svar: 37.032
Iøvrigt så tog jeg kun parten på Maja, fordi hun nu lige var den der var i nærheden.
Og da jeg fik part kunne jeg ikke kende forskel på hende og de andre fjordheste og måtte hen og kigge nærmere på grimer mm. før jeg kunne.
Hun har lært mig en masse ting til hun blev aflivet, men er hun typen af hest jeg går efter fremover? Nej. Men hun lærte mig en masse ting og jeg kunne sagtens sammen med hende, fordi jeg let tilpasser mig.
jan 2006
Følger: 66 Følgere: 58 Heste: 4 Emner: 198 Svar: 9.374
Men nej om der er et gensidigt venskab mellem hest og rytter, hestens hjerne er ikke udviklet nok til det, så det venskab vil kun gå den ene vej: mennesket -> hesten.
jan 2013
Følger: 9 Følgere: 9 Heste: 1 Emner: 5 Svar: 1.379
Jeg har haft med heste at gøre i 30 år og har haft egen hest i ca 25, men har ALDRIG elsket en hest, som jeg elsker hende! Mht at beholde hende, hvsi hun ikke kan rides, så har hun nogen skavanker, som gør at hun ikke kan tåle at stå stille i længere tid. Min gamle vallak gik som foldbums efter en foldskade, indtil han ikke gad det mere, så jeg ville absolut beholde hende som foldbums, hvis det kunne lade sig gøre.
Gensidigt venskab mellem hest og menneske>? Hmm, den var værre... Min hoppe er MIN bedste ven og jeg er slet ikke i tvivl om at hun godt kan lide mig, men om hun betragter mig som en ven, ved jeg ikke. Jeg tror hun opfatter mig som en (for det meste) behagelig bestanddel af hendes tilværelse. Jeg giver mad, underholdning, pleje og kærtegn. Om det er en ven? Tjaa, det ville være dejligt, hvis hun synes jeg er en ven!
feb 2011
Følger: 23 Følgere: 22 Heste: 4 Emner: 37 Svar: 294
Jeg beklager match***
jan 2013
Følger: 9 Følgere: 9 Heste: 1 Emner: 5 Svar: 1.379
jan 2013
Følger: 9 Følgere: 9 Heste: 1 Emner: 5 Svar: 1.379
jul 2009
Følger: 90 Følgere: 93 Heste: 6 Emner: 193 Svar: 2.714
Jeg kan stadig blive tosset på hende, og ked a der over hende, men hun er bare den bedste alligevel.
Jeg bliver så glad når jeg ser ind i hendes helt forandrede øjne og det føles stadig som fik jeg hende igår selvom jeg fik hende for over 6 år siden.
Jeg ville til hver en tid tilsidesætte alt for hende. Hvis jeg stod mellem valget at beholde hende eller blive ved med at ride, så ville jeg selvfølgelig vælge hende frem for alt. Jeg tror vores tillid og venskab er gensidigt, men på samme tid tror jeg aldrig hun vil kunne lide mig bedre end sine hestevenner, det tror jeg aldrig nogen hest vil kunne.
Min pony Dolf var heller ikke kærlighed ved første blik. Jeg havde faktisk ikke set ham inden min mor købte ham som 1 års. Han har udviklet sig til det helt perfekte ridematch til mig, men hans sind er stadig ikke mig. Han er alt for ukompliceret, hvilket jeg faktisk ikke ved hvorfor? Jeg passer bare bedre sammen med en pony man har brug for at udforske og trænge ind til før man har sig en ven. Jeg elsker ham meget højt til trods, han er en god ven!
Super fint indlæg! Satte virkelig nogle tanker igang!
Cindis forandring siden jeg fik hende:
http://www.hestegalleri.dk/fotoalbum/diverse_hest/304523-cindis_forandring_d_foer_og_efter_billeder
jan 2006
Følger: 66 Følgere: 58 Heste: 4 Emner: 198 Svar: 9.374
feb 2011
Følger: 23 Følgere: 22 Heste: 4 Emner: 37 Svar: 294
feb 2011
Følger: 23 Følgere: 22 Heste: 4 Emner: 37 Svar: 294
Anakin derimod er faktisk ret naiv og tager de fleste ing i stiv arm så længe jeg er rolig, han er ikke bange for en udfordring men siger også fra så snart han ikke vil mere, han har sine grænser og med ham kan du ikke indgå en kamp og regne med at vinde han skal overtales og lokkes ellers går han i baglås.
