{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.068 visninger | Oprettet:

Vil i lige gennemgå den her? {{forumTopicSubject}}

Hej, jeg skal skrive noget til dansk.
Vi har læst bogen : Øen i fugle gaden. Som handler om en dreng der hedder Alex og som må klare sig selv i en lukket gehtto i fire månder.
Nu er det sådan at jeg skal lade som om jeg er Alex og skal skrive et brev til en pige som hedder Stasya, hun og hendes mor er også jøde ligesom Alex men de har levet på den polske side. De bor nu på en gård.
Her er mit brev:


Kære Stasya.


Hvordan har du det? Er det en stor gård du bor på? Bliver i der? Her er der sket det mest utrolige siden du tog af sted, min far er kommet! Han kom sammen med en han mødte mens han var på transporteren. Min far vil ikke sige hvordan de slap fri han siger: Nu er jeg her jo. Men det gør heller ikke noget. Har jeg fortalt dig om Bolek? Vi skulle over til ham, han bor på den polske side, ligesom du gjorde! Men altså på vej derover blev vi opdaget! Vi blev smidt på en transporter og kørt væk. Jeg ved ikke hvor længe vi kørte men det var ikke en rar tur vi sad som sild i en tønde og vejen var ujævn. Men enlig soppede vi. Og nu skal du bare høre du vil sikkert ikke tro på det, men det sted hvor vi kom hen var der en masse børn der rendt rundt og havde det sjovt, det var jo ikke lige det jeg havde forstillet mig. Så skulle vi op på en lang række og en tysker gik så og sagde hvor vi skulle hen. Jeg blev sendt over til de andre børn og far kom over til nogen der sad og spillede musik. Hans ven havde råbt og skreget hele vejen og nu provokerede han tyskerne, så de trak ham om bag et hus og så hørte vi et skud og vi så ham aldrig mere.
Her var vi i mange dage, jeg fik nogen venner, og vi øvede et teater og vi fik undervisning i regning og skrivning, jeg snakkede også med far i snu, for selv om vi blev behandlet godt må vi ikke snakke med de voksende, jeg ved ikke helt hvorfor? han syns også det var mærkeligt at vi blev behandlet så pænt, men han sagde at jeg skulle gøre hvad de sagde, så det gjorde jeg. Så en dag kom der en tysk officer ind i vores klasse værelse han sagde at i morgen kom der nogen på besøg og der skulle vi vise vores skuespil. Den næste dag blev vi vækket tidligere end vi plejede, vi skulle alle i bad, vandet var rigtig koldt, uha! Men da vi så var færdig skulle vi havde noget andet tøj på, sådan noget som de rige jødebørn havde på, da vi boede i fuglegaden. Jeg var helt forvirret, så blev vi sendt op på den scene hvor vi skulle lave det skuespil vi havde øvet, der var en masse mænd i fint tøj, bagefter skulle far og de andre mænd spille musik. Om aften gik de og vi kom på endnu en transporter nu skulle vi væk herfra, jeg vidste ikke hvorfor. Vi kørte ikke så længe før de gjorde holdt, så blev vi sendt ind på et kontor en, og en der stod et skilt på tysk som jeg ikke kunne læse. (jeg er jo ikke så god til at læse tysk) En mand sendte mig ind i kontoret de vil vide hvad jeg hed og så tog de et billede af mig. Jeg blev sendt ud på den anden side af huset hvor min far stod med nogen papir i hånden, han så helt paf ud. Da jeg spurgte hvad der var i vejen smilte han bare og sagde at nu skulle vi hjem. Vi skulle til jødernes land! Jeg kan stadig ikke fatte det, nu er vi helt fri!
Jeg fik også mine papir og så kom vi på endnu en transporter og nogen dage efter stod vi i ”Jødernes land” Vi har nu fået et helt lille hus men far snakker om at bygge et større et ved siden af. Jeg går også i skole og får undervisning i hebraisk, og jeg er ved at være god.
Jeg undre mig stadig over at vi var så heldige at komme til netop den lejer, far har snakket med nogen mænd i den by vi bor i de siger at tyskerne havde bygget en lejer som skulle fungere som et ferie center og så skulle pressen og andre komme og se hvor godt vi havde det!
Så nu et ½ år efter vi sås har vi det godt, det håber jeg også du har.
tror du at i en gang kan komme herned når krigen engang slutter det vil være fantastisk, alt er bare så dejligt vi kan være os selv alle sammen.
Og vi skal ikke skjule vores tro mere. Det er præcis som min mor sagde det vil være.

Håber vi ses igen!
Kærlig Hilsen Alex fra øen i fugle gaden.


Hvad syns i?
Er det godt nok?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Vil i lige gennemgå den her?
Kommentér på:
Vil i lige gennemgå den her?

Annonce