Skuffet over Dyrenes Beskyttelse! {{forumTopicSubject}}

Jeg har nu i et par dage haft en sag kørende angående 2 små ponyer, som absolut ikke har det godt. - Men jeg ved snart ikke, om jeg har sagen kørende med eller mod Dyrenes Beskyttelse!

I onsdags var min familie og jeg på vej til sydlangeland, da vi ser et antikmarked. Vi kører derind og min familie går ind i 'butikken'. Jeg får øje på 2 små, mørke ponyer på omkring en meter. Den ene står ca 50m væk, men jeg kan se en pels, der hænger i lange laser. Den anden ligger ned ca 10m fra mig. Jeg kalder på dem, men de reagerer overhovedet ikke. De står på en græsmark med læskur og frisk vand, men jeg synes alligevel det så lidt mærkeligt ud, så jeg går ind og spørger ejeren helt uskyldigt, om jeg må gå ind og klappe hans ponyer - det får jeg lov til. Jeg går først hen til den langhårede, den er tydeligvis gammel, men meget venlig. Da jeg mærker på ryggen og krydset, kan jeg nærmest tælle samtlige knogler på den lille hest, godt skjult af den lange lasede pels! Jeg tager et kig på tænderne, og det viser sig, at den nærmest ikke har nogle fortænder tilbage i overmunden, hvor de nederste tænder derimod er meget lange. Hovene ser heller ikke for godt ud, de trængte voldsomt til en beskæring..
Derefter går jeg ned til den liggende pony - den rejser sig, da jeg er få meter fra den. Med det samme strækker den forbenene foran sig og ligger alt vægt bagud. Den snuser til mig og jeg står og nusser den lidt. Så får jeg øje på hovene - de er dobbelt så lange, som de burde! Ponyen kunne slet ikke gå, og så snart jeg vente ryggen til den, smed den sig igen. Jeg har selv haft en forfangen pony, så jeg var ikke i tvivl!
Jeg går sørgmodigt ud af indhegningen og ind i 'butikken' igen. Jeg spørger ejeren, hvad der er i vejen med den liggende pony og han bekræfter at den er forfangen. Han siger den får medicin, men mig bekendt, er det eneste 'medicin' mod forfangenhed smertestillede og INTET græs! Den havde så ondt den lille pony, at jeg næppe kan tro den var på smertestillende og lå midt på en græsmark. Så spurgte jeg ind til den langhårede - han sagde grinende: "Den har altid haft lang pels. Man kunne selvfølgelig strigle den, men det gider jeg da godt nok ikke".
Jeg kunne jo intet gøre andet end at notere adresse, så vi kørte videre. Jeg brød fuldstændig sammen i bilen - jeg havde så ondt af de små ponyer!

Da vi kommer tilbage til vores sommerhus kontakter jeg med det samme Dyrenes Beskyttelse! Jeg får fat i en Hanne, som selv er hestekyndig. Hun tager sagen meget seriøs og kender udmærket til forfangenhed, så hun ved det er alvorligt! Hun skriver ned og lægger den som en akut hastesag og siger hun vil ringe til en kredsformand, som vil tage sig af sagen. Jeg vælger ikke at være anonym og vil meget gerne opdateres om sagen.

Et par timer senere bliver jeg ringet op af kredsformanden. Han siger, at han udmærket kender stedet fra tidligere anmeldelser. Han havde selv været derude tidligere men mente dog, at der har været dyrlæge for 3 uger siden, så han kunne ikke gøre mere. Jeg siger at jeg slet ikke kan forstå, at en dyrlæge har kigget på de heste og ikke sørget for, at den forfangne hest kom af det græs og at der ikke er blevet gjort noget ved de hove! Han spørger mig så hvad forfangenhed er! Og måtte indrømme at, da han var ude at kigge, ikke kom tæt nok på, til at kunne se deres hove! Jeg var helt mundlam! At sende en mand ud, som ikke engang ved, hvad han skal kigge efter. Kredsformanden siger at han vil undersøge sagen.

Jeg ringer så ind til Dyrenes Beskyttelse igen, men får fat i en (venlig!) ikke-hestekyndig person. Jeg bliver bedt ringe dagen efter ved 22tiden, for så er Hanne på arbejde igen.
Jeg ringer så og får fat på Hanne, som også er dybt forarget! Hun mente absolut heller ikke, at man kunne sender en person ud, som ikke engang ved, hvad han skal kigge efter. Desværre er hendes computer gået ned, så hun bad mig selv ringe til områdeformanden på Fyn dagen efter.

Jeg får fat i områdeformanden her i morges (fredag) og sætter ham ind i sagerne. Han sagde at han havde haft heste i 25 år og var selv beslagsmed. Da jeg når til beskrivelsen af hovene siger han, at det er jo en smagssag, hvor lange de skal være. Jeg siger at disse var alt for lange, hvilket han bare gryntede over. Da jeg så når til at dyrlægen vidst nok havde været derude for tre uger siden, afbrød han mig og sagde at de ikke kunne gøre noget. Jeg fortalte om den meget forfangne pony, som forhåbentlig ikke havde været forfangen i tre uger. Han siger at den sagtens kunne være forfangen i flere år, men han ville ikke gøre noget ved det. Så bliver jeg gal! Det kan ikke passe, at han ikke vil gøre noget ved sagen, fordi der vidst nok! havde været en dyrlæge ude og kigge!
(Noget helt andet er, at jeg ved hvilken dyrlæge det er, som ellers er god nok! Han ville have kommenteret på de stakkels ponyer! Desværre er det så lokalt på Langeland, at de fleste kender hinanden, og har dermed svært ved at tale fra hjertet. Jeg ved ikke om dette er tilfældet, men det skulle ikke undre mig!)

Efter at have skændes med ham nogle minutter siger han, at han vil undersøge sagen. Han skal lige til at lægge på, da jeg spørger, om han ikke vil have adressen? Han grynter igen og siger jo-jo.

Jeg har aldrig følt en person tage mig SÅ useriøst og nærmest nedgøre mig! Jeg har selv haft hest gennem mange år, så jeg ved hvad jeg taler om og jeg kan godt skelne raske hove fra disse og se, når en hest lider!

Nu føler jeg mig bare så magtesløs, jeg synes snart jeg har gjort hvad jeg kan! Jeg er bare så ked af, at de små ponyer går og lider, mens dem, som virkelig skulle tage sig af det, virker fuldstændig ligeglade! Det kan godt være jeg er helt galt på den, men burde disse mennesker ikke især bekymre sig om dyr i nød?

Jeg lader sagen ligge til på mandag, hvor jeg ringer ind, for at blive opdateret. Hvis intet er sket bliver Nyt Hesteliv kontaktet!

Jeg vil meget gerne have nogle tilbagemeldinger - nogen der har prøvet noget lignende? Er dette okay? Hvad havde I gjort?

Hilsen en meget frustreret hesteelsker!