Min mishandlingsag før og nu. {{forumTopicSubject}}

Jeg har nu for første gang efter stor efterspørgsel valgt at offentliggøre min mishandlingssags historie.
Og samtidig lavet en video fra 2009 - 2013 med Magics forvandling.

http://www.youtube.com/watch?v=X4YuKxu9j4Y&feature=youtu.be

Når i har læst teksten her under, vil i meget nærmere kunne sætte jer ind i følelserne bag denne video. I vil igennem video'en kunne følge en enorm forvandling. Først nu i 2013 er han en velfungerende hest, så hold øje med hans fremtræden hele vejen.
Den aller første video i ser, er den dag jeg fik ham. Jeg har med vilje den dag kun filmet hovedet, da resten var dækket ind i blod og afføring.
Den dag i dag ærger jeg mig over ikke at have taget bevis foto for hans usle tilstand dengang.
Videoen er lang, men hvis i spørger mig er den værd at se


Historien om Magic er en historie som nok ikke burde læses af sarte mennesker. Der er faktisk så meget at fortælle om rejsen med ham, at jeg føler det blvier overskuligere ved at dele det ind i små kapitler.

Sådan fik Magic et hjem.
Det startede tilbage i 2009. 8 August helt præcist. Vi havde tidl om sommeren fået lille Victor foræret. Men alene kunne han jo ikke gå, og derfor skulle vi have os en selvskabspony til ham. Da der snart var det berømte Kloster Mærken i nærheden af os igen, valgte vi at anskaffe os en billig pony der.
Jeg var her lige fyldt 15 år, og var stadig noget af en heste snob. Så jeg havde set frem til en ultimativ lækker hingst, som jeg kunne blære mig med. Heste var på det tidspunkt i mit liv oftest kun et objekt for at få status blandt andre heste folk.

Min mor havde på dagen i forvejen været til mærken hele formiddagen, da hun solgte nogle ting, og hun ringede derfor til middags tid, og fortalte hun allerede havde købt e lille pony. Jeg overnattede hjemme ved en veninde, og vi havde aftalt at vi skulle der ud lige over middags tid, og nu kunne jeg da slet ikke vente.
Jeg ankom på pladsen og ringede til min mor for at høre af hvor henne min nye pony stod. På trods af hun prøvede og forklare det godt, kunne jeg ikke finde ham. Jeg var dog gået forbi en rigtig lækker sag flere gange, og troede jo lidt det var den.

Min mor kom mig så i møde og førte mig hen til min nye lille pony. Herfra kan jeg huske at jeg blev noget så tosset. Hidsig og direkte pinlig. Ponyen var lille, tynd, grim, fuld af afføring på hele kroppen, blandet med blod fra dens mange sår. Ponyen havde stadig vinterpels, og det i kombination med afføring i pelsen gjorde ham til en stor stinkene klump. Han var grim. Rigtig rigtig grim.
Han stod bundet ved siden af, hans efter sigende, bror. En lille rødbroget pony, lidt højere end Magic men ligeså grim. De stod bundet i hjørnet, da de nok var hestehandlerens usselste ponyer. De var bundet stramt, uden mulighed for at spise det smule hø der lå foran dem, og uden mulighed for at få vand.
Hverken Magic eller hans bror lagde synderligt meget mærke til os eller de andre mennesker. De stod blot og hang. De var heller ej håndskye, på trods de blodige sår tyder på piske slag. Kort sagt de fik intet med, de virkede som stod de under stoffer.
Og den ene skulle blive min pony? En ussel 2 års? Jeg var som sagt tosset. Jeg var noget så utaknemmelig, jeg blev direkte sur på min mor som havde købt den her pony.
Og jeg var sur i længe, mindst en hel time efter endnu, på trods af min mor forklarede mig flere gange at hun kun mente det godt, hun synes det var syndt for ponyen og havde vi på det tidspunkt haft råd havde hun taget broren med. Det skal lige siges min mor ikke havde forstand på heste dengang så det holdte jeg hende for næsen. Min mor blev selvfølgelig sur i længden over min utaknemlighed og sagde at så kunne vi fanme bare aflevere kræet og få en anden i stedet for at behage 'prinsessen'.

