At stoppe med at ride :-( {{forumTopicSubject}}

Hej derude.
Ja, ville høre, om der sidder nogen, der også har taget denne meget hårde beslutning.

Jeg synes det er helt forfærdeligt, for det er ikke med min gode vilje.
Det er sådan, at jeg gik til ridning i nogle år, før jeg fik min egen pony som 12-årig. Elskede virkelig den hest, hun betød simpelthen så meget. Et år senere var vi nødt til at sælge hende igen, da der var sket en meget uforudset situation i mit privatliv, og vi derfor ikke havde råd til hende mere.
Siden da har jeg haft part - MANGE forskellige. Og hver gang, jeg har fundet en sød hest, er der noget galt med ejeren. Hvis ejeren er sød, passer jeg ikke sammen med hendes hest.
Der er gået 5 år. Jeg har været ude for de mest vanvittige mennesker i den tid, og nu har jeg (omsider) givet op. Jeg orker det simpelthen ikke mere.

Til juni 2009 havde jeg part på en skøn hest. Men stedet var ret ubehageligt at være på, ejeren kunne af en eller anden grund bestemt ikke li' mig. Hun var sød nok i starten, så en dag havde min mor stået og snakket med hendes mand, hvor hun så kom ud og skældte ham ud og satte ham til alt muligt. Lige siden var hun så bare sur på mig. Hun opfandt alle mulige regler, der ikke gjaldt for de andre på stedet, fx. hvis jeg kom en forårsdag og vejret var dårligt, måtte jeg pludselig ikke bruge ridehuset. Og en dag sagde hun så til mig, at jeg skulle være færdig derude senest kl. 16, for så lukkede stalden. Det gav ingen mening. Til sidst skete der noget i ejeren af hestens liv, så hun var nødt til at opsige mig som part mod hendes vilje.

Kunne ikke finde en part bagefter, men i efteråret 09 tog jeg ud og prøvede en, som jeg havde fundet. Syntes, det virkede alletiders, og samme dag som jeg havde prøvet den, skrev jeg til ejeren, at jeg gerne ville fortsætte. Hun svarer så tilbage "jeg har besluttet mig for at sælge hende i stedet for". Ikke noget med at undskylde at jeg havde brugt al den tid derude, og fået forhåbningerne op. Og da jeg havde været derude, antydede hun overhovedet ikke, at hun måske havde planer om at sælge. Det finder man altså ikke ud af på et par timer! Så var godt tosset.

Den næste jeg prøvede, var en sød lille hoppe. Jeg havde slækket meget på mine krav der, og valgte også at skrive til ejeren, at jeg gerne ville takke ja, selvom det ikke virkede helt fantastisk mellem mig og hesten. Hun svarer så ikke. Skriver igen en halv uge senere, hvor jeg så får at vide, at hun ikke søger part alligevel.

Nå, så måtte jeg på den igen. Denne gang var der så en, der henvendte sig. Hun havde en skadet hest, som hun ikke vidste om den ville kunne blive ridehest igen. Men hun ville gerne have en til at genoptræne den for sig. Det skulle man så betale for. Jeg syntes selvfølgelig, det var uretfærdigt at skulle betale for at genoptræne en ældre, skadet hest med uklare udsigter, men havde jo ingen alternativer, så skrev jeg gerne ville prøve den. Hun skrev, at hun ville kontakte mig i næste uge. Den næste uge gik, hørte intet fra hende. Om søndagen skrev jeg til hende igen. Her skrev hun så, at hun ville skrive i morgen og så kunne vi finde ud af noget der. Hørte igen intet fra hende. Efter et par uger skrev jeg til hende, hun undskyldte med, at hendes telefon havde været i stykker. Hun skrev, at jeg skulle skrive i weekenden, hvilket jeg så gjorde. Jeg skrev om lørdagen, og spurgte, om det kunne blive søndag. Får svaret "ja, kl 1030", som om det kun var hende der havde noget at skulle have sagt om tidspunktet Skrev tilbage om det kunne blive lidt senere, får så følgende besked: "jeg tror bare vi stopper den her, kan du have held og lykke med at finde en part."
Fuldstændig vanvittigt, hold op hvor blev jeg gal.

Yderligere kan jeg fortælle om to oplevelser mere. Havde part på en super sød hest, ejeren virkede rigtig sød i starten. Med tiden begyndte ejeren så at virke lidt sur i det. En dag var jeg efterhånden ret træt af det, og jeg vovede at spørge over e-mail, om hun ikke gad bruge et lidt venligere tonefald over for mig. Så flippede hun FULDSTÆNDIG ud, seriøst, hun gik grassat! Fik simpelthen den største sviner tilbage, at jeg aldrig nogensinde skulle nærme mig hende eller hendes hest igen, og at jeg skulle komme og hente mit rideudstyr med det samme, for jeg var aldeles ikke velkommen i stalden mere!! Hun ville ikke finde sig i mine eller min mors (what?) flabede e-mails.
Blev helt målløs over den reaktion, det havde jeg alligevel ikke set komme.

En anden part jeg havde, var ejeren totalt ligeglad med, jeg red hendes hest. Hørte aldrig noget fra hende, andet end når hun ville have sine penge på forskud. Og da jeg ville tage til et stævne med heste sagde hun bare "jaja", og da jeg så tog af sted sagde hun hverken held og lykke, eller kom med ud og kiggede, eller spurgte, hvordan det var gået, da jeg kom hjem.


Jeg er så TRÆT af alt det her. Synes det har været helt ad helvede til, lige siden jeg solgte min pony for 5 år siden. Dengang elskede jeg at ride, og lige siden jeg solgte hende, har det hele bare været forfærdeligt mht. heste

Så efter hende med den skadede hest havde skrevet det dér til mig, besluttede jeg mig simpelthen for, at nu skulle det være slut. Jeg ville ikke ride mere.

Det er forfærdelig hårdt at skulle sige farvel til denne fantastiske sportsgren Og så mod ens egen vilje.

Andre, der er i samme båd?