Må jeg ikke smage, mor??? {{forumTopicSubject}}

Jeg er sikkert ikke den eneste der har bemærket dette fænomen.



Selvom man har den mest, normalt ugidelige møgkrampe, så kan den alligevel lave alverdens kunstner når der kommer mad ind i billedet.



Tag blot denne historie fra idag:



Lukas står fredelig på staldgangen, og venter på at skulle ud og trænes. Jeg kommer pludselig i tanke om det æble der ligger i min jakkelomme, og det vil jeg spise inden jeg går ned på banen.



Lukas; OOORV, det æble ser lækkert ud.



Mig: Ja, Lukas. Det smager også godt(tager en stor bid af æblet)



Lukas: Må jeg ikke smage, hvis jeg lover at være sød.



Mig: Nej. Det er mit æble. Find dit eget.



Lukas: KOOOM NUUU. (Lukas har på dette tidspunkt en hals der er mindst lige så lang som en fuldvoksen girafs)



Mig: Du ved godt du ikke må få noget før efter vi har trænet.



Lukas: Mor, Mor. Se hvad jeg kan(Lukas løfte forhåbningsfuldt sit ene forben højt op i luften)



Mig: Ja, Lukas. Det var godt nok flot. Men det ved jeg jo godt du kan.



Lukas: Så gider jeg ikke snakke med dig. DYREPLAGER.(Står og ser meget fornærmet ud, som kun Lukas kan se fornærmet ud)



Mig: Jamen. Så kan du stå her og blomstre. Så går jeg ind og snakker med de andre.



Lukas: Fint. Jeg har nemlig slet ikke brug for en ondskabsfuld mor som dig!



Efter at have snakket med en anden fra stalden i fem minutter, vender jeg og mit æble tilbage til stalden, hvor Lukas endnu ikke har tilgivet mig for mit forræderi.



Lukas: Kommer du nu igen.



Mig: Ja. Vi skal jo lave noget.



Lukas: Nej. Jeg gider bestemt ikke la... Hey... Du har stadig ikke spist dit æble.



Mig: Nej Lukas. Imodsætning til dig, kan jeg ikke have det hele i munden på engang. Kom. Så går vi.



Lukas: Ja, jeg skal nok komme nu. (Lukas mener pludselig at en gang rygmassage er det rette til at lokke et æble ud af mig)



Mig: Tak Lukas, men du får stadig ikke mit æble.



Lukas: Hrmf... Bare vent, jeg skal nok få det æble før eller senere.



Mig: Jaja...



Efter at vi modigt havde trænet en masse vendinger og bak, og Lukas indtil flere gange havde forklaret tyren at den ikke var et match for os, skulle jeg prøve at få mulen til at lægge sig ned.



Mig: Kom så Lukas(Jeg skuber blidt på bulen fortil, og vupti. Han er nede på knæ at ligge for første gang). Flooot Lukas. Nu kan du få dit æble.



Lukas: Jaaa. Jeg sagde jo jeg ville få det på et tidspunkt.



***



Og sådan gik endnu en dag med Lukas