O'Bajan er en fantastisk god og sød ridehest som jeg holder meget af og til hver en tid ville overtage fra ejeren, men jeg elsker sadig Anakin højere
Anakins udvikling kan ses på min profil, det er fantastisk så hurtigt det kan gå med dem, det er som om at jo mere slid og arbejde man lægger i dem jo større respek for man for dem og jo gladere bliver man for dem
nov 2008
Følger: 266 Følgere: 1264 Heste: 11 Emner: 201 Svar: 6.449
Så, Natash var kærlighed ved første blik.
Og hvad angår hvor langt jeg vil gå for hende. Alle har vel nok den der lille 'lyserøde' drøm om at gå igennem ild og vand for sin hest. Og det vil jeg da selvfølgelig for Natash. Men ser man realistisk på det, så kan jeg kun gå så langt som økonomien rækker. Og vil kun gå så langt som jeg kan, hvis det er fair for Natash. Hun skal ikke leve videre på smertestillende f.eks. bare for, at jeg stadig har min pony. Så bliver hun aflivet, hvis hun bliver så skadet at hun ikke kan gå uden at have ondt.
Blogger
Tilmeldt:
feb 2013
Følger: 944 Følgere: 3038 Heste: 16 Emner: 296 Svar: 7.798
Men ellers har jeg altid skulle finde sammen med mine heste, til vi så blev det perfekte match.
dec 2012
Følger: 53 Følgere: 45 Heste: 5 Emner: 105 Svar: 464
mar 2008
Følger: 138 Følgere: 121 Heste: 11 Emner: 263 Svar: 7.602
Min hoppe payback er hendes føl, og der er som om jeg har hende tilbage igennem payback, og payback betyder uendeligt meget for mig, og selvom jeg ikke galopere på hende endnu så er hun stadig everything for mig..
Min vallak havde jeg besluttet at købe det øjeblik jeg så ham første gang, havde ikke engang rørt ham overhovedet, så hans øjne og så havde jeg taget beslutningen, alt andet var blot plusser..
Har haft ham til salg mange mange gange, har endda stået med køber der var klar til at ligge pengene, men kunne ikke..
Han har lige været udlånt 2måneder og er SÅ lykkelig for han er hjemme igen..
Så ja jeg har haft 3 super match hvor det ene (min helpart chiquitha) var mere end perfekt.. hun er stadig savnet og elsket og ser hende hver dag i Payback
aug 2017
Følger: 14 Følgere: 13 Emner: 6 Svar: 468
Ville jeg gøre det igen? Njaaaa jeg må sige at selvom jeg kigger ny hest lige nu, så er jeg meget påpasselig med ikke at købe en mandagsmodel igen, men skulle det forfærdelige ske igen, at hesten ikke længere kan være ridehest, ja så får den sikkert lov at gå som den anden, hvis der er forsvarligt.
Men for mig er kemien med hesten alfa omega, jeg har forelsket mig i en robust og lækker ung islænder, han viser også "interesse" for mig og virker imødekommende overfor min familie. I ved kommer gerne hen og hilser, vil gerne nusse og da han skulle præsenteres for min mand (der ellers er småbange for heste) var det som om han vidste lige hvad han skulle gøre: først lægger han hovedet i mine arme og læner sig ind til mig og lukker øjenene mens jeg nusser og kysser, herefter puffer han meget blidt og forsigtigt til min mand og da han reagerer positivt, forsøger hesten forsigtigt at mule ham lidt, men meget blidt. Så min mand forelskede sig på stedet
Jeg har ikke prøvet ham endnu, men hans sind gør at det for mig er underordnet hvordan han er under rytter, det skal vi nok finde ude af. Fordi jeg skal dele ham med min datter er hun dog nødt til at prøve ham og kunne ride ham, så det er faktisk for hendes skyld vi afprøver under rytter.
