Så stolt. :D {{forumTopicSubject}}

Jeg har været sygemeldt fra mit arbejde som hestepasser i 6 uger grundet operation i det ene knæ. Jeg er lige startet i stalden igen i Mandags. Derfor er det mine kollegaer, der har taget sig af min hest, da min store til tider voldsomme unghest ikke passer så godt i sammenhængen med mine krykker.

Han prøver konstant grænser af og kan være ret hingstet i opførsel, så de har bøvlet meget med, at ordne hans surstråle, vaske ben på ham osv.
Jeg har dog aldrig problemer med ham. Ikke sådan voldsomt. Han prøver grænser en gang imellem, men det er altid sådan noget, som at gå foran mig, se om han kan rykke med mig og sådan, hvilket han ret hurtigt får besked på, det ikke er okay opførsel.

Jeg vaskede hans grime igår aftes, så den var drivvåd hertil morgen, da de skulle ud, jeg lagde et tov om halsen på ham og gik. Min kollega var sådan lidt overrasket og spurgte om jeg var sikker på jeg kunne styre ham. (Vi skal gå omkring 150 meter ned til hans fold), Jeg siger lidt smilende, at det blev jeg jo lidt nødt til nu.

Trods, at han var frisk, så gik han lige ved siden af mig hele vejen derned. Selv da hans foldveninde blev møg forskrækket og hys over et eller andet, var han bare cool.

Da vi går ind ligger jeg igen bare tovet om halsen på ham og går, mens samme kollega tager hans veninde. Han tripper lidt sidelæns på et tidspunkt, men jeg skulle lige rømme mig lidt hjt i blæsevejret, så gik han ganske normalt igen.

Inde i stalden drejer jeg han ind på vaskepladsen, hvor min kollega siger: Hvis du kan skylle ben på ham sådan der, så har jeg sgu respekt for dig, Pernille. (Vil lige nævne at jeg ikke har de store problemer til dagligt med dette)

Men igen, så stod han bomstille og rykkede sig, når jeg sagde ryk.

Kunne man som hesteejer til hele staldens Brutalis være mere stolt? Jeg er ovenud lykkelig for, at mit slid og hårde arbejde med ham de sidste 3 år, endelig har båret frugt i sådan en tydelig grad.

I kan jo evt. lige se kæmpehesten i hans profil.