{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}

Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  HJÆLP SØGER NAVN PÅ SPRING METODER:!
  • #2   29. aug 2010 Metode A
    Der afholdes 1 hovedspringning. Der registreres fejl som beskrevet i
    punktet ”Beregning af fejl” og tid som beskrevet i punktet ”Tidtagning”.
    Placeringsrækkefølgen bestemmes af antal fejl og blandt ekvipager med
    samme antal fejl af tiden. Ved samme antal fejl og tid er ekvipagerne
    ligeplacerede.
    1.2. Metode B0
    Der afholdes 1 hovedspringning. Der registreres fejl som beskrevet i
    punktet ”Beregning af fejl”. og tid som beskrevet i punktet ”Tidtagning”.
    Hvis der i er flere ekvipager der har samme antal fejl, er de ligeplacerede.
    Fejlfrie runder i metode B0 giver point som for en 1. plads.
    1.3. Metode B1
    Der afholdes 1 hovedspringning.
    Der registreres fejl som beskrevet i punktet ”Beregning af fejl” og tid som
    beskrevet i punktet ”Tidtagning”.
    Har flere ekvipager herefter samme antal fejl og dermed står lige til 1.
    pladsen, afholdes 1 omspringning se punktet ”Omspringning”. Ekvipager, der
    ikke har kvalificeret sig til omspringning, placeres efter fejl og tid i
    hovedspringningen.
    1.4. Metode B12
    Hovedspringning består af samme bane gennemredet 2 gange.
    Der registreres fejl som beskrevet i punktet ”Beregning af fejl” og tid som
    beskrevet i punktet ”Tidtagning” i hver omgang, og fejlene sammenlægges.
    Har flere ekvipager/hold herefter samme antal fejl og dermed står lige til 1.
    pladsen, afholdes 1 omspringning se punktet ”Omspringning”.
    Ekvipager/hold, der ikke har kvalificeret sig til omspringning men har
    gennemført begge hovedspringninger, placeres efter samlet antal fejl og
    totaltiden i hovedspringningen, der er summen af de 2 omganges tid, hvis
    ikke andet er angivet i propositionerne.
    Det kan i propositionerne bestemmes, at 2. omgang afvikles på en anden
    evt. forkortet bane, ligesom det kan bestemmes, at kun en del af
    S P R INGNING
    2 0 1 0
    Side 25 af 81
    www. r ideforbund.dk
    deltagerne/hold kan starte i 2. omgang - dog mindst det antal der skal
    placeres.
    Det kan i propositionerne bestemmes, at rytterne kan starte 2
    heste/ponyer i 1. omgang, men de må kun starte 1 hest/pony efter eget
    valg i 2. omgang. Den valgte hest/pony skal have fuldført 1. omgang.
    Ekvipager, der ikke gennemfører 1. hovedspringning, kan ikke deltage i 2.
    gennemridning, medmindre de deltager i Holdspringning - se punktet
    ”Holdspringning”.
    1.5. Metode B2
    Der afholdes 1 hovedspringning.
    Der registreres fejl som beskrevet i punktet ”Beregning af fejl”. og tid som
    beskrevet i punktet ”Tidtagning”. Har flere ekvipager herefter samme antal
    fejl og dermed står lige til 1. pladsen, afholdes 1 omspringning som
    beskrevet i punktet ”Omspringning” - dog således, at har flere ekvipager
    herefter stadig samme antal fejl, afholdes yderligere 1 omspringning efter
    punktet ”Omspringning”, som endeligt afgør klassen.
    Ekvipager, der ikke har kvalificeret sig til 2. omspringning, placeres efter fejl
    og tid i 1. omspringning, og ekvipager, der ikke har kvalificeret sig til
    omspringninger, placeres efter fejl og tid i hovedspringningen.
    1.6. Metode B3
    Der afholdes 1 hovedspringning.
    Der registreres fejl som beskrevet i punktet ”Beregning af fejl” og tid som
    beskrevet i punktet ”Tidtagning”. Hvis ekvipagen har fejl i hovedspringningen,
    giver dommeren stopsignal (2 lydsignaler), når mållinjen passeres.
    Har en ekvipage 0 fejl, afholdes umiddelbart efter afslutningen af
    hovedspringningen 1 omspringning - se punktet ”Omspringning”.
    Omspringningen gennemføres umiddelbart efter hovedspringningen
    således:
    Da ekvipagen er fejlfri i hovedspringningen, giver dommeren intet signal, og
    passage af mållinjen betragtes som startsignal for omspringningen,
    hvorefter rytteren har 45 sek. til start.
