Nye vanter. Stakkels Asmun :'((( {{forumTopicSubject}}

jeg har fået sådan nogle herre seje vanter i julegave. De er af voks ligesom en voksdug og med et eller andet slags uld i. Ulden er grøn, og der er blomster på voksdelen!!! Jeg er blevet totalt afhængig af dem, for de KAN ikke blive våde, og så KAN de ikke blive kolde, hvilke er pænt nice, da det jo sådan set er det, vanter skal kunne xD

Nå, men de er jo som sagt lavet af voksstof eller hvad man nu kalder det, og det gør dem ret stive i det, men det har jeg vænnet mig til . I dag skete så det ulykkelige, at jeg havde dem med op i stalden! Asmun er som bekendt ret følsom og bruger altid gooood til på at skulle sige hej. Så kigger han mistroisk på mig "ER det mon Røsle? Vil hun slå mig ihjel? Eller er det måske fjendens spion, der har overtaget hendes hjerne - eller måske en anden i forklædning?!" (jeg tror, han er temmelig paranoid!). Nå, men det ulykkelig i den situation var, at Asmun altså lige skulle snuse til min hånd. Og jeg tænkte ikke over det, men da han ramte det der lidt stive stof på min vante med sin mule blev han altså bange... stakkels hest! xD

Nå, men det havde jeg sådan halvt glemt. Han stod inde da jeg kom derop, og så trak jeg ham ud af boksen og stilte ham på staldgangen. Da skete så det utrolige at han rent faktisk blev det samme sted da jeg sagde STÅ også <i>efter</i> jeg havde været inde og hente mine ting :O, så det måtte han lige have noget ros (=mad) for. Der lå "tilfældigvis" noget mad i krybben hos en af hestene, så jeg tog en smule op i min vantebefængte hånd og ville give det til Asmun. Jeg så allerede mistroiskheden i hans øjne på afstand!!! :OOO (spændingen er på sit højeste nu, ik-gos?!!!) Men da jeg rakte hånden hen til mig kunne jeg se stakkels Asmuns utrolig lille hestehjerne arbejde på højtryk, for han stod altså i et kæmpe dilemma! Han ville jo gerne have maden, men det lå altså i de farlige vokshandsker :(. Heldigvis sejrede hans madgladhed over hans paranoiditet, og han trak langsomt hovedet hen mod vanten og så totalt utilfreds ud. Så begyndte han at slikke kernen op, det så slet ikke ud som om, han nød at spise den, fordi han havde travlt med at være irriteret over de klamme, Asmun-hadende vanter xD. Men det blev altså spist, og Asmun overvandt en frygt!

:'OOO syg historie.

andre som har lavet noget spændende i dag? :'D