I CHOK!!! stakkels følle.. :,( (langt) {{forumTopicSubject}}

Vi flyttede følle i fredags fordi vi længe havde været utilfredse med der hvor han stod før, bla. fik han ikke nok mad og vi var meget op og skændes med ejeren af stedet... og vidste generalt han ikke havde det godt...
Men vi stolede på hende da hun altid selv har opdrættet føl og redet dem op, og har fået undervisning sammen med hende i mange år... Samt at der blev taget ormeprøverog diverse...
MEN hvor er jeg glad for vi flyttede ham fordi vi fik nok af tingene derude... Vi har det sidste stykke tid tydeligt kunne se at han ikke havde det godt og ikke voksede nok... Men vi fik skideballer hver gang vi selv var og give ham ekstra grovfoder..

I går aftes ringer den person hvor vi har ham stående nu og siger at vi var meget tætte på og miste ham... Dyrlægen havde lige været hos ham og han havde kæmpe store smerter (også derfor han så dårligt har ville blive trukket med...)
Han har simpelthen fået kæmpe blodorm inde i maven, som faktisk var ved og spise hans mavesæk indefra... Og han stort set havde givet op i går... De ved først om 3 dage om han skal indlægges... Og det har han fået på grund af for lidt foder, og har højst sandsyndligt kun overlevet fordi vi selv har fodret ham ved siden af...

Var fuldkommen i chok, vi vidste godt den var gal, men ikke at det var så galt, han har kun stået der et par mdr. og alligevel er den helt gal... tænk at det har kunne ske på så kort tid, og de sagde heller ikke noget om der var noget og se i ormeprøverne det gamle sted...

Har aldrig føt mig så nedslået før, tænkt hvis jeg havde været skyld i hans død ved og stole på en person som man troede havde forstand på det, fordi folk anbefaldede hende og jeg selv altid har syntes hun lød som om hun gik i hestenes vel og ve...

Har slet ikke sovet i nat er så nervøs for ham, og skal først se ham i aften... :,( Føler mig som en dyremishandler...

Og vi har altid gået op i at vores heste skal have et godt liv, og nu har jeg faktisk været skyld i at noget af hans barndom har været det rene helvede....

Gid man kunne sige undskyld... har så dårlig samvittighed.. Kan slet ikke forestille mig hvordan han har haft det, og stadig har... ved hverken ud eller ind, sider bare og venter på jeg kan komme ud til ham...
Og kan slet ikke komme mig over tanken om at vi var så tæt på at miste ham... han betyder jo alt for mig... Elsker ham så meget...

Kan kun prise mig lykkelig for at vi fik ham væk derfra og være sur på mig selv fordi vi tog den forkerte beslutning om hvor han skulle stå, vi valgte mest stedet fordi han netop fik andre legekammerater der.... Men skulle aldrig have gjort det, og på så kort tid er det jo også gået helt galt!

undskyld det blev så langt, men er fuldkommen frustreret....