{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.473 visninger | Oprettet:

Når man virkelig finder sin "sjæleven"? {{forumTopicSubject}}

Har i prøvet det? - Altså hest..

Vi kom nemlig ind på emnet idag i stalden, og ja, jeg har et fantastisk forhold til Maggie, og jeg elsker hende overalt på jorden, og jeg vil ikke bytte hende væk for nogen anden.. Men hun er ikke den 'eneste ene'.. Desværre..

For snart 2 år siden, lærte jeg en hingsteplag at kende.. Halv araber, halv fuldblod. Og fra første blik slog det bare klik!
Altså virkelig sådan at jeg havde sommerfugle i maven når jeg så på ham, og jeg tænkte hele tiden på ham.. Jeg savnede ham hvert minut jeg ikke var i stalden ved ham.. Det var virkelig en meget mærkelig periode, men den lille hest var virkelig noget særligt.. Alle andre hadede ham, for han sparkede, bed, løb afsted når man trak ham osv osv..
Jeg ved ikke hvad den lille hingstefyr gjorde ved mig, eller hvad han gjorde ved mig - kan slet ikke forklare der. Men det bedste jeg kan sige, er at jeg havde det, som når man er nyforelsket, og lige har haft øjenkontakt med personen - han var bare hesten i mit liv.. Meget spøjst egentlig..

Jeg ved heldigvis hvor han er nu, og selvom han aldrig har været min, og jeg aldrig har passet ham andet end i 1 uge for han ejere, græd jeg den første uge han var væk, jeg aner ikke hvorfor jeg elskede den hest så meget..


Har i prøvet det før? Altså at det virkelig slår klik fra første blik?

Mvh
Sofie Larsen
- Prøvede altså at begrænse det, selvom det ikke gik så godt smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Når man virkelig finder sin "sjæleven"?
  • #1   18. dec 2011 Kender det! Havde det lige sådan når jeg så min nu afdöde bedste ven Sirbastian

  • #2   18. dec 2011 Jeg kender udmærket til det med at falde pladask for en hest.

    Jeg startede ud med at have min egen hoppe Gledi, omkring da jeg var 10 til jeg blev 13-14 år. Da min far så nævnte at han skulle ud og se på en hest til sig selv, tog jeg med og syntes det jo var utrolig spændende. Vi kommer ind i stalden og jeg får øje på den her brune hest, med lang sort man og de mest dybe, brune øjne jeg nogensinde havde set. Jeg snakker ikke særlig meget med ham, og kan egentlig ikke huske hvorfor jeg helst ikke ville nær den.

    Min far køber ham, og rider på ham i 2 år. I løbet af de to år, har jeg stadig min hoppe og af uforklarelige grunde, vil jeg stadig ikke rigtig snakke med den brune hest min far købte.
    En dag skulle jeg så ud og ride med en veninde, og ser min hoppe havde tabt en sko. Min far siger, "Du må gerne låne Stólpi!". Jeg tvivler lidt, men gør det så, trods det var med sommerfugle i maven og stor usikkerhed, da jeg på det tidspunkt var en kylling smiley

    I det jeg går ned og vil hente ham, får jeg øjenkontakt med de dybe brune øjne, der simpelthen lyser af opmærksomhed, stolthed og en smule afventenhed.
    Da jeg kom tilage fra rideturen var jeg helt høj, fløj næsten når jeg gik, fordi jeg havde følt mig så glad i selskab med dette brune vidunder.

    Jeg fik lov at låne ham et par gange efterfølgende og lærte ham bedre at kende. Faktisk, vil jeg sige at jeg lærte det og kende, som min far havde ignoreret. Nemlig, hvor følsom denne hest var, hvor usikker han var på mennesker og hvor "dyb" han egentlig var.

    Et halvt år efter var han min og jeg får stadig et kæmpe smil på, hver gang jeg ser hans brune, blide øjne kigge på mig når jeg henter ham på folden smiley
    Han er min soulmate, og min bedste ven igennem snart 7 år. Ingen kender og forstår ham på samme måde som jeg, og jeg er ufattelig glad for han er min.


  • #3   18. dec 2011 Jeg kender det godt.
    Da jeg red på rideskole, red jeg næsten uafbrudt fra jeg startede til jeg stoppede, på den samme pony. Vi var som søskende, og det var der ingen der tvivlede på. Vi var altid 'op at slås', men vi havde også rigtig mange gode øjeblikke sammen.
    Der havde været mange rygter om at han snart ville blive solgt, da han ikke egnede sig særlig godt som rideskolehest, og der var ikke særlig mange der brød sig om ham.
    En dag i sommerferien 2009 får jeg så at vide at han er blevet solgt mens jeg har været på ferie. Der ramlede min verden sammen. Jeg er ikke sikker på at jeg har grædt over det, for jeg ved at det var bedst for ham at komme væk, og også fordi at jeg skulle starte på efterskole, og derfor stoppe på rideskolen, men derfor var det stadig hårdt for mig Jeg tænker stadig rigtig meget på ham, og jeg har prøvet at komme i kontakt med hestehandleren han blev solgt til, for at få oplyst hans rigtige navn, da jeg kun kender hans 'rideskolenavn', men forgæves.