Jeg husker at jeg sad på en klap stol der med Magic i hånden, som stod og hang. Pludselig gav han mig et blik, hvilket var den første opmærksomhed jeg havde fået fra det lille dyr. Han kom mod mig og klødte sig op af mig. Jeg fik en anden følelse i kroppen, men alligevel gik vi over for at se efter en anden lille pony. På vej der over ser vi Magic's bror som lå død på pladsen. Og manden gav det ikke et blik, han havde blot rykket den under lastbilen.
Her slog det klik for mig, og jeg bad min mor om at beholde Magic alligevel, så det gjorde vi.
I kan tro at den dag i dag håner hun mig meget med hvor smuk han er blevet og hvor god smag hun dog har. Og takket være min mor begyndte jeg også at gå mere op i hestenes trivsel, og ikke mindst at rede mishandlede heste.

Den første tid med Magic.
Magic havde i starten intet navn. Han blev derfor kaldt baby da han jo trods alt var de 2 år gammel og maks 65cm høj. Han var ikke køn, og vi vidste faktisk ikke om han overlevede. Jeg husker tydeligt hans forkerte benstilling, der kom af alt for lange hove. En benstilling vi den dag i dag stadig har problemmer med.
Magic kunne slet ikke finde ud af at løbe, hans første forsøg på trav endte i et fald. Det tyder på at ponyen har tilbragt livet på meget lidt plads. Man så ALDRIG Magic løbe, lege eller have ørene fremme.
Vi havde dyrelæge til ham, som havde fortalt os at ponyen var depressiv og traumatiseret. Hans råd var en aflivning, da sådanne ponyer ofte en dag slår klik og bliver 'ondskabsfulde' over deres tidl behandling. Vi valgte at ignorere denne besked, og beholde ham. Dog ganske rigtigt slog det en dag klik. Han var her 3 år gammel. Fra den ene dag til den anden begyndte han at gå til angreb, bide, stejle, sparke osv osv. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, for han havde jo altid været så nem pga hans traumatiske tilstand.
Så jeg opsøgte råd. Og et råd jeg fik var at vende det negative til det posetive. Dvs vende legen om, bruge hans konflikt adfærd mod ham. Hvordan? Jo jeg skulle indlære et konflikt adfærd. Og her startede interessen for tricks.
Jeg lærte ham derfor at stejle. I starten bare et komplet normalt vildt stejl. Med tiden stoppede hans konflikt adfærd, da jeg hver gang bad ham stejle når han teede sig.

Magic nu.
Efter et helt år begyndte han at trave på folden, at gallopere på folden og enda af og til se glad ud. Efter 2 år hvor vi flyttede dem, begyndte han at lege, og i dag snart 4 år efter, er han en komplet velfungerende hingst med alt havd en normal ung hingst også har. Charme, nykker og ikke mindst fuld af krudt.

Vi har igennem årene selvfølgelig bygget videre på trickene. I dag kan han derfor både ryste, ligge, ligge på rykken, stejle et pænt stejl og som noget nyt har jeg nu endelig fået ham til at komme højere op og lave den klasiske 'smid benene' i stejlet.
Han kan nu endelig også longeret uden at gå i panik over pisken, og han springer som en drøm.

Jeg ligger ikke mærke til hans tidligere oplevelser overhovedet, og dyrelægen mener at selv heste kan som os mennesker, glemme traumatiske oplevelser som en beskyttende funktion for en selv. Og heldigvis har Magic nok klaret det.

http://www.youtube.com/watch?v=X4YuKxu9j4Y&feature=youtu.be