Mine heste rendte væk i går. {{forumTopicSubject}}

Min mand var gået ud for at lukke hestene ind, for så kunne jeg lige give min datter hendes flaske inden vi skulle kører i byen. Jeg sidder så inde i sofaen med Lærke og lige pludselig kommer der 3 heste rendene fordi vinduerne.
Fu.. jeg røg ud af sofaen, fik lagt Lærke i barnevognen
( står inde i stuen ) løb udenfor hvor jeg kunne se hestene på vej ned mod naboen med min mand rendende bagefter.

Deres heste var desværre ikke lukket ud, så vores vendte om igen og kom hjem af. Pyha tænkte vi nu render de ind i stalden for de ved jo at der er mad nu. Men nej nej