STIL ! Hjælpe? {{forumTopicSubject}}

Jeg har skrevet et essay om valgmuligheder.

Hvad skal jeg tilføje i denne tekst?
Den er nemlig ikke færdig men kan i ikke skrive hvad i synes der ville være godt at fosætte med?


6.
Valgmuligheder.

Muligheder er normalt en god ting der gør at du ikke nødvendigvis er sat i bås lige fra fødslen af.
Man får de muligheder der skal til for at skabe sit eget liv, og forme det lige præcis som man gerne vil have det. F. eks. Hvis der er en person der siger ” du SKAL forsvinde inden jeg har talt til tre” Det har personen ikke ret til, med mindre man befinder sig i persones hjem. Det er dit eget valg om man vil eller ej. Der går ikke 10sek. her i livet hvor man ikke tager en beslutning, det er bare ikke altid man er helt bevidst om det. Personligt er jeg fuldstændig splittet. Der er altid to sider at den samme sag og dette her var den ene og den anden vil jeg fortælle lidt om nu.

Unge i Danmark skal leve op til utrolig mange ting hele tiden. De har deres forældes og lærers forventninger, presset fra samfundet som siger at man hurtigst mulig skal tage en uddannelse og ud i arbejde, større ansvar grundet at de unge i dag hele tiden skal tager beslutninger f. eks. Hvad de vil med deres liv, hvilken uddannelse de skal tage osv. Ansvaret er så stort for nogle af de unge mennesker at de faktisk aldrig kommer i uddannelse. Mange af dem får en ufattelig stor lyst til bare at skride fra det hele og blive kassedame i Rema 1000 eller narkoman på strøget i København. For hvis det ender sådan at de bliver kassedame i Rema 1000 har de ingen bekymringer. Så er alle de bekymringer de gik rundt med fra 9. klasse og frem ad væk. Der er sågar nogle der tager sit eget liv og håber på det næste bliver bedre og med mindre bekymringer. Men hvad får de ud af det? Omkrig firs procent af de unge danskere under tyve år ryger hash enten jævnligt eller har prøvet det, bare for at komme væk fra presset. Og hvis det er den mulighed siger jeg nej tak!

Da jeg var lille var alting nemt. Ingenting at bekymre sig om, bare nyde livet. Den største beslutning jeg skulle tage da jeg var barn var hvilket hår elastik jeg ville have i håret denne dag, og var jeg i tvivl spurgte jeg da bare min moder. Ellers tog mine forældre alle de beslutninger der skulle tages. Jeg husker tydeligt hvor sur min bror altid var da han blev ældre, og det forstår jeg da godt den dag i dag. I dag er tingende meget anderledes. I dag er der kun en til at tage de store beslutninger om mit liv. Nemlig mig! Det er mig der skal tage alle de konsekvenser der med følger et forkert valg. Og vælger jeg det forkerte liv. Tja, så er der kun en til at tage i mod. Mig.
Det er meget fustrernde, ja det er simpelthen forfærdeligt ikke og vide hvad man skulle. Men så har man jo altid en masse muligheder. Det er dejligt med en masse muligheder men engang i mellem ved man ikke hvilken man skal vælge. Og ofte er man tilbage hvor man startede. F. eks. Går man en tur skal man vælge hvilken vej man vil gå. Op eller ned af bakken, på landevej eller på en stig og tusinde andre ting. Eller med kærlighed. Er man til tykke eller tynde, kloge eller mindre kloge, gamle eller unge og mange andre ting. Man træffer hele tiden nogle valg. Hvordan skulle et menneske der har svært ved at vælge de rigtige valg kunne leve i denne verden? Der er jo en milliard svar muligheder. Der gode ved det er så bare at der altid er nogle der passer på lige mig som person. Der svære er bare at finde dem. Er valg muligheder overhovedet en god idé? Jeg siger altid til mig selv: selvfølgelig er det det. Man skaber selv sin til værelse og sit eget liv. Man skal så bare finde en måde at styre det på.

Der er nok aldrig nogle der finder et svar på om valgmuligheder er en god idé. Nogle gange ønsker jeg de ikke fandtes, fordi vælger man det forkerte valg er det jo mig der hænger på konsekvenserne. F. eks hvilken uddannelse skal jeg vælge. Hvilke uddannelser har jeg karakter til? Det er i hvert fald ikke den store liste jeg får lov at vælge af. Og nogle gange når jeg ligger i min seng om natten vågner jeg og tænker: du har selv valgt dine holdninger, men hvorfor har du så lige valgt dem? Jeg ville ønske jeg bare én gang kunne ligge i min seng uden at skamme mig. Jeg skammer min over det valg jeg har truffet. Men når man træffer det forkert valg må man jo tage imod konsekvenserne med åbne arme. Eller skal man kæmpe?