{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
839 visninger | Oprettet:

Farvel {{forumTopicSubject}}

Det brænder i min sjæl. Mit hjerte smerter. Min soulmate har forladt mig. Føler mig kold, tom og knust. Tanken er ubærlig. Tårerne vil ingen ende tage.

Tess tog i går af sted til de evige græsmarker. Fik ikke sagt farvel. Fik ikke sat tak. Fik ikke gået en sidste, lille tur med hende. Fik ikke rørt eller duftet til hende en sidste gang. Fik ej heller hørt hendes sagte brummen bare en sidste gang.

Glad for, jeg fik lov til at lære dig at kende i næsten 4,5 år. Det holdt ellers hårdt. Du var en lille strid mokke, men med ro, kærlighed og lidt hjælp udefra samt hårdt arbejde i et par måneder, stod vi pludselig med den skønneste og mest specielle hest - dig Tess.

Lykken varede kort. Du fik konstateret begyndende spat i bagbenene for ca. 3 år siden. Du måtte rides, men bare ikke samles i dressuren. Slut var det med de store drømme om dressurstævner og undervisning. I stedet blev du redet over stok og sten på marker, i skoven, i terrænet, ved vandet, Sorø City og hjem til os. Nøj, hvor I nød det - både du, Flika, Cæcilie og Karina. I hyggede jer. En herlig tid.

I september 2007 tog jeg den beslutning, at låne dig ud til én, jeg stolede på. I var bare det perfekte match, så jeg var ikke i tvivl. Lånte dig ud - endda med forkøbsret. I december 2007 blev du så købt og i kontrakten var der indføjet, at vi ville købe dig tilbage, hvis spatten blev forværret.

I februar 2008 får du så konstateret en slem gaffelbåndsskade og din nye ejer beder os om at købe dig tilbage. Jeg går straks i gang med at lave en tilbagekøbskontrakt, ligesom jeg går i gang med at finde et egnet sted til dig her på Vestsjælland. Men det skal vise sig, at blive svært. Kommer i kontakt med et sted på Nordfalster, der gerne vil tage imod dig og hvor du kan få den ro og fred, du har brug for. Stedet tager senere i forløbet kontakt med dyrlægen, der har stillet diagnosen gaffelbåndsskade, og hans melding er helt klar. Du skal have fred.

Pludselig er alt ændret. Alle planer er kuldsejlet. Jeg får en sms fra din ejer, hvori hun skriver, at hun vil sørge for at få dig aflivet, der hvor du står nu og hvor du er tryg. Jeg svarer tilbage, at vi gerne vil komme og sige farvel, men at det er hendes valg.

I går den 03.04.08 tikker der så en sms ind, hvori der står, at vi skal tænde et lys, for Tess er på vej til de evige græsmarker. Tiden går i stå. Jeg kan ikke tro det vil ikke tro det.

Jeg sender sms'en videre til min datter på hendes arbejde. Jeg ved, det er en hård og barsk melding, men synes ikke det er fair at vente med at fortælle det til senere.

VI er begge helt knuste. Vi ringer og vi sms'er sammen i et forsøg på at trøste hinanden. Men hvordan trøste, når vi er helt knuste.

Tess, da du levede, havde du en uforklarlig indvirkning på mig. Nu da du er død, har du stadig denne helt specielle uforklarlige indvirkning på mig. Du var virkelig min soulmate. Vi to forstod hinanden. Jeg ved ikke, hvordan jeg nogensinde skal tilgive mig selv for at have svigtet dig.

Mit liv er forandret. Uden dig et eller andet sted her på jorden, er jeg intet.

Tak for alt. Tak for alt det, du gav og lærte mig. Tak Tess.

Sorgen kender ingen grænser
Tomheden overskygger alt
Smerten tager til, men visner langsomt
Du min soulmate. Du min kære ven
Minder jeg har, til dem jeg forbliver tro
Tilgiv mig for ikke at have sagt farvel
Tilgiv mig for måske at have besluttet forkert
Tigiv mig for ikke at have fulgt dig på din rejse
Jeg tænder et lys og gerne to.
Det altid vil brænde for dig i mit hjerte.

Farvel Tess. God rejse


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Farvel
Kommentér på:
Farvel

Annonce