    Jeg overvejer om jeg bare skal give op, og være glad for den tid vi havde, eller om jeg skal kæmpe videre for at kunne få sagt ordentligt farvel.
    Jeg havde nogle fantastiske 6-7 år med ham


  • #4   18. dec 2011 Jeg har en sjæleven :i smiley
    - det kan godt være at hun er i himlen nu, men ingen kan overtage hendes plads - hun var min! Jeg savner hende hele tiden, specielt i tider som denne, hvor man plejede at klæde sig ud i juletøj og ride gennem gaderne, og bare hygge! Jeg tror på, at man igennem livet, kan finde en sjæleven - aldrig to - og min er Freja smiley


  • #5   18. dec 2011 Ja kender det alt for godt ..

    Hele historien er under hans profil smiley
    http://www.hestegalleri.dk/gal_visbil.aspx?ID=107567


  • #6   18. dec 2011 LISE:
    Kan godt forstå du blev betaget af hans øjne, for de er virkelig fantastiske og unikke! ö


  • #7   18. dec 2011 Jeg har ikke oplevet kærlighed ved første blik, men alligevel er jeg ikke ét sekund i tvivl om at Plet er min soulmate.
    At se ind i hendes øjne er som at se ind til hendes sjæl, er jeg fra hende i længere tid bliver jeg aggresiv og trist, kan se på hende og få tåre i øjnene af ren og skær glæde.
    At se hendes livlige væsen og blik, kredset om mig.

    Hun er og bliver min eneste ene.


  • #8   18. dec 2011
    Ved ikke om jeg ser for "kynisk" på heste til det..
    Maja kendte jeg godt, vi kunne godt sammen - men for mig var det ikke pga. noget sjæleven halløj, men fordi jeg kendte hendes personlighed og hvordan den skulle håndteres og hun forstod mine signaler - hvilket kommer når man er sammen i lang tid.

    For mig er sjæleven det samme som den eneste ene - der er masser af dem.. Men igen, er vel fordi jeg ser kynisk og ikke så romantisk på heste/dyr :o)


  • #10   18. dec 2011 Trine

    Så er det jo ikke den eneste ene, hvis det er alle heste?
    Jeg ved heller ikke om jeg tror på det, men den hest gjorde noget ved mig, som ikke engang min familie, kæreste, veninder kan gøre ved mig..


  • #12   18. dec 2011 Jessica.. Simpelthen, jeg er solgt.. Hun var, er og vil altid være min soulmate.. D vi fik hende syntes jeg hun var sur og sky, det forsatte hun med at være indtil jeg en dag kravlede på ryggen af hende uden udstyr og red mig en tur.. Jeg finder aldrig en som hende igen.. Hun viste mig alle sine gode sider, alle husker hende som sur, jeg selv ved hvor livsglad hun var :-).. Desværre blev hun aflivet for snart to år siden.. Jeg græder stadig over hende, og der går ikke en dag uden at jeg tænker på hende :-)..

    Det er noget andet med min pony Kundu.. For han er min bedsteven.. Jeg stoler så meget på ham, og vi har virkeligt sådan et bedste venne forhold, med op og nedture men hvor man er der for hinanden og gir sig hundredprocent for den anden.. Men det specielle ved Jessie har Kundu aldrig kunnet tage.. Har et helt specielt forhold til de to ponyer smiley


  • #13   18. dec 2011 Jeg ser helt sikkert Chagall som noget helt specielt.
    Han har ændret alt. Han har lært mig så meget, jeg kan slet ikke forklare det hele i denne lille boks smiley

    Men jeg fik ham, og han var ''desværre'' ikke som den hest han blev solgt for. Han havde en del (og har stadigvæk en smule) unykker, men vi har efterhånden kendt hinanden i et års tid, og i den tid har han lært mig så forfærdeligt meget, og jeg har lært ham uendeligt meget.
    Det går fremad dag for dag, og han har virkelig givet mig et helt nyt syn på nogle ting jeg ikke tænkte så meget på før.

