Forståelse og rummelighed overfor nye heste {{forumTopicSubject}}

Inspireret af en tidligere tråd og generelt bare de historier der ofte dukker op omkring menneskers manglende forståelse for nye hestes reaktion på en flytning fra gl. ejer til ny ejer, opretter jeg denne tråd for og få lidt fokus på området.

Ny (ung) hest er ikke som gamle ejer sagde - den er aggressiv, vender røven mod en og sparker ud, når den står i boksen.
På fold vender den røven mod de andre heste og sparker og den kan skade de andre.

Opfordring: Send den tilbage!

Hvor meget kan vi forlange af hesten? Skal og kan vi forlange, at de er nemme og medgørlige i enhver situation og har vi ret til og kaste håndklædet i ringen (ansvaret fra os) 3-4 dage efter købet?

Kunne vi måske forsøge og øge vores forståelse for de forandringer hesten er blevet udsat for - mindske presset på hesten, give tid og udvise rummelighed?

Eller skal vi være så egocentrerede, at en hest der er i højeste alarmberedskab grundet stress og stor usikkerhed, som i virkeligheden blot forsøger og forsvare sig - simpelthen bare skal kastes videre fordi den ikke lige var så nem som vi regnede med?

Jeg, jeg, jeg vil have! - Du skal og kan du ikke det, så er det ud af vagten. Jeg købte dig og jeg forventer du lever op til det jeg vil - jeg har hverken tid eller lyst til, at du skal kræve min tid uden jeg får resultater her og nu - du er for besværlig og det er bedre du kommer tilbage hvor du kom fra.

Vi ved at vi øger risikoen for skader, når vi sætter en ny hest ind i en ny flok - men falder hesten ikke til og alt er idyl efter et par timer, så har vi en problemhest....den er ikke som vi forventede.

Kommer hesten ikke velvilligt hen til os fra dag et - så har vi en problemhest.....den er ikke som vi forventede.

Går den ikke pænt ved vores side, når vi trækker den ud og ind fra fold - så har vi en problemhest....

Og ja sådan kan jeg blive ved.

Når vi køber en hest - så er det et levende dyr, ikke en maskine der agerer efter et skemalagt program.
Vi overtager VILLIGT ansvaret - og det ansvar ønsker jeg vi ville stå ved....også selvom hesten har et følelsesregister som det reagere ud fra....hvad enten det så er som vi forventede eller ej.

Der burde set med mine øjne være en klausul i købskontrakter der lyder, at man først kan vurdere en hest i sit nye miljø efter 3 mdr og først derefter kan konkludere om hesten ikke lever op til det man forventede.

Det kan godt være jeg lyder hård og kontant, men det gør mig så ondt for de heste hvis nye ejere ikke formår og udvise den forståelse og rummelighed de har behov for - at disse heste ikke får en chance for og lande og finde sig selv under den enorme stressfaktor det for nogle heste er og skifte hjem, miljø, ejer, flok mm.

Kastebolde er der ingen heste der har brug for og blive - det tærer SÅ hårdt på dem og køber vi en hest og sender den videre fordi vi ikke vil give og bruge den tid hesten har brug for, så gør vi så meget ondt værre for denne hest.

Måske jeg reager så kraftigt fordi jeg selv købte en hest sidste år som har krævet blod, sved og tårer - mest tårer...og angst fordi han var nået helt derud, hvor angreb var hans bedste forsvar.

Jeg anede intet om hans fortid da jeg købte ham, men i og med han har et specielt udseende og åbenbart havde stået til salg herinde en del gange, fik jeg hurtigt af vide, at han havde haft 4 hjem indenfor et år.
Hans historie er lang....meget lang.
Og med tid, forståelse, plads og ubetinget kærlighed er han endelig faldet til ro.
Fra og ville angribe i både boks og på fold, jagte og true, bide og slå med forben imod en - til nu og vise den ypperste tillid, være kærlig og hengivende.

Det har taget 8-9 mdr for ham og komme dertil - at han nu ligger sig ned ved siden af mig og lader sig være sårbar.

MEN selvom han er nået så langt - så er han kun få millimeter fra og kunne miste balancen...og usikkerhed er lig med vrede/angreb fra hans side....det ligger så dybt begravet i hans reaktionsmønster.
Det er hans fortids reaktioner der dukker op i nutiden - ikke en bevidst handling....men fordi han ikke kan andet.

Jeg overlod pasningen af ham til en anden person sidste weekend - til en han kender og har haft det fint med....ingen tegn på mistro overhovedet. Men at jeg tog hjemmefra væltede ham, han magtede ikke den uro, at den anden person skulle passe ham uden min tilstedeværelse og han reagere ved og fare imod hegnet hver gang personen kom til syne - han ville angribe...have denne person VÆK.
Personen smed hø ud på folden i håb om det ville få ham til og falde til ro, men nej....han farede rundt langs hegnet med ørerne liggende helt fladt ned, tilbagetrukne læber og truede med og springe igennem hegnet. Hver time den første nat stod denne person op for og tjekke om han stadig var i indhegningen og frygten for, at han løb igennem var enorm.
For hvad kunne han gøre hvis det skete? Han kunne ikke engang lukke ham ind i stalden - han skulle eller kunne jo ikke nærme sig ham uden risiko for sit eget liv.

Der skete ikke mere end dette - han faldt til ro og da jeg kom hjem blev jeg mødt af en vrinskende herre, men det var tydeligt og se og mærke, at han havde været dybt frustreret over, at jeg havde været væk.
Jeg havde ikke forventet så stærk en reaktion fra ham.

Hvorfor fortæller jeg nu om denne oplevelse? Jo....for og oplyse om, hvor lidt der skal til for og få en negativ reaktion fra et levende væsen.

Nu ved jeg godt, at hans fortid ikke er som de fleste hestes - MEN hvis det, at en anden person end selve ejeren passer denne hest, kan resultere i ovennævnte reaktion - hvad kan vi så forvente af reaktion på noget så indgribende som en reel flytning af en hvilken som helst hest?
At den er som den altid har været hos tidligere ejer? Nej vel?!

Jeg købte Sebrano med henblik på og skulle ud og starte nogle stævner indenfor western - købte tilmed en sadel af en vis værdi....men jeg fik en hest der slet slet ikke var klar på det - en hest som havde smerter, skulle have fys/osteopat, som afviste kontakt, som truede med alle de redskaber den kunne af en sådan karat, at ingen ville eje sådan en hest. Det ene sekund var ørerne fremme og i det næste var han så vred, at han lynede. Skulle jeg bare have sendt ham retur?

Han har lige haft dyrlæge - og selvom han nu har tillid til mig og er godt tilpas, så er fremmede hænder bare ikke sagen og han måtte have en snaps inden dyrlægen kunne få lov og undersøge ham.
Men selvom han ikke var og stadig ikke er speciel nem - ikke var/er som jeg forventede, så skal han ikke sendes retur!

Selvfølgelig kan vi opleve og få en hest vi ikke kan magte, men og ville sende en hest retur allerede 3-4 dage efter en flytning fordi den ikke agere som en maskine uden følelser, dét er simpelthen ikke i orden.

Giv de heste en chance - ingen heste fortjener en så snæversynet tilgang pga en ny ejers manglende ansvar, forståelse og rummelighed.

Forvent ikke - men GIV tid, plads, kærlighed, rummelighed og forståelse og respekt til og overfor den hest du køber - du modtager det du giver!