{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
899 visninger | Oprettet:

hvordan kommer i videre {{forumTopicSubject}}

jeg måtte desværre få aflivet rebel igår da hun var meget syg, dyrlægen sagde at det var enten hul på spiserøret, tarmen eller den der tarocksyge, hun kunne desværre ikke vide det helt da hun ikke havde set de symptomer som rebel havde i hele sin tid som dyrlæge.
hvordan kommer i videre efter tabet af jeres heste.

R.I.P rebel du er savnet


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  hvordan kommer i videre
  • #1   18. jan 2012 Jeg tror aldrig man kommer sig over tabet af en elsket hest. Det bliver lettere ved tiden, og man begynder at glemme dagen hvor den døde. Man begynder kun at mindes de gode, sjove skøre ting som den gjorde, og man bevarer disse minder i ens sind- Den vil aldrig blive glemt.

    Næste måned er det et par siden jeg aflivede min søde Skimmel. knap 6 år gammel, det gjorde ondt- men det var det eneste fair over for hesten.

    Jeg tænker stadig på hende hver eneste dag, og huske følelsen af hendes pels, hvordan hun var at ride/springe på, altså alt omkring hende!
    Man kommer aldrig over det, men man lærer at leve med det....

    Hun blev aflivet i feb, og jeg fandt først en erstatning i maj- dog var jeg endnu ikke parat til at ride, så købte en unghest på 2 år
    (han er 3 i år, og er faktisk begyndt at se frem til at gøre ham til ridehest)

    R.I.P REBEL


  • #2   18. jan 2012 ved så hurtig som mulig at finde en ny.. det har virket for mig. har begge gange haft en anden sideløbende det sidste stykke tid jeg skulle af med pony. 1 skulle aflives en anden sælges. Så havde jeg noget og gå igang med med det samme.

  • #3   18. jan 2012 jeg tænker på hende hele tiden min mand og børn er også rigtig kede af det pga hun var den bedste familehest, og hun var nærmest en hund ude på marken og, hun vrinskede altid efter mig, så havde et helt specielt bånd til hende og det gør det bare dobbelt så hårdt.

    det er så trist når man mister sit dyr, men som du selv siger så er det der er mest fair for dyret der er den rigtige løsning selvom man vil blive ked af det. jeg har gemt noget fra hendes man og jeg har heldigvis en masse billeder osv af hende så det skal nok hjælpe forhåbentlig smiley


  • #4   18. jan 2012 Man kommer ikke over det, og det skal man heller ikke. Man skal huske alle de gode dage man havde! Og huske at det var det bedste for hesten. (:
    Og jeg ved hvordan du har det, rigtigt godt i hvertfald. Jeg tuder stadig over min allerførste hest som jeg kun nåede at have i 4 uger, sygdom på sygdom.

    Men du skal sørge for at få slappet af, for det tager hårdt på kræfterne når en hest har været syg. (:

    RIP til alle heste som skulle herfra uretfærdigt!!


  • #5   18. jan 2012 lige pt er jeg blevet hjemme fra skole for kan ikke overskue det. jeg har haft rebel siden starten af april så det er ikke længe jeg har haft hende.
    nej det var ikke lang tid du havde den, men det er bare så forfærdeligt når de blir syge for man står nærmest magtesløst og ser til, mens de bare får det dårligere og dårligere


  • #6   18. jan 2012 Selvom det er over et år siden at min dreng blev aflivet jeg savner ham stadig ufattelig meget og jeg tænker på ham hver eneste dag smiley ved mig tror jeg det var en god ting at jeg havde min anden hest som jeg stadig skulle tage mig af, så jeg ikke gik hjemme og "faldede sammen" i sorgen. Men det er nok meget forskelligt fra folk til folk hvordan man kommer videre.

  • #7   18. jan 2012 Jeg ved godt at det lyder frygteligt, men hurtigt få dig en ny hest. Selvom intet kan erstatte ens elskede hest, så hjælper det utroligt meget at få en ny ven, som kan bringe glæde ved at være i stalden igen smiley

    Det er 4 år siden jeg fik aflivet min skønne hest, og jeg fik Santos allerede en uge efter ca. Og det har virkelig hjulpet meget! smiley


  • #8   18. jan 2012 Da min pony blev aflivet for 5 år siden, var jeg også virkelig ked af det, og samtidig var jeg ikke ret gammel.

    Min daværende bedsteveninde kom hjem til mig lige efter han var blevet aflivet, og så sov hus hos mig, og vi fik snakket om det, jeg fik grædt en masse osv.

    Dagen efter holdt vi fri, og red en tur på hendes pony(jeg red hendes ene pony engang imellem), og fik snakket om tingene osv.

    Dagen efter igen, blev jeg hjemme selv, mens hun tog i skole og 'forberedte' folk på at jeg var meget ked af det, og knap nok kunne klare ordet 'hest'.

