5 BORTLØBENDE HESTE!!! {{forumTopicSubject}}

En fra stalden og jeg, står og snakker, og heldigvis står vi det rigtige sted i stalden. Pludselig afbryder Jeanette, som hun hedder, om det ikke er heste på vejen. Jeg kigger ud af åbningen, og der var ingen tvivl. Der var flere.
Vi greb med det samme et træktov hver, og løb af sted.
Heste travede op ad vejen, med adskillige biler trillende efter sig.
Vi løb ihærdigt efter hestene, men de blev jo jagtet videre af bilerne.
Vi opgav at løbe. Det forreste bil, sagde han ville kører op, og lyse hestene op, så modkørende kunne se dem, og kvinden i bil nummer 2, samlede os op, og afsted gik det. Vi kom om foran bil nummer 1, og heldigvis var hestene stoppet op, og nogle travede videre ned ad en grus vej, mod en gård. Vi fik så fat i den sidste, dser var løbet lidt længere. Vi besluttede os at tage hele flokken med ned til gården.
Jeg løb ned mod stuehuset, på gården, og ringede på.
Spurgte om manden kunne hjælpe, for vi stod nu med nogle bortløbende heste. 5 stk. var vi nået frem til.
Han var hurtig ude, og var klar til at hjælpe. Vi fik dem ind på deres fold, hvor deres egne heste normalt stod.
I den mørke, der nu var, var vi bekymret, ang hegnet, de ikke kunne se. I mens var 2 unge mænd kommet på en lille fartøj, for de havde hørt, om de bortløbende heste. Men mens der blev diskuteret om, hvor de mon kom fra og der blev ringet rundt, fik vi lukket folden til et mindre område.
De fik lidt hø ud.
De var alle håndterbare og menneskesøgende, men dog stressede.
Der var en lille Welsh-pony, en kat. 2 pony, der er rødbroget, en stor kat. 1. pony, hvid/skimkel, og 2 mindre heste, den ene sort med spættet mule og den anden brun med lille stjerne og en lille snip. Alle meget flotte og i pæn stand.
Vi finder så ud af at politiet er kontaktet og der bliver advaret i radioen.
Men hestene står nu i sikkerhed, og kommer så en kreaturtransport, der vil hente dem i det vi går, og oppe ved vejen står politiet så og snakker med ejeren, eller den der har ansvaret for dem.
Vi går så det stykke tilbage til gården. I det vi så skal til selv at skulle hjem, kører tranporten forbi med alle 5 heste, der står roligt.
Så velvidende, at hestene nu er på vej tilbage til deres vante omgivelser og at de igen kan falde til ro, tager vi hjem.

Jeg vil takker alle der har bidraget med hjælp, på den ene eller anden måde, trods jeg ikke har kenskab til hestene.
Jeg er bare glad for at hestene har det godt, og at der ikke skete noget værre, end at jeg selv endte på røven, i min spurt, mod hoveddøren, for at få fat på bonden, så vi kunne få hestene i sikkerhed.