En kamp for livet... {{forumTopicSubject}}

Jeg håber VIRKELIG (:')) at i gider læse det hele, for det er virkelig tankevækkende, synes jeg.

Dette her er en meget tankevækkende historie om en pony, der lige fra fødslen har oplevet nogle meget gruopvækkende ting. Hele historien er 110% sand, og der er hverken taget noget fra eller til.
En dag blev et lille, pragtfuldt føl født. Et hoppe føl. Hun blev født i Holland, ved en hestehandler der ikke engang vidste at hun var blevet født, før hun var 3 dage gammel. Hun var blevet født på folden, og havde lagt på en kold jord det meste af tiden. Hun var træt, og sky. Hestehandleren kunne godt se at det ikke ville gå, hverken med hende eller moderen. Han aflivede moderen da føllet var 3 måneder gammel, og begyndte allerede der, at give hende normalt foder. Da hun var knapt et halvt år, blev hun stuvet sammen i en heste transporter sammen med en masse andre heste, der i blandt plage med deres sure hoppe mødre. Da hun kom til Danmark, stod en dame klar til at købe hende. Damen var midt i 30'erne, og elskede heste. Føllet blev taget godt imod, og sat i en stor boks med masser af strøelse. Hun var stadig meget tynd og menneske sky. Men damen passede godt på hende, og efter noget tid fik hun god tillid til mennesker. Men uheldigvis havde damen ikke tid og penge nok, og måtte af med alle sine heste. Det var med stor sorg, at føllet, som nu var en ung plag, skulle sælges. Hun blev solgt til en rideskole på fyn. På det tidspunkt var hun lidt over en åring. Der blev ikke påbegyndt noget arbejde med hende, hun stod bare i en boks det meste af tiden. Hun blev godt nok ifolet, og ind i boksen igen. Efter der var gået ca. 9 måneder blev hun solgt videre til en lille gård, i en landsby. Da den nye ejer fandt ud af, at hun var ifolet prøvede hun at sælge hende videre, men uden held. Ingen gad købe en lille forhutlet 2-2½ årig hoppe, ifolet. Derfor påbegyndte ejeren tilridningen, af en 2-2½ årig hoppe. Hun blev tilredet hårdt, med sporer, pisk og bid. og hård hånd. Med forventning om, at hun skulle blive en stor dressur pony en dag. Da hun var tæt på at skulle fole, blev ridningen indstillet, og en pige blev sat til at passe hende. Pigen havde forståelse for, at hun havde et lille væsen i maven, og passede på hende. En morgen kom pigen, og så at ejeren og dyrlægen stod udenfor hendes boks. Hoppen havde folet. Et smukt og velbygget hoppeføl blev det til. De var alle glade, og en uge efter blev hoppen og hendes føl sat på fold, og pigen kom hver dag og kiggede til hoppen og hendes føl. Da føllet var 2-3 måneder gammel blev hoppen sat tilsalg, men ingen gad købe. Undtagen pigen. Hun fik sine forældrere overtalt til at købe hoppen, selvom det var en meget dyr pris. 14.000 for hende. Men pigen var lykkelig, og kæmpede sin kamp for at få hoppen til at genvinde sin tillid til mennesker igen. Men det kom ikke.. Pigen blev smidt af hver gang hun red hoppen, og hun følte ingen "connection" mellem dem. Hoppen blev sat på sommer eng, med sit føl og nogle andre heste. Pigen kom stadig ofte, og kiggede til sin hoppe. En lykkelig sommerdag, en uge før sommerferien, hentede pigen og hendes far hoppen, og kørte hende hjem. Den stod et par dage i boksen, og ved siden af stod en meget sød og rolig vallak. De blev gode venner, og hoppen fik det bedre og bedre. Efter noget tid begyndte pigen at træne med hende.. Først med bid, man da de bare trådte vande, og ikke kom ud af stedet, droppede de biddet og trænede bidløst! Det hjalp meget på hoppen, og hun fik igen tillid til menneske, og frem for alt pigen. Den pige der havde kæmpet for, at hun skulle få det godt. Hoppen blev kønnere og kønnere at se på, og pigen blev mere og mere lykkelig. Man begyndte stille at kunne se fremskridt med hoppen, selvom der også skete ting som ikke var fremskridt. Pigen overvejede somme tider at give op, og sælge hoppen. Men hun skiftede hurtig mening, da hun huskede tilbage, og fandt ud af hvor meget der egentlig var sket. Fremskridtende bkev større og større, bedre og bedre. Den dag idag, kan man svinge jakker og presseninger rundt om hoppen, give hende ridehjelm på hovedet, røre hende med pisk overalt, gå tur med hende uden hun render, træne uden udstyr, ride uden at blive smidt af, løfte alle fire ben, og lære hende tricks.. For bare et halvt år siden, var dette nærmest umuligt.

Dette er historien om MIN hoppe. Pigen til sidst er mig... Jeg blev dybt chokeret da jeg fandt ud af det om hendes fortid... Jeg har kæmpet, og min Selkis har kæmpet endnu mere. Men nu ved jeg, at sammen kan vi klare alt!...