R.I.P. † 09-05-2005 {{forumTopicSubject}}

I dag fik vi den værste opringning.

Alex ringet op af parten som bad os om at pakke os selv sammen og komme ud til hesten. Hun ville ikke fortælle hvad der var sket over telefonen.

Afsted med os i en fart (lidt for stor fart måske..)

Vi kommer derud og Alex er ved at stoppe bilen; Jeg selv er på vej ud og ser parten kommer løbende, hvortil hun siger; Stjerneskud er styrtet og vi ved ikke hvor lang tid der er igen.

Dér styrtet alt for mig. Jeg skreg NEJ! og løb grædende hen mod ridehuset. Kom derind, og det værste syn mødte mig. Min elskede hoppe lå ned, ingen kontakt til hende, hun lå bare og dirrede og prustede.
Der var så tilkaldt dyrlæge, men vi vidste jo godt hvor det bar hen.
Dyrlægen kom og gik ind, hvor han kiggede på hende, trykkede hende på øjet, og svarede at der ikke var andet at gøre end at aflive hende.
Kl. 14.15 ca. blev hun aflivet.

Aldrig har jeg tudet så meget. Og tuder stadig. At se vores elskede hoppe ligge død, det er det værste billed for mig.

Dyrlægen skød først på at hun havde brækket ryggen, men da han tjekkede bagefter kunne han ikke få det til at passe. Så det han skyder på er at hun har fået en hjeneblødning.

Maria (parten) fortalte at det eneste der havde været med hende var at hun havde kigget længe på hendes ben, havde stejlet, hvorefter at hun styrter og lander ovenpå Maria. Maria får skreget op, så alle de andre kommer ind og får hende bakset hende væk fra hesten. (Hendes ben var i klemme under hesten.)

Maria er nu taget til skadestuen for at blive tjekket. Hun gik selv. Det eneste der skete af materiel skade var at hendes briller knækkede midt over.

Så Farvel Frk. Stjerneskud. Du må have det godt på den anden side af Regnbuebroen. Vi vil altid savne dig.