Fremskridt :-) {{forumTopicSubject}}

Lang tid siden jeg har skrevet noget om ponyen.
Det er nu 6 måneder og 17 dage siden Sultan blev aflivet. i begyndelsen af april begyndte jeg så småt at snuse til dressuren igen. Siden Sultan blev aflivet har jeg - med 2 undtagelser - kun redet i skoven eller arbejdet med ham i longen. Jeg har ikke redet med andet end hackamore, og jeg har den ven rundt ikke sat nogen som helst krav til min ridning eller til Vivaldi, bortset fra at jeg skulle tilbage i sadlen. Jeg har kort sagt været den meget kliché-agtige opfattelse af en passager på ryggen af en pony. Men det har hjulpet mig meget med at genskabe en kærlighed til min pony som jeg tidligere har haft.
Så for kort tid siden tog jeg et stort skridt og red på banen. Ikke mere end 20minutter da jeg ikke vidste hvor meget mit hoved kunne rumme. Det var ikke fantastisk og det kunne ikke kaldes dressur, men det var acceptabelt alt taget i betragtning, og så tog vi den derfra. Jeg startede ud med at ride i vores lammesaddel da jeg jo selvsagt ikke havde noget dressursæde. Det hjalp, og nu er jeg så småt begyndt at ride i min dressursaddel igen. Den anden dag nåede jeg endda helt til det punkt at selvom han gik elendigt, så fandt jeg mit sæde i nedsidningen. Jeg besluttede at vi skulle slutte efter det mens vi stadig var på god fod, og selvom det ikke havde været en super træning havde det alligevel været en succes, og Vivaldi har lige så stor del i det - hvis ikke større - som jeg selv har, så uanset træningen får han altid ros. Han er min store støtte i hverdagen.
Vi er nået til at lægge traven ind som en fast del af vores træning på banen, og det er faktisk lang tid siden vi har været i skoven. Dette skyldes ikke at jeg ikke gider, men min veninde har haft lånt min hackamore, og efter det sidste halve år kan jeg ikke længere ride med trense i skoven.
Som jeg sidder nu er jeg tilfreds med hans og mit fremskridt, og mit mål at vi til sommer rider som vi gjorde for et år siden.

MVH
Helene & Vivaldi