{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.040 visninger | Oprettet:

Argh scary :S {{forumTopicSubject}}

Hej derude
Puha, en uhyggelig oplevelse igen...

Huset jeg bor i er bygget op sådan, at der er en sofa i den ene ende af stuen. Fra denne kan man se ned i den anden ende, hvor døren til køkkenet er. Og fra køkkenet går man ud i gangen og ned til mit værelse.

Køkkendøren stod åben, da jeg sad her ved computeren og min hund lå i sofaen ved siden af. Pludselig kigger hun op, som om hun har hørt en lyd. Hun stirrer stift ned mod køkkenet. Hun rejser sig op, kravler op på sofaens armlæn og sætter sig, alt imens hun bare stirrer derned. Så begynder hun at ryste. Jeg kan slet ikke trænge igennem til hende. Til sidst rejser hun sig og går ned fra armlænet, hen til hvor jeg sidder med min computer, og møver sig ligesom ind bag mig. Hun ryster stadig meget voldsomt, og kan slet ikke finde ro, bliver bare siddende. Da der er gået lidt hopper hun ned på gulvet og stiller sig foran havedøren (ved siden af sofaen), og vil bare ud. Jeg lukker hende ud, og lader der gå lidt tid. Opdager at hun bare står ude på terassen og kigger ind. Jeg åbner døren og kalder på hende, men hun NÆGTER at komme ind. Hun står bare og kigger på mig og ryster. Omsider lykkes det mig at få hende ind, hun hopper med det samme op i sofaen og giver sig igen til at stirre ned mod køkkenet. Jeg rejser mig op og går ned til køkkenet og kalder på hende, hun kommer så også, men lige inden hun går ind i køkkenet stopper hun op, vender rundt og begynder at løbe den anden vej. Jeg kan slet ikke få hende til at gå derind. Hun stiller sig bare op og kigger på mig, og løber så igen hen og hopper op i sofaen. Jeg sætter mig hen for at berolige hende, men hun stirrer bare ned mod køkkenet. Et kort øjeblik snuser hun til sit bagben, men farer så op igen og kigger. Jeg går igen ned til køkkenet og kalder på hende, denne gang må jeg skælde hende lidt ud for at få hende hele vejen. Hun stormer igennem køkkenet og skal overtales til at fortsætte ind i gangen. Ned ad gangen stopper hun op ved hver åbne dør og stirrer ind i rummene. Jeg banker på hos min mor og fortæller hende, at min hund opfører sig mærkeligt. Imens render hunden frem og tilbage i gangen og ryster med halen mellem benene, vil bare have jeg lukker hende ind i mit værelse. Først da hun kommer derind og ligger oppe i sengen, falder hun til ro.

Uha, det er altså scary når den slags sker :S Synes godt nok jeg er forfulgt af det. Der har været flere LANGT værre ting, hvor der rent faktisk er sket noget helt uforklarligt, som vi bagefter har stået med et håndgribeligt bevis på, men det må jeg fortælle om en anden gang.

Ved ikke hvad jeg ville med dette indlæg. Måske bare dele en uhyggelig historie med jer smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Argh scary :S
Kommentér på:
Argh scary :S

Annonce