    Ved begrænsning i den elektronisk tidtagning anvendes denne i
    omspringningen, og tiden i hovedspringningen tages manuelt.
    Ekvipager, der ikke har kvalificeret sig til omspringning, placeres efter fejl og
    tid i hovedspringningen.
    S P R INGNING
    2 0 1 0
    Side 26 af 81
    www. r ideforbund.dk
    1.7. Metode B4
    Springning i 2 faser.
    Banen opbygges i 2 faser, hvor 1. fase består af 7-8 forhindringer, hvoraf
    mindst 1 er en kombination. Starten på 2. fase er sammenfaldende med 1.
    fases mål. 2. fase består af 4-6 forhindringer, som kan være nye
    forhindringer eller forhindringer, som også indgår i 1. fase.
    Nummereringen af springene i 2. fase skal være fortløbende efter 1. Fases
    spring.
    Ekvipager med 0 fejl i 1. fase fortsætter umiddelbart i 2. fase, hvor fejl og
    tiden afgør placeringsrækkefølgen. Er fejl og tid ens, er de ligeplacerede.
    Hvis ekvipagen får fejl i 1. fase, giver dommeren stopsignal (2 lydsignaler),
    ellers betragtes passage af mållinjen for 1. fase som start på 2. fase.
    Ved begrænsning i den elektronisk tidtagning anvendes denne i fase 2, og
    tiden i fase 1 tages manuelt.
    Ekvipager, som ikke kvalificerer sig til 2. fase, placeres efter fejl og tid i 1.
    fase. Er fejl og tid ens, er de lige placerede.
    1.8. Metode B5 – springning over 2 runder
    Der registreres fejl som beskrevet i punktet ”Beregning af fejl”. og tid som
    beskrevet i punktet ”Tidtagning”.
    Der afholdes altid 1 omspringning - se punktet ”Omspringning”. Afvikles i
    øvrigt som metode B1, men kvalificeret til omspringning er de 10 bedste
    ekvipager fra hovedspringningen baseret på fejl og tid. I propositioner kan
    det dog anføres, at 25 % går videre. Der suppleres ikke op, såfremt en
    ekvipage ikke ønsker at starte i 2. runde. Der er ca. 8 forhindringer i
    omspringningen, og de kan hæves, selvom ikke alle deltagere var fejlfri i
    hovedspringningen.
    Startorden i omspringning er den omvendte efter ekvipagernes resultat i
    hovedspringningen baseret på fejl og tid.
    Ekvipagerne medtager ikke deres eventuelle fejl fra hovedspringningen, men
    alle starter med 0 fejl i omspringningen. Ekvipagerne placeres efter fejl og
    tid i omspringningen, og ekvipager, der ikke starter i omspringningen,
    placeres efter fejl og tid i hovedspringningen.
    1.9. Metode B6 – springning over 2 runder
    Der registreres fejl som beskrevet i punktet ”Beregning af fejl” og tid som
    beskrevet i punktet ”Tidtagning”.
    Der afholdes altid 1 omspringning - se punktet ”Omspringning”. Afvikles i
    øvrigt som metode B1, men kvalificeret til omspringning er de 10 bedste
    S P R INGNING
    2 0 1 0
    Side 27 af 81
    www. r ideforbund.dk
    ekvipager - dog mindst 25% af antal startende og alle med 0 fejl fra
    hovedspringningen. Der suppleres ikke op såfremt en ekvipage ikke ønsker
    at starte i omspringningen. Der er ca. 8 forhindringer i omspringningen, og
    de kan hæves, selvom ikke alle deltagere var fejlfri i hovedspringningen.
    Startorden i omspringning er den omvendte efter ekvipagernes resultat i
    hovedspringningen baseret på fejl og tid.
    Ekvipagerne medtager deres fejl fra hovedspringningen, og efter
    omspringningen placeres ekvipagerne efter summen af fejl i
    hovedspringningen og omspringningen samt tiden i omspringningen.
    1.10. Metode B7
    Afvikles som metode B4, men ekvipager, der har 8 fejl eller mindre i 1. fase
    kan gennemride 2. Fase som træning. Resultatet for 2. fase registreres
    ikke. Der gælder alm. regler vedr. diskvalifikation ved ulydighed.
    1.11. Metode S1 - stilspringning
    Der afholdes 1 hovedspringning.
