Så blev der sagt farvel. RIP {{forumTopicSubject}}

Åhh ja, Så kom min gadedreng over på den anden side idag.
Noget vi har ventet længe på (3-4 uger), og sikke en lettelse det var og sende ham over.

Som sagt blev vaglet allerede taget i starten af jan mdr, da jeg måtte indse at tid, penge og overskue ikke hang på træene, da jeg har en søn på 1½ år, i skolepraktik = slave"løn". Men ikke mindst en usikker fremtid hvis jeg gav "lorten" videre til andre.

Rastell havde nemlig spat i begge haser, konglenydannelser osse i haserne, indfodet på forbene, en mindre heldig kropsbygning og så var han bare svær og holde fedt på, lige meget årstiden.

Men udover det var han den bedste hest for mig, og dem der kendte ham. En hest man smed nybegynder op på, og han gik lige så fint, men så snart der kom en rytter op der kunne noget prøvede han dem af.
En hest man kunne hoppe op på og ride en tur i trense, selv om det var flere mdr siden han sidst var redet.
En hest der tog dem der lærte ham at kende i storm, som man ikke andet end at holde at.

Da jeg købte ham for knap 3 år siden, viste vi ikke jeg ville blive gravid, selv om det ikke var planlagt. Rastell og jeg skulle hygge os sammen, starte lidt stævner for hyggen skyld.
Men jeg gav min hest et løfte, hvis han skulle væk, skulle han over på den anden side. Et løfte der kun blev forstræktet af de låner han kom til.

Selv om det er hårdt, har jeg haft 3-4 uger til at tude, knække over ingen ting og bare være ked af det. Men lige så snart vi kom ud til slagteren var jeg faktisk lettet, lettet over at nu var det snart over.

!!!!! IKKE FOR SARTE PERSONERE !!!!!



Ham og jeg stod 5 min i traileren, sagde farvel og hygge med de sidste gulerødder. Derefter kom min mor og kæreste og lukke op, jeg sagde farvel for sidste gang, og kæresten overtog, men tosse som han nu var, dansede han som altid når jeg går fra ham, så jeg går hen til ham igen, stiller ham hvor han skal stå, giver tovet til kæresten, vender ryggen til og når et par skridt væk over til min mor, og bang så ligger han der. Min mor og jeg går over til bilen, så snart jeg har vendt ryggen til ham og køre hjem af. Fra jeg går fra ham og til vi er kommet 2-3 km væk hyler vi begge. Og stille og roligt kommer lettelsen frem i mig. Jeg får ringet til vores gode veninde af familien, som har været med fra jeg købte ham til nu, for at fortælle at nu var han væk.

vi kommer hjem, sidder en times tid og snakker, hvor så kæresten kommer. Han fortæller at Jesper(slagteren) gerne ville ha ventet med og skyde ham til vi var kommet væk, men han begyndte og danse rundt, så derfor blev han skydt mens vi var der.

Forventer ikke der er nogen som læser det hele, eller noget. Jeg har bare brug for at komme lidt ud med det, selv om jeg er/var afklaret med det og er lettet over at han er væk.

Jeg kan stadig ikke svare i indlæg, så hvis I vil ha svar på noget, så send en pb til mig så svare jeg gerne på det.