Så en fra flokken blive aflivet {{forumTopicSubject}}

Hej derude.

Jeg oprettede i lørdags(tror jeg) et indlæg om meninger med, om flokken har godt af at se et andet medlem dø, eller se dem efter de er døde. Der var blandede meninger, og jeg vil derfor bare fortælle det vi gjorde, og hvordan det forløb sig.

Dyrlægen mente også det var bedst, at vi lod dem være på marken sammen, så det gjorde vi.


Vi havde holdt de 2 små væk fra Blackie, da han havde fået den første sprøjte, af frygt for, at han ville vælte oven på dem. Donny, vores lille 2 års(som er meget tæt med Blackie) ville gerne være der hvor der skete noget, hele tiden. Hans mor Bellis, har altid været kuet af Blackie, og ikke rigtig været "velkommen" når der var hø til deling, og gulerødder fra os, så hun holdte sig væk som altid.

Efter Blackie faldt, og var død, sad jeg ved ham, mens min mor gik ind med dyrlægen. Her kom Donny hen, og begyndte at nippe til hans øre. Og gik så lidt igen. Jeg gik ud fra marken, og lod dem om det alene. Donny gik derhen igen, nippede til ham, bed i ham, skrabede på ham(intet voldsomt, det var kun tegn på, at han ville have kontakt.) han forstod slet ikke, hvorfor han ikke rørte på sig. Bellis kom også hen, og normalt ville hun ALDRIG have nærmet sig Blackie, når han lå ned(og sov, evt) men hun VIDSTE der var noget galt. Hun snappede ud efter ham, vendte sig om, og "sparkede" ud efter ham. Hvinte, slog med forbenet, osv. Hun opførste sig meget agrressivt, og gentog det et par gange, indtil hun gik sin vej. Men Donny blev ved. Han skrabede, nussede, puffede. Efter en halv time, gik han hen og spiste sammen med mor Bellis, og s¨å var der ro. Men da fuglene nærmede sig Blackie, for han hen og jagede dem væk! Det var altsammen så fascinerende, men samtidig meget trist.

Vi tog dem ind, efter de var helt aflspappede, og der var ingen problemer. Donny kiggede bagud et par gange, men gik fint med ind. Bellis kaldte lidt i stalden, men det var det.

Vi gik derefter ud til Blackie, tog grimen af, og dækkede ham til.