    Der registreres fejl som beskrevet i punktet ”Beregning af fejl” og tid som
    beskrevet i punktet ”Tidtagning”. Har flere ekvipager herefter samme antal
    fejl, og dermed står lige til 1. pladsen, afholdes 1 omspringning efter
    nedenstående regler:
    Omspringningen bedømmes efter punktet ”Fejl ved stilspringning”, hvor
    fejlberegning foretages af springdommeren, og derudover bedømmes stilen
    af 1 og helst 2 stildommere, som giver point for ekvipagens ridestil,
    rytterens sæde, indvirkning og følsomhed samt hestens holdning før, over
    og efter springet efter følgende skala:
    10,0 udmærket
    9,0 særdeles godt
    8,0 godt
    7,0 ret godt
    6,0 tilfredsstillende
    5,0 godkendt
    4,0 utilfredsstillende
    3,0 jævnt dårligt
    2,0 dårligt
    1,0 meget dårligt
    Der gives en samlet stilkarakter med 1 decimal.
    S P R INGNING
    2 0 1 0
    Side 28 af 81
    www. r ideforbund.dk
    Der registreres derudover fejl/strafpoint som beskrevet i punktet ”Fejl ved
    stilspringning” og tid som beskrevet i punktet ”Tidtagning”.
    Ekvipagens slutpoint findes ved at trække strafpoint fra den opnåede
    stilkarakter. Ekvipagen med det højeste antal point vinder. Hvis flere har
    samme antal point, er de lige placerede. Ekvipager, der ikke kvalificerer sig
    til omspringning, placeres efter fejl og derefter tid i hovedspringningen.
    1.12. Metode S2 - stilspringning
    Der afholdes 1 hovedspringning.
    Der registreres fejl som beskrevet i punktet ”Fejl ved stilspringning” og tid
    som beskrevet i punktet ”Tidtagning”. Derudover bedømmes stilen af 1 og
    helst 2 stildommere, som giver point for ekvipagens ridestil, rytterens
    sæde, indvirkning og følsomhed samt hestens holdning før, over og efter
    springet efter følgende skala:
    10,0 udmærket
    9,0 særdeles godt
    8,0 godt
    7,0 ret godt
    6,0 tilfredsstillende
    5,0 godkendt
    4,0 utilfredsstillende
    3,0 jævnt dårligt
    2,0 dårligt
    1,0 meget dårligt
    Der gives en samlet stilkarakter med 1 decimal.
    Der registreres derudover fejl/strafpoint som beskrevet i punktet ”Fejl ved
    stilspringning” og tid som beskrevet i punktet ”Tidtagning”.
    Ekvipagens slutpoint findes ved at trække strafpoint fra den opnåede
    stilkarakter. Ekvipagen med det højeste antal slutpoint vinder.
    Hvis flere har samme højeste antal slutpoint, afholdes en omspringning over
    de første 6 spring i banen med samme bedømmelsesmetode som
    hovedspringningen. Derefter placeres ekvipagerne først efter slutpoint og
    derefter efter tid i omspringningen.
    Ekvipager, der ikke kvalificerer sig til omspringning, placeres efter slutpoint
    og derefter tid i hovedspringningen.
    S P R INGNING
    2 0 1 0
    Side 29 af 81
    www. r ideforbund.dk
    1.13. Metode S3 - stilspringning
    Der gives karakterer for følgende:
    - Rytteren skal kunne ride en relateret afstand – som er på min. 3 og
    max. 5 galopspring.
    - Hesten/ponyen skal være i rigtig galop eller rettes til at være i rigtig
    galop rundt i vendinger.
    - Helhedsindtryk af ekvipagen – herunder indgår, at ekvipagen skal være
    reglementeret påklædt, og hesten/ponyen velsoigneret og
    konkurrenceklar.
    Det bemærkes, at dommerne giver en fælles karakter. Der kan gives halve
    og kvarte point. Der udleveres ikke et bedømmelsesskema efter ridtet.
    Der anvendes følgende karakterskala:
    10 fremragende
    9 særdeles godt
    8 godt
    7 ret godt
    6 tilfredsstillende
    5-1 ikke bedømt
    Der registreres derudover fejl/strafpoint som beskrevet i punktet ”Fejl ved
    stilspringning” og tid som beskrevet i punktet ”Tidtagning”.
    Ekvipagens slutpoint findes ved at trække strafpoint fra den opnåede
    stilkarakter.