Det er lidt sjovt, for det er hos en bestemt avler vi søger og har søgt i et par mdr nu, og alle deres heste er rolige og venlige, men lige ham der viser lige den tand mere end de andre, kan ikke forklare hvad det er, men det er nok det der udefinerbare kemi
Jeg er endda så langt i overvejelserne at hvis datteren ikke kan ride ham, så bliver jeg nødt til at skaffe pengene til at købe en nr 2 til hende, for han er altså bare min nye hest
aug 2016
Følger: 20 Følgere: 28 Emner: 30 Svar: 3.500
Jeg har altid holdt af dyr, de fleste synes jeg bare godt om, nogle få kan jeg decideret ikke lide men der er heldigvis flere, som det er naturligt og meget let at binde et bånd til.
Båndet kan sagtens være gensidigt.
Min hund har helt klart adopteret mig som mor, og hun er min øjesten, min ledsagerske. Men det var faktisk hende, som først "oprettede forbindelsen". Hunden er da også glad for min mand, min niece osv - men der er en verden til forskel stadigvæk.
Hjemme på den fædrene gård er der en gammel hunkat. En af dem som tager sig af alle killinger i miles omkreds, er meget omsorgsfuld og en fantastisk god kat - en "morkat". Men hun er forresten ikke tam. Hun er en gårdkat, som bor hvor hun er født, og kan acceptere nus og kæl, hvis du har mad med.
Da hun var ung holdt hun øje med mig, og hvordan jeg gebærdede mig foran de andre katte.
En sommerdag kom hun hen til mig, mjavede, viste vej, jeg skulle følge efter.
Det viste sig, at jeg skulle se hendes killinger. Og mens jeg var hos dem forlod hun reden og gik på jagt og hvad katte nu gør for at realisere sig selv.
Siden har hun altid vist mig hendes killinger, jeg jeg er tydeligvis også en morkat, som man kan betro killinger, hun behandler mig lidt som en hunkat behandler en søster.
Går andre til hendes unger flytter hun kuldet!
Vi har et venskab, og det går begge veje.
Hvis man holder hest pga mål ift sport, avl så anskaffer man sig sikkert primært pga rationelle argumenter, men kan oparbejde et bånd.
Men hvis man holder hest for glædens skyld har man friheden til at vælge efter om der er kemi.
Jeg mener, at der ikke er holdepunkter for at sociale dyr ikke skulle kunne lære om venskab på tværs af artsgrænser, når kropssproget siger "du er min ven".
Og det er let og sjovt at arbejde med en ven.
aug 2017
Følger: 14 Følgere: 13 Emner: 6 Svar: 468
Nå står nu ved indlægget og synes egentlig også det for en gangs skyld er en gammel tråd, der godt kan findes frem igen
jun 2007
Følger: 8 Følgere: 8 Heste: 1 Emner: 116 Svar: 1.420
Min første hest var kærlighed ved første blik eller foto faktisk. Det var en temperamentsfuld dame, så de første mange måneder var en kamp, men jeg blev utrolig knyttet til hende og elskede den hest selvom alle andre fandt hende sær og utilregnelig.
Den næste blev købt fordi den var bedste mulighed. Jeg var ikke forelsket, men den havde det jeg skulle bruge. Har haft hende i 12 år og er da ret glad for hende, men aldrig så betingelsesløst som den gamle.
Hendes afkom derimod er min stjerne. Hun er en mokke og meget speciel, men jeg elsker virkelig den pony og vil gøre næsten alt for hende.
For nylig har jeg været igang med at kigge på ny hest. Pga mit helbred var jeg indstillet på at vælge med fornuften, men selvom der var flere gode bud, så var hjertet bare ikke med. Til sidst endte jeg med et føl fra i år, som er håndteret meget lidt og bestemt ikke er et fornuftigt køb. Men jeg så hende på marken og var solgt.
Jeg er ikke venner med mine heste, men vi har et partnerskab der bygger på tillid og respekt for hinandens grænser.
Jeg vil gå rigtig langt for mine heste, men aldrig så langt at det vil gå ud over min familie eller min egen trivsel.
Det perfekte mach?