{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.093 visninger | Oprettet:

Hvordan kom i over afdød hest? {{forumTopicSubject}}

Kære HG'er.

Den 18. Oktober mistede jeg min elskede pony på 23, som egentlig ikke var min hest, det er bondemandens datters gamle hest, som de valgte at beholde da hun mistede interessen. Siden jeg begyndte ude i stalden for at passe en anden hest, har jeg også taget mig af hende - som var hun min egen.

Tirsdag 16/10 kom jeg som sædvanlig ud i stalden, og så hun lå ned, og jeg kunne ikke få hende op, så dyrlægen kom. Hun mente det var et atypisk koliktilfælde, som var opstået som følge af noget dårligt wrap, det skulle senere vise sig det var pølse-forgiftning!

Jeg var ude ved hende fra hele tirsdag, og kom før og efter arbejde onsdag og torsdag, og torsdag var jeg ved hende til det sidste sammen med bondemanden og hans kone.

Jeg savner hende rigtig meget, og har rigtig dårlig samvittighed over hvorfor jeg ikke har sat mere pris på hende, hun elskede at komme ud og blive brugt. Hun var der altid, hun var den jeg red på når de andre var sindssyge og jeg havde brug for noget stabilt at ride på, hende som mine veninder som ikke havde redet før kunne få en tur på når de var med i stalden. Hun var en fantastisk hest, som på en måde havde en udødelig status i mit hjerte.

Hvordan har i det med jeres andre heste nu? Og med at komme ud i stalden og se den tomme boks? Jeg synes godt nok det er hårdt, tanken om hun ikke kommer tilbage...


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvordan kom i over afdød hest?
  • #1   5. nov 2012 jeg er ikke kommet over tabet af min hoppe. savner hende hver dag, men ved hun har det godt hvor hun er. dog er det svært at komme vidre, da hun hjalpmig op da jeg var helt nede

  • #2   5. nov 2012 Jeg har selv mistet en hest jeg aldrig troede jeg skulle græde så meget over...
    Jeg gik ned i karakterer i skolen, blev MEGET mindre social, fordi jeg lukkede det inde i mig selv. Skolen snakkede om psykolog, om at jeg muligvis skulle gå en klasse om m.m.

    Min mor fik fat på mig og hun kom med et godt forslag = skriv følelser og tanker ned. Skriv til hesten.

    Jeg skrev ned et par gange, men oftest valgte jeg bare at snakke i tankerne eller bare snakke højt, alene. Og det har hjulpet. Jeg valgte at se søde morsomme billeder og huske alt glæden.

    Kan i dag stadig tude, men jeg har det bedre nu og det går ikke ud over alt andet længere.

    Stalden hun døde i kom jeg aldrig tilbage til. Det var gårdejers skyld at hun døde, i bund og grund. Hun kom i boks, selvom der blev sagt at chancen for at hun hoppede ud var stor og vi sagde hun ikke havde lært at stå i boks. Noget skræmte hende, og hun sad fast i stalden og faldt. Så jeg valgte at komme væk fra alt det dårlige. Valgte at starte et nyt sted.

    Dog ville jeg i dag - fremover hvis det var "almen" uheld, ud og få afklaret følelser m.m.

    At snakke med andre heste hjalp mig, men nok også mest fordi at min næste hest var Springs bror. Hendes bedste ven igennem mange af de år de stod sammen.


  • #3   5. nov 2012 Jeg har måttet sige farvel til to heste nu .. Der bliver aldrig nemmere at suge farvel men det bliver nemmere med årene..

    Jeg står ikk i de stalde hvor jeg havde dem stående .. Jeg kan godt se deres bokse men synes det er hårdt især min hoppe som måtte aflives sidste år- kun to dage før hun ville være fyldt 7 år .. Det var utrolig hårdt og tænker stadig på hende ..
    Min første pony var også hårdt at tage afsked med men lidt lettere da hun havde haft et langt liv 28 år ..

    Det har noget gjort at jeg er blevet lidt hysterisk med min nuværende vallak hvis der sker ham noget smiley


  • #4   5. nov 2012 Er jeg ked af at høre.. Det er ikke sjovt.
    Min part døde d. 22 december sidste år. Jeg havde ham også lidt som min egen, og han var en pony der lærte mig utrolig meget. Han betød altså utrolig meget for mig, faktisk lige så meget som min egen.
    Det var rigtig svært i starten, og juleaften, som jo var to dage senere blev bare ødelagt. Men jeg tog mig også lidt sammen, da jeg følte det var lidt synd for familien. Og så tror jeg bare jeg 'fortrængte' det lidt, og gemte sorgen til når jeg var alene. Det er dog stadig utrolig svært for mig at snakke om ham, og ikke mindst tænke på ham.
    Men udover det gik det også galt for mig med min egen hest. Jeg vil ikke sige jeg gav hende skylden, men jeg tænkte 'hvorfor kan du ikke bare være lige som ham' og sådan noget.. Det var også utrolig svært bare at se på andre heste. Og ja det var rigtig svært at komme i stalden igen! Jeg har min egen hest herhjemme, så derfor behøvede jeg ikke komme i stalden før en mdr.s tid efter pga. arbejde. Og det var rigtig svært! Men efter at have været der nogle gange, og vænnet sig til tanken blev det bedre smiley


  • #5   5. nov 2012 Tid læger alle sår siger de , det okay st være ked a tabet af sin hest. Jeg solgte min hest i sommerferien, og tænker tit på ham, men nogle gange må msn desværre træffe nogen kedelige valg gennem livet , de høre med . Men tror bare du skal give det tid, tænk på det er bedre hun fik fred end at hun skulle gå og have ondt. Syns personligt ikke det er fair overfor hesten at takke den for et godt venskab med, at den skal have ondt. Mit bedste råd er nok tænk på det var det bedste for hende, også gi det tid smiley held og lykke ! smiley

  • #6   5. nov 2012 Ved ikke om man decideret bare kommer over tabet af en hest, men man må jo se lidt positivt på tingene..

    I januar 2012 blev begge mine heste aflivet - samme dag, pga. alderdom og forfangenhed. Det var det bedste for dem begge, for de havde begge smerter, så det var ikke længere værdigt.
    Den ene havde jeg haft i 15 år, den anden i 8 år. De var mine bedste venner, og jeg savner dem meget! Der går ikke en dag uden at jeg tænker på dem, og kan stadig ikke sidde og kigge film og billeder uden at græde, så meget savner jeg dem. Jeg havde også et helt specielt forhold til de heste, det kan ikke rigtig forklares.

    3 måneder efter de blev aflivet kunne jeg godt mærke at jeg savnede omgangen med hest, og så fik jeg part på maja.
    Nu har jeg ikke part på maja mere, vi passede ikke rigtig sammen, og hun var lidt for stor en mundfuld for mig.
    Nu går jeg og overvejer at købe mig et føl, har fået tilbudt et hingsteføl til en god pris, og det siger jeg nok ja til smiley

    Ved ikke hvordan man kommer over tabet af sine døde heste (og andre dyr), men man skal tænke på de gode tider og alle de gode minder. Og huske på at de har det godt hvor de er. De lider ikke, de har det godt smiley


  • #8   5. nov 2012 Stakkels dig! Det må virkelig være hårdt! smiley

  • #9   5. nov 2012 Det er altid svært at miste en man elsker. Det gør så pokkers ondt.

    Jeg prøver at tænke på de gode oplevelser man har haft sammen og at dyret har haft et godt liv, ihvertfald den tid det har været hos mig.


  • #11   5. nov 2012 Tak for jeres svar smiley

    Jeg er bare glad for jeg ved med til det næsten allersidste, kunne ikke bære at skulle hjælpe med at trække hende ud af stalden. Det værste var til sidst hvor hun ikke kunne koordinere sine bevægelser fordi hendes nervesystem var så påvirket, man
    kan jo ikke støtte et dyr der vejer 500+ kg.. Hvad døde jeres af?


  • #13   5. nov 2012 jeg har også næsten lige mistet en pony som jeg passe og havde som min egen. hun var min ven da jeg ikke selv havde nogle. hun blev 40 år smiley
    Jeg vidste godt at tiden snart var inde, men det var bare ikke særlig sjovt at se hende ligge der, og at jeg ikke kunneh jælpe hende;,,( og at aller dem der var der inde ikke kunne rejse hende op og hun gad slet ikke at hjælpe til, men da jeg kom livede hun helt op, og de sagde at de godt kunne se hvem hun var tryk ved, hun prøve og hjalp selv til ,men hun havde ingen kræfter :(( (sidder helt og græder når jeg tænker til bage på det ) I kan læse mere og min historie, inde under anja smiley


  • #14   5. nov 2012 min døde af alderdom og hun havde været vældet, og var helt død for enrgi! :((

  • #15   5. nov 2012 Jeg har lige mistet min bedste ven idag smiley og jeg ved virkelig ikke hvordan jeg nogensinde kommer over det smiley

  • #17   6. nov 2012 Ja det er virkelig ikke sjovt, når de bare pludselig falder..
    Min part ville ikke ind fra fold. Han stod bare, og ville ikke ind fra fold. Dyrlægen blev tilkaldt, og de fik ham med besvær ind i hallen hvor de fik ham tørret, og trak rundt med ham. Morgenen efter døde han. Dyrlægen mener det var alderen (20år) og kulden.. Han havde dog altid været helt frisk, og planen var jeg skulle have været ude ved ham dagen efter..


  • #18   11. nov 2012 Nu er det ikke lige en hest men...
    Jeg mistede min elskede dværghamster som var mit aller første dyr. Jeg Elsker ham stadig og jeg savner ham virkelig! Jeg mistede ham for 2-3 år siden mens vi var på ferie... Men han var også gammel... Normalt bliver dværghamstre kun 2-3 år og min blev over 3 år gammel smiley Jeg ved han har det godt men nogle gange kan jeg godt savne ham smiley

    Nu har jeg to katte som jeg bare elsker!<3 De fylder det tomme hul da de er meget mere sociale og man kan lege med dem smiley


  • #20   11. nov 2012 Jeg har også misted min bedste ven.. Men jeg er kommet videre ved at tænke på- at hun har det bedre og leger sikkert med alle de andre.. Himmelheste.. Men tiden.... Vil nok nogenlunde læge sorgen..men jeres venner er altid i live i jeres minder ! Og i jeres hjerte!

Kommentér på:
Hvordan kom i over afdød hest?

Annonce