Troede det var slut.. {{forumTopicSubject}}

Hej hg.. Vil lige ud med det her, så her kommer alt det vi har fået i gennem de sidste på mdr.. Som ikke helt er slut endnu, men har taget den rigtige retning..

Det startede onsdag den 26. maj hvor Pretty blev en lille smule forfange, vi fangede det fordi vi mærkede højere puls og hun var halt på venstre forben.. Vi satte hende på jordfold med det samme, og skulle lige se hvad det var.. To dage efter kom dyrlægen ud og smerte-visiterede hendes hove for forfangenhed, der var ikke rigtig nogen reaktion.. Men hun havde ondt og vi fik noget smertestillende (Metacam) som vi skulle give hende i en uge. Det hjalp rigtig meget og allerede samme aften gik hun meget bedre.. Så det var dejligt at se. Hun blev så tilvendt til græs og kunne gå heeeele dagen på græs og gik så på jord om natten, hvilket var super..
Den 6. juli var hun igen halt på forbenene og vi troede det var forfangenhed, vi ringede efter dyrlægen der kom ud, men kunne ligesom os heller ikke finde tegn på forfangenhed.. Det eneste han kunne sige var, at hun havde ømme såler, og at vi bare skulle lade hende gå sommeren over, fordi hun ikke havde ondt. Vi tog så afsted nogle dage, og kom hjem den 12. Juli, hvor Pretty weekenden over var blevet rentgående..

Mandag den 12. juli da jeg kom hjem ville jeg ud og ride lidt, så hun kunne komme lidt igang igen.. Desværre var hun halt på bagbenet der.. Vi ringede efter en der hedder Mette som kom ud og tjekkede, som os kunne hun ikke finde noget som helt der var forkert på Pretty. hun anbefalede os noget hovcreme til kronranden, som skulle gøre hoven mere elastisk.. Det købte vi så dagen efter.. Vi begyndte at bruge det og 2 dage efter var hun haltfri! Den 17. Julig skulle vi afsted på ferie igen, og vi havde en aftale med dem oppe i stalden om, at hun skulle gå på græs om dagen og jord om natten. Da vi tog afsted var hun ikke forfangen og hun var haltfri..

Vi fik desværre en besked om aften hvori der stod, at hun haltede på venstre forben, men der ikke var tegn på forfangenhed.. Hun gik så på græs hele søndag, hvor det ikke blev bedre og mette kom så ud søndag og kunne se tegn på forfangenhed, som faktisk var der lørdag aften så det er blevet meget værre af, at hun har gået på græs hele søndag.. Mette snakkede så med sin dyrlæge mandag den 19. juli som sagde,
at vi ikke skulle give hende metacam, fordi så ville hun ligge mere ned og hovbenet ville rotere mindre. Vi måtte jo stole på at de derhjemme havde styr på det, selvom det var virkelig hårdt at tænke på, at Pretty ingen selvskab havde eller ingen medicin fik.. Pretty havde det virkelig skidt.. Fredag den 23. juli ringede vi fra camping pladsen til vores dyrlæge, og fik ham til at komme ud med metacam som hun så kunne begynde at få.. Mandag den 24. juli kom vi hjem, selvom hun var på smertestillende gik hun udelukkende på 3
ben.
Vi kunne selvfølgelig kun være fustrede over det, og vi begyndte at sætte behandling igang..
Hun fik timers lange isbade til hendes hov, æblecidereddike, forskellige urter (burre snerre, brændenælde), hun fik hvidløg, vitaminer, hø og halm.. hun fik ikke ret meget hø, og er desværre blevet meget tynd.. Fredag den 30. juli begyndte Pretty virkelig at få det bedre.. Vi havde kun metacam tilbage til om fredagen, og valgte at give hende halv ration om fredagen og resten om lørdagen..
Fredag aften da vi kom op, galopperede Pretty hen til os på folden.. Det var en super lettelse at se hun gik så godt.. Hele lørdag blev det bare bedre og bedre, og det var jo super godt..

Så søndag gik hun igen utrolig dårligt.. Vi lod hende gå søndag og mandag valgte vi at køre til hvidsten dyrehospital og hente noget smertestillende til hende.. Hele ugen indtil mandag den 9. august fik hun metacam..
Det virkede dog overhovedet ikke på samme måde som forrige uge, hun blev ved med at gå på sammen måde, uden nogen ændring.. Vi troede det gik ned af bakke.. Vi behandlede hende stadig mod forfangenhed, men var bange for at det var ved at være slut.. Tirsdag var jeg i fårup og mine forældre kom op til et virkelig tykt ben http://images.hestegalleri.dk/uploads_alb_large_wm/4982382_l.jpg
De troede det var slut nu.. Om aften da jeg kom hjem måtte de jo fortælle mig at
det nok var slut.. Jeg blev virkelig virkelig ked af det og ville op til Pretty.. Vi havde ringet efter dyrlægen der skulle komme næsten morgen. Vi var ret sikre på at hun skulle aflives, så jeg valgte at sove oppe på folden ved hende.. Jeg fortalte hende at hun skulle komme igennem det her, og hun ikke skulle aflives! Nok mere for at få mig selv til at tro på det.. Natten var lang (og kold,det regnede vildt meget, og jeg lå med Prettys regn dækken om mig, ude på folden.. )

Næste morgen opdagede jeg et rimelig friskt sår ved kronranden, og var virkelig bange for hendes hov var ved at løsne sig.. Vi skulle jo heldigvis have dyrlæge et par timer efter, vi sad ved Pretty og tog lidt billeder, hendes ben var stadig meget tykt og hævet.. Vi troede det var slut.. Dyrlægen kom og så det hævede ben og såret ved kronranden.. Han sagde det var en infektion i hoven, som ikke kunne komme ud gennem sålen, så det havde prøvet vejen ud gennem kronranden. Han smertevisiterede hende på højre forhov, hun viste ikke rigtig hvor den var (og viste ikke smerte så hende forfangenhed var ikke slem/ovre) Han sagde det var en hovbyld.. Vi blev selvfølgelig rigtig glade, han fik skåret ind og fundet den, men kunne ikke komme helt ind til den, så han skar et lille hul så den kunne
sive ligeså stille ud.. Hun fik smertestillende og pencilin, som han også kommer og giver de næste to dage.. jeg valgte så at tage i skole senere på dagen, det var en virkelig stor lettelse.. Følte mig bare helt vildt glad, og meget meget træt.. Allerede da jeg var oppe da jeg kom hjem fra skole, kunne jeg se en tydelig forbedring! Det var virkelig dejligt endelig at have fundet en forklaring på hvorfor hun havde gået så dåligt hele ugen, som jo så var pga. hovbylden.. Vi troede det var hende hov der havde roteret sig så meget..

Jeg har det virkelig mærkeligt inden i, fordi der har kørt rigtig mange forskellige følelser gennem min hovede det sidste døgn.. Også er det "endt" sådan har, som jeg er utrolig lykkelig for!!

Det er jo desværre ikke slut endnu, da vi endnu ikke kan sige hvor meget hende hovben har roteret sig og hvad hendes fremtids udsigter er.. Men hele vejen igennem har troen på, at jeg en dag ville kunne sige: "Pretty er helt rask" været det, og som man siger: Tro kan flytte bjerge!

Hilsen Semine..