Hvorfor bliver vi ved? {{forumTopicSubject}}
Sidder lige og skriver med en sød fyr som meget undrende har spurgt mig om hvorfor man bliver ved med at sætte sig op på hesten når man flere gange er kommet meget slemt til skade..
Jeg er kommet meget galt afsted 2 gange hvor jeg første gang knuste min albue og anden gang slog mit kraveben ud af led og lige har været igennem en større operation pga af det.
Men alligevel sad jeg i sadlen med det samme min læge havde sagt at jeg måtte...
Hvad er det der for os mennesker til at blive ved med at sætte os op på nogle dyr der så let som ingenting kan knuse os?
Jeg kan selvfølgelig kun svare for mig selv:
Det bånd der kan opstå mellem rytter og hest er så fantastisk at opleve at der er alle de smerter jeg har haft værd...
Når jeg går ud på marken og hesten traver en i møde mens den vrinsker af glæde, er jeg ikke et sekund i tvivl om at jeg vil blive ved med at sætte mig i sadlen så længe jeg fysik er i stand til det..
Og når jeg sidder i sadlen kan jeg mærke at det er her jeg hører til :o)
Hvad med jer?
dec 2006
Følger: 146 Følgere: 171 Heste: 13 Emner: 67 Svar: 1.752
sep 2007
Følger: 52 Følgere: 45 Heste: 7 Emner: 118 Svar: 1.535
- Der er bare et bånd mellem hest og rytter, som ingen og intet kan bryde!
Jeg ved også bare at det er ved hestene jeg hører til, det er der jeg har det bedst og føler mig mest 'tryg'.
Hvis jeg har en dårlig dag, så hjælper det altid at komme op til hesten (:
Der er bange mange der ikke forstår, hvorfor vi bliver ved, men sådan er vi bare ;D
apr 2005
Følger: 108 Følgere: 91 Heste: 6 Emner: 178 Svar: 1.001
jul 2004
Følger: 79 Følgere: 78 Heste: 5 Emner: 81 Svar: 6.910
feb 2006
Følger: 72 Følgere: 68 Heste: 2 Emner: 239 Svar: 1.047
dec 2004
Følger: 46 Følgere: 67 Heste: 4 Emner: 173 Svar: 1.904
For mit vedkommende er det fordi jeg føler mig godt tilpas; jeg kan slappe helt af på en tur eller være spændt/stresset over at kæmpe med Freyjas gangarter. Jeg kan mærke, at ridningen er en del af mig - noget der gør mig helt.
Jeg kan simpelthen ikke undvære det - i sadlen, det er dér jeg hører til :o)<3
sep 2007
Følger: 69 Følgere: 270 Heste: 3 Emner: 1.740 Svar: 37.031
Det første år jeg red, da jeg var 6år på en lille rideskole pony som stoppede i galop , jeg kom ud på halsen og hang, kunne så ikke holde fast og faldt ned mellem forbenene på krikken som ikke kunne nå at stoppe og vadede lige hen over mig.
Fik et stort blåt mærke på låret, intet andet.
Blev bedt om at sidde op da jeg kunne. Andet alvorligt har jeg ikke oplevet.
Så.. Tjae .. Det bare op igen for det var jo ikke hestens skyld.
Kan jo heller ikke undvære det (:
Blogger
Tilmeldt:
jun 2006
Følger: 23 Følgere: 2127 Heste: 7 Emner: 339 Svar: 11.515
Men jeg kan heller ikke undvære at ride (springe) selvom jeg er røget ned i springene en del gange nu,..
aug 2007
Følger: 41 Følgere: 38 Heste: 1 Emner: 25 Svar: 206
Jeg bliver altid i godt humør. når jeg rider. Jeg har slået mig alvorligt to gange - en brækket skulder og nogle brækkede ribben.
Men jeg kan ikke undvære det. - så jeg var i sadlen så snart jeg kunne:D!
Hvorfor bliver vi ved?