    Der er ingen hest jeg holder af som ham, jeg har en helt speciel kemi med ham, og vi er et rigtigt makkerpar smiley

    Jeg har ville sælge ham fordi jeg ikke kunne overskue ham og jeg har ville låne ham ud. Men for fa'en, hvor er jeg glad for at jeg blev ved og fandt min underviser Stine Joy. Jeg vil ikke bytte ham for NOGEN hest i dag ! Og hvor mærkeligt det end lyder, er jeg faktisk taknemmelig for alle de nedture vi har haft, for det har gjort os endnu tættere og vi har lært hinanden at kende.

    Jeg havde også et specielt forhold til en haflinger da jeg var 11-12 år gammel. En hoppe der hed Musse smiley Den betød virkelig alt for mig, og jeg kan huske jeg græd og hulkede i en evighed da den blev solgt. Det var meningen jeg skulle have købt den, men mine forældre synes den var for dyr.


  • #14   19. dec 2011
    Jeg fandt min sjæleven...
    Og jeg har været så heldig, at finde desiderede sjælevenner 3 gange! - de er dog alle 3 aflivede nu..
    og derudover virkelig elsket 4 andre heste også :') Hvor den ene af disse også er aflivet ..
    Føler mig ekstremt heldig.

    Med Mirell ved jeg squ ikke helt, vhad jeg føler.. (jo, jeg elsker hende <3)
    Jeg er vildt glad for hende, men vi har hft en meget hård start, da hun brækkede benet 6 uger efter jeg fik hende - så er har været ufatteligt megen frustration i forbindelse med hende, men må indrømme, at hun er på vej ind i hjertet smiley

    Men tænk.. Andre søger hele livet efter en sjæleven - jeg har allerede haft 3! Det har været hårdt at miste dem, men ville ikke have undværet en eneste af dem! smiley


  • #15   19. dec 2011 Min var ikke kærlighed ved første blik.
    Jeg blev tilbudt ham gratis da de skulle hurtigt af med ham og bare skulle bruge et godt hjem.
    Men den første gang jeg så ham glemmer jeg aldrig, Kom ud til en hest som stod på boks ved siden af anden hest. og han stod og bed, ´sparke gav mig faktisk et ret dårligt indtryk, ude foran boksen da vi striglede virkede han meget sur men gjorde ikke noget ondt udover gjordkramper. Jeg valgte alligevel at tage ham da jeg godt syntes at jeg kunne leve med det


  • #16   19. dec 2011 Men efter jeg fik ham hjem har han ændret sig 100%! Han lytter til alt hvad jeg gør, siger eller beder ham om, også er han ALTID glad, både på fold og boks smiley Han gik som volti-hest før, på fold med en enkelt "kedelig" hest, da jeg fik ham kom han på fold med 5 vallaker fra 2 til 15 år, og han livede fuldstændig op! Udover det fik jeg afvide at den absolut ikke kunne klippes, ej heller ved bedøvelse, den var faktisk direkte farlig sagde de.
    Da jeg havde stået med klipperen i 10 minutter (uden bedøvelse) kunne jeg klippe den over hele kroppen. Blandt andet dette ser jeg som et tegn på at den er den perfekte for mig smiley


  • #17   19. dec 2011
    Mine "soulsmates" har heller ikke været kærlighed ved første blik.. Tværtimod faktisk smiley



  • #18   19. dec 2011 Har det på samme måde smiley

    Altså.. Jeg 'falder' først for en hest, når jeg har lært den at kende og dens særheder. Jeg har aldrig været ''forelsket'' i en hest ved første øjekast.
    Altså da jeg købte Chagall var han da også noget specielt, siden det lige blev ham, men jeg tror ikke jeg kan finde en soulmate uden at kende hesten først smiley


  • #19   19. dec 2011 Jep kender det godt:)
    Jeg havde æren af at passe hende i 7år, før hun skulle væk fra jorden..
    Chiquitha (kig evt. hendes profil) var alt for mig, ingen kunne tage hendes plads, når hun blev flyttet til steder hvor jeg ikk kunne ride hende, red jeg andre, men ligegyldigt hvor flotte, dygtige og søde de var, vendte jeg ALTID tilbage til Chiquitha når hun kom i nærheden af mig igen..

    Hun betyder ALT for mig, og skulle faktisk have haft hende ca. 6måneder efter hendes død..
    Er så heldig at jeg har fået hendes føl (Payback), og hun er bar en tro kopi af Chiquitha (minus udseende, har dog en del træk fra Chiquitha), og Payback er nu min sjæleven, dog nærmer hun sig aldrig Chiquitha 100%..
    Vil ALDRIG af med Payback, hun er bar alt for mig nu smiley


Kommentér på:
Når man virkelig finder sin "sjæleven"?

Annonce