De værste telefonopkald {{forumTopicSubject}}

Jeg hader når min telefon den ringer For jeg frygter hvem der ringer...

For nogen år siden ringede min veninde, og det første hun spurgte om, var om jeg sad ned. Jeg sagde at jeg stod fint, men hun mente stadig at jeg skulle sætte mig ned.

Bagefter fortæller hun mig at hendes mor er død. Hun er nok den kvinde jeg har holdt mest af næstefter min mor, og jeg har altid følt at hun var en reservemor for mig. Hun trøstede mig når jeg var ked af det, støttede mig når jeg havde det svært og glæde sig sammen med mig når alt gik godt.

Efter at jeg havde lagt på, vidste jeg ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg sad bare i min seng, og en million tanker fløj igennem hovedet på mig og alligevel så virkede det som om at jeg ikke kunne tænke...

Jeg gik ned i stuen til min far og søster, satte mig i stolen og så ud i luften et par minutter, og så røg ordene ud af munden på mig. Min far var chokeret, for hun var jo yngre end han selv var det og min søster begyndte at græde, og så brød jeg selv sammen.

Det håber jeg ALDRIG jeg skal opleve igen. Og det er derfor jeg er bange for at tage telefonen. Jeg er bange for at det er en med en dårlig nyhed.

jeg kan kun forstille mig hvor skrækslagen min far han blev da politiet ringede til ham, for at fortælle at hans ældste datter var på vej afsted med fuld udrykning til skadestuen efter en ulykke. For skræmt det var han. Jeg kunne se lettelsen i han øjne da han endelig kom ind til mig.

Det virker måske lidt mærkeligt at være bange for at tage min telefon, men jeg kan hver gang den ringer ikke forstille mig hvorfor folk de skulle ringe til mig. jeg er så bange for at få dårlige nyheder

Se svar (7) >>

Spar penge på din forsikring

Gå til sidste svar

Kommentarer på: De værste telefonopkald

CJJ + ELEKTRA . Tilmeldt:
mar 2004
Følger: 148 Følgere: 143 Heste: 2 Emner: 483 Svar: 2.978

#1 7. aug 2006 Det kan jeg godt forstå du er ... det er ikke rart med sådan nogle samtaler !

Jeg har ikke selv prøvet det ! , men har engang drømt det !
~Katinka~ Tilmeldt:
jul 2006
Følger: 163 Følgere: 146 Heste: 6 Emner: 45 Svar: 1.149

#2 7. aug 2006 ka jeg godt forstå...har heldigvis ikk selv prøvet det....og håber heller ikk jeg kommer til det ejj
kArianne -Team Trav- . Tilmeldt:
okt 2004
Følger: 54 Følgere: 50 Heste: 8 Emner: 86 Svar: 559

#3 7. aug 2006 jeg fikk vite over msn en dag i sommer at min vendindes far var død... jeg trodde ikk det var sandt, for han har alltid været en kvik og glad person...

RIP
~POH~
CRTS Tilmeldt:
jan 2006
Følgere: 163 Heste: 2 Emner: 800 Svar: 10.515

#4 7. aug 2006 den værste nyhed jeg har fået er nok da min gamle hest skulle aflives .. D':
Jeg tror jeg græd i en time, tårende væltede bare ud af mig og tænkte kun på om der ikke var en måde at redde ham på.. Uh -- Gys får helt tårer i øjnene.. D'':

En der havde gået i min klasse døde af en blodprop i benet... ;( Moren føder først en dværg som dør, så får hende og hendes mand efter følgende 2 børn, Faren dør af kræft, datteren dør af ukendt årsag og derefter dør sønnen .. Fuck jeg har ondt af den mor !
Rebecca Tilmeldt:
jun 2005
Følger: 188 Følgere: 239 Heste: 22 Emner: 178 Svar: 3.801

#5 7. aug 2006 Jeg har selv været en der skulle ringe og sige såden noget )=
Og det er virkelig heller ikke rart ....

Min mor fik en blodprop og vi var alene hjemme, jeg måtte ringe til 112 og der kom straks en ambulance med fuld udrøgtning, aldrig har jeg været så bange, bare sidde og se på ens mor er ved at dø fra en..

det var også mig der ringede til mine søskende og min far og hans kæreste og fortalte det, fatter egentlig ikke jeg klarede det, for var kun 11 år dengang....

Nu er jeg bare bange for hun dør helt, for hun er ikke blevet så bange at hun har kvittet cigareterne og lægerne siger det mest skyldes det )=

Nu har jeg ikke så meget kontakt til hende, for er flyttet op til min far, da hun også er alcoholiker =/ ja livet er ikke altid lige nemt....
Kristina (Stig) . Tilmeldt:
maj 2004
Følger: 85 Følgere: 131 Heste: 3 Emner: 103 Svar: 1.379

#7 7. aug 2006 Forstår dig godt Camilse . Det var virkeligt noget forfærdeligt noget at skulle opleve . Kan virkelig godt følge dig i det der med at være bange for at tage telefonen . Det er ikke rart at få sådan noget afvide gennem et telefonrør . Det må have været en frygtelig oplevelse for dig .
Kristina (Stig) . Tilmeldt:
maj 2004
Følger: 85 Følgere: 131 Heste: 3 Emner: 103 Svar: 1.379

#8 7. aug 2006 Jeg har selv prøvet lidt at det samme . Ikke i ligeså høj grad . Det handlede om min bedstefar , som jeg altid har været ufattelig glad for . Han har betydet rigtig meget for mig . Men han havde desværre astma , der resulterede i at han tit fik det dårligt , og røg på sugehuset . Men han plejede altid at komme sig igen . Han havde en fantastisk styrke , selvom han egentlig var så svag . Den sidste gang han var indlagt ringede telefonen hjemme hos mig om natten . Jeg skyndte mig op og tog den . Det var min moster , der sagde at hun ville snakke med min mor . Jeg kunne høre at hun græd , og jeg vidste med det samme at det var min bedstefar der var død . Jeg kan ligeså tydeligt huske de forfærdelige minutter der var fra det gik op for mig at han var død , og til min mor kaldte på mig nedefra køkkenet for at fortælle mig det . Det var en virkelig ubehagelig oplevelse for mig , selvom det hverken var mig der snakkede med min moster eller noget .

Gå til toppen

Kommentér på:
De værste telefonopkald

{{ group.groupName }}

De værste telefonopkald {{forumTopicSubject}}