    De 5 ekvipager med højeste pointtal og evt. ligeplacerede med nr. 5
    deltager i en omspringning, der afvikles som i metode B1 på tid.
    De efterfølgende placeringer afgøres efter højeste point og hvis flere har
    samme antal point er de ligeplacerede.
    1.14. Metode S4
    Afvikles som S3, men omspringningen udløser en ny stilkarakter. Såfremt
    der er ligeplacerede i omspringningen, vil det derefter være tiden, der afgør
    placeringen.
    1.15. Metode S5 – Championatsspringning
    Hestens og ikke ekvipagens stil bedømmes.
    For hestens stil bedømmes følgende karaktergrupper:
    Hestens springteknik
    S P R INGNING
    2 0 1 0
    Side 30 af 81
    www. r ideforbund.dk
    Hestens springteknik bedømmes fra afsættet og til landingen efter springet.
    Der lægges specielt vægt på følgende elementer:
    Bascule
    - Halshvælving/strækning fra manken frem og ned.
    - Hvælving af ryggen.
    - Korrekt springkurve.
    - Rationel sikker springhøjde i forhold til forhindringshøjde.
    Benteknik
    - Ensartet benvinkling af såvel forben som bagben.
    - Hurtighed, ”svar” ved fejl eller berøring.
    - Bagpartens indundergriben, lukning af bagben og hurtighed ved afspring.
    - Forpart: Skulderfrihed og vinkling af overarm og pibe.
    Kapacitet
    - Hestens kapacitet til større opgaver.
    Ridelighed
    - Hestens ridelighed og galop bedømmes fortrinsvis mellem forhindringerne.
    Der lægges specielt vægt på følgende elementer:
    - Villighed, opmærksomhed, spændstighed.
    - Flydende grundtempo, regelmæssighed og harmoni med naturlig
    balance.
    - Accept af biddet uden modstand.
    - Regulerbar med reaktion på fremdrift, halve parader, anholdning og i
    øvrigt let på tøjlen.
    - Vendinger i ret galop og til udvendig tøjle, dog stillet indad.
    - Korrekt afspringssted til forhindringen, eventuelt ved let regulering.
    Smidighed og elasticitet
    - Lethed, frihed og eftergivenhed.
    - Løsgjort i ryg og lænd.
    - Rummelig, energisk, rund og springende galop i naturlig balance.
    - Indundergribende bagpart.
    - Forsigtighed
    Der gives karakterer fra 0-10. Der kan anvendes decimaler
    Der registreres derudover fejl/strafpoint som beskrevet i punktet ”Fejl ved
    stilspringning” og tid som beskrevet i punktet ”Tidtagning”.
    S P R INGNING
    2 0 1 0
    Side 31 af 81
    www. r ideforbund.dk
    Ekvipagens slutpoint findes ved at trække strafpoint fra den opnåede
    stilkarakter. Hvis slutsummen er negativ, er ekvipagen udgået.
    1.16. Metode T1 – Find din egen vej (Take your own line)
    Der registreres fejl som beskrevet i punktet ”Beregning af fejl”, dog ikke
    tidsfejl og tid som beskrevet i punktet ”Tidtagning”.
    Placeringsrækkefølgen bestemmes af antal fejl og at tiden blandt ekvipager
    med samme antal fejl.
    Alle forhindringer skal springes 1 gang i den eller en af de på baneskitsen
    angivne retninger.
    Rytteren skal efter at have passeret startlinjen i valgfri retning, selv vælge
    sin ridevej. Når rytteren har sprunget alle forhindringer, skal mållinjen
    passeres i valgfri retning.
    Ekvipagen diskvalificeres, hvis ikke alle spring springes, et spring springes 2
    gange eller ekvipagen har 3 tydelige refuseringer.
    Der idømmes ikke tidsfejl, idet der ikke fastsættes fejlfri tid eller max. tid.
    Ved ligeplacering til 1. pladsen finder der omspringning sted over samme
    bane, som ikke forandres i dimensionerne.
    Placering sker efter fejl og tid.
    Det kan i propositionerne angives, at nedslag omregnes til 4 sek. indendørs
    og 5 sek. udendørs, som tillægges ridetiden til totaltid, og vinder er
    ekvipagen med laveste totaltid.


  • #3   29. aug 2010 Mange tak (:
    men er det hele ii spring-?


Kommentér på:
HJÆLP SØGER NAVN PÅ SPRING METODER:!

Annonce