Træt af problemer med hestene {{forumTopicSubject}}

Jeg har aldrig haft så mange problemer med mine heste ang. skader og sygdomme, som jeg har haft i år. Når det ene problem først et løst, dukker det næste op.
Omkring februar fik min tidligere shetlænder konstateret akut forfangenhed, kom på jordfold, fik ordnet hove, fik medicin osv., og fik det da også bedre. Til tider var hun frisk, og kunne løbe lidt rundt på blødt underlag, men andre gange gik hun næsten rundt i slowmotion, med hængende hoved og triste øjne. Vi passede hende så godt vi kunne i ca. 5 måneder, men hun blev aldrig helt rask, havde svært ved at gå, og havde ofte ondt, så i juni blev hun aflivet. Lige efter Sofie blev aflivet, fik Moonlight så en gaffelbåndsskade. Ifølge dyrlægen går der mellem ½-1 år, før han kan rides igen, men jeg bliver glad, hvis han bare kommer til at kunne bruges til skovture engang. Han går dog bare og hygger sig, og virker ikke til at være specielt ked af at være foldbums, så p.t. volder han ikke yderligere problemer. Det gør min nye selskabspony, Luna, til gengæld. Jeg har haft hende i 1½ måneds til nu, og har allerede haft en del problemer med hende. Da vi fik hende hjem, havde hun øjenbetændelse og et lettere hævet ben (dyrlægen mente, det højst sandsynligt var fra et slag). Begge dele fik vi hurtigt styr på, og vi begyndte at træne hende for lange liner, og min lille kusine red rundt på hende. Det virkede til, at alt var fint, men så fik hun tynd mave. Vi troede først det var pga. det nye græs, og hun fik lidt loppefrøskaller og en masse hø. Det har dog ikke hjulpet forfærdeligt meget, så på mandag skal vi have fortaget en prøve af hendes afføring for evt. orm. For at det ikke skal være nok, har jeg lagt mærke til, at hun nogle gange hoster i bestemte situationer, og idag hev hun også en smule efter vejret, så nu skal dyrlægen igen, igen på besøg.
Nu står jeg i hvert fald med to heste, som p.t. ikke kan andet end at gå på folden og lave dyrlægeregninger. Har aldrig haft heste med større skader eller sygdomme, men jeg skulle ikke slippe for det. Nogle dage ville jeg ærligtalt ønske, at jeg ikke havde hestene, og blot kunne nøjes med at ride naboens hest. Jeg har hestene hjemme, og da mine forældre ikke er hestemennesker (min far hjælper dog til med stald, hegn osv.), går jeg altid med mine bekymringer og tanker for mig selv, og så blev der bare lidt for mange af dem i mit hoved, hvilket nu går ud over jer.
Håber nogle af jer, er heldigere end mig