    Og ja, så kom jeg i skole igen, men græd de fleste aftener, blev trøstet af min mor det meste af dagen osv.

    Så mit bedste råd er at få grædt ud, hvis du har brug for det. Snak med nogen tæt på dig, om det, få tankerne ud. Og giv det den tid du skal have. Udover at jeg red dagen efter, red jeg ikke nogle uger efter (red undervisning på en anden pony dengang, som senere blev mine lånepony, da jeg var kommet mig over det)
    Jeg tror der gik 2 uger før jeg var ude ved en hest igen, og så begyndte jeg ligeså langsomt at ride fast igen, og fik som sagt en lånepony. Jeg 'turde' ikke få min egen, fordi jeg var bange for at skulle stå med ansvaret, hvis den nu også blev syg.

    Så jeg købte først hest igen 2-3 år efter, hvor jeg i mellemtiden havde haft et par låneponyer osv.


  • #9   18. jan 2012 min mand siger også at det er bedst at få en ny hurtigst muligt men jeg synes bare jeg er så ond fordi jeg allerede vil lade en anden overtage hendes plads.

  • #10   18. jan 2012 Du skal ikke se det som at den anden overtage din gamle hests plads, for det kommer den aldrig til. smiley Men du skal ikke opgive heste og ridning, 'bare' fordi din hest er gået bort. Det er desværre noget vi alle kommer til at opleve, og de fleste af os går heldigvis også videre til en ny hest. smiley Men det betyder ikke at den gamle bliver glemt eller erstattet.

    Jeg ved ikke om du skal gøre det hurtigst muligt, men først når du føler dig klar til din egen hest igen. Jeg var ikke klar før efter nogle år, hvor jeg imellem tiden havde låneheste. Jeg brød mig ikke om tanken om, at skulle stå med ansvaret igen, det var simpelthen for meget for mig.

    Så jeg synes du skal mærke efter, om du føler dig klar til en ny. Sorgen over den gamle skal lige have lagt sig - den forsvinder aldrig, men det bliver mindre, og går lidt i baggrunden. En gang vil du ikke længere tænke på det hver dag, men du vil stadig have det gemt, du vil ikke glemme det, bare rolig. smiley


  • #11   18. jan 2012 Det er så hårdt, fik min elskede Exit aflivet i starten af september, der gik to måneder så havde jeg en ny, kunne ikke leve uden hest og hun har sat et kæmpe plaster på såret! Men få snakket riget godt om det smiley

    Jeg elsker den her, den er så rørende smiley

    Så skete det.
    Vi blev revet bort fra hinanden.
    Du og jeg som elskede hinanden så højt, måtte bryde de stærke bånd vi havde bundet.
    Jeg er borte nu, og du kan ikke længere se ind i mine øjne, eller røre ved min pels.

    Alligevel har jeg ikke forladt dig, og jeg vil vente trofast og loyalt på dig indtil du engang har levet dit liv.

    Alle heste der dør, store som små, kommer til det sted hvor jeg er nu.
    Mange af hestene som kommer her var højt elsket, andre blev mishandlet til døde.
    Nogle døde pludseligt, nogle havde været syge længe, andre døde gamle, og mætte af dage. Men fælles for os alle var at da vi vågnede her var vores sår helet, og vi blev modtaget med kærlighed. Og vi vågnede op til en verden med frihed, og uden ondskab.

    Hvor jeg er nu findes ikke sult og tørst.
    De syge heste er ikke længere syge, og de der blev gamle er igen stærke og friske og fulde af liv.

    De heste der blev mishandlet og slået er ikke længere bange, for vi er i en verden hvor ingen gør os fortræd. For kun de mennesker der føler kærlighed til dyr får lov at komme forbi vores sted når de dør.

    Jeg har næsten lige badet i den klare kølige flod, og bagefter spiste jeg mig tyk og mæt.
    Nu stryger den milde brise mig blidt over maven, mens jeg ligger i det bløde græs og smasker, og nyder solens varme der tørrer min pels.

    Her findes alt det jeg drømte om, når jeg stod på marken eller i stalden hos dig, og drømte søde drømme.

    Alt, undtagen dig.

    Når vi løber og leger, eller ligger i det høje bløde græs, kan jeg fornemme når du tænker på mig.
    Jeg kan fornemme din sorg og dit savn, eller din glæde og kærlighed til mig, når du tænker tilbage på det vi havde sammen.

    Når jeg mærker du tænker på mig, løber jeg alt hvad jeg kan hen til den store klippe.
    Og når jeg ser ud over klippekanten kan jeg se ned i menneskenes verden, og ned på dig.
    Jeg ser på dig med kærlighed, og længsel, og jeg glæder mig usigeligt til vi skal være sammen igen.
    Men fordi jeg vil det bedste for dig, og fordi jeg elsker dig så højt, så jeg vil have du skal nyde dit liv, og finde glæde i dit liv, i alle de år du har tilbage.

    Der står mange heste på kanten hver dag, og ser til deres mennesker.
    Nogen gange når jeg står og ser på dig, har jeg taget nogle af mine venner med så de kan se det menneske jeg savner så meget, og er så stolt af. Og jeg fortæller dem historier om den pragtfulde tid jeg havde sammen med dig.

    Når din tid kommer, så vil jeg vide det,
    så du har intet at frygte, for når du kommer til mit sted vil jeg stå her og vrinske af glæde og forventning, parat til at tage imod dig...

    Alle de mennesker der har elsket dyr kommer forbi vores sted, og hver dag ser jeg hvordan andre heste og deres mennesker mødes i kærlighed, og i en omfavnelse der ingen ende vil tage.
    Og jeg tænker med glæde i hjertet, at en dag bliver det min tur.

    Nogle heste her har ikke haft det godt, og har aldrig prøvet at blive elsket. Og de ser til med længsel og savn, på de mennesker der kommer forbi vores verden, inden de tager videre med deres heste.
    Men hver dag sker det at de heste der engang blev mishandlet, og som ikke har noget menneske at tage imod, finder sig et godt menneske, med en god sjæl, som passerer vores verden.
    Eller de slutter sig til mennesker der forenes med deres egne heste.

    Jeg har set dig tvivle på om du skulle anskaffe dig en anden hest efter jeg var gået bort, om du kunne være det bekendt overfor mig, og om du svigtede mig.
    Og dette skal du vide, så længe du ikke glemmer mig, og jeg ikke mister pladsen bagerst i dit hjerte, så ville intet gøre mig mere stolt end at stå der på klippen sammen med de andre heste, og vise dem hvor godt og kærligt menneske du er, overfor den hest som jeg også skal møde en dag.
    Og jeg vil unde din nye hest hvert eneste kram, og hvert et kys på mulen, og jeg vil håbe af hele mit hjerte, at I bliver lige så lykkelige sammen som vi var.

    Lige som dit, er Mit hjerte er flået i stykker af længsel, og jeg kan ikke vente til vi skal ses.
    men indtil da håber jeg, at jeg efterlod mere kærlighed og flere gode minder i dit hjerte, end sorg og fortvivlelse.
    Så prøv at mindes mig for alt det lys vi skabte sammen, og ikke for det mørke der lagde sig som en tåge om dit sind da det hele endte,
    så når du næste gang kikker op på himlen og fornemmer nogen ser på dig, så er det mig, der står på klippekanten og ser kærligt ned på dig fra min verden, mens jeg drømmer om dagen som en dag skal komme.

    I kærlighed din rebel


  • #12   18. jan 2012 Wow Maria Sørensen, der fik jeg godt nok tåre i øjnene. Blev bare så rørt. smiley

  • #13   18. jan 2012 Tror det er vigtigt at mindes alle de gode ting, man har haft med hesten. Man skal være taknemmelig for alt det, hesten har givet én, og huske på det. Og så skal man acceptere, at det var tiden for den hest. Synes det er utrolig hårdt at miste et elsket dyr, og jeg er blevet meget ked af det, de gange det er sket. Men samtidig må jeg sige, at på trods af smerten, ville jeg ikke have været foruden alt det gode man kan have med en hest. Så man må jo tage det sure med det søde.
    Vær taknemmelig for, at I har haft en hest, der var så god, at den efterlader sådan et stort savn.


  • #14   18. jan 2012 hold da op et flot og sødt ¨¨brev¨¨ det ramte helt ind i hjertet:)
    jeg vil altid mindes hende de gode ting og savnet vil altid være stort. men på trods af det er det svært at vide at hun ikke er der mere, men det trøster lidt at vide hun ikke har ondt mere. det er vigtigst og som der bliver sagt ta det sure med det søde selvom det er pisse hårdt. tak for alle jeres gode råd


  • #15   18. jan 2012 Det er utroligt hårdt og miste sin bedste ven, jeg mistede min lige op til jul, men har egentlig ikke været ked af det efter, fordi jeg vidste det var det rigtige og gøre. Vi gik igennem et helvede over et halvt år hvor hun bare faldt mere og mere sammen og der blev jeg mere og mere ked af det:'( Men fik mig så en ny dejlig dreng, han kan dog aldrig udfylde det hul i mit hjerte det har givet, men han er der for mig og det hjælper.

    Men man skal aldrig glemme hesten smiley


    R.I.P Rebel


  • #16   18. jan 2012 det er også bedst at det så får en ende istedet for at hesten har ondt og egentlig selv har givet op på et eller andet plan.
    jeg ved også det var det bedste for rebel men ked af det bliver man jo selvfølgelig altid, og jeg skal have en ny hest igen og den vil aldrig kunne fylde det ud som rebel har gjort for den har plads i mit hjerte og det vil den fremtidige hest også få bare et andet sted i hjertet..


Kommentér på:
hvordan kommer i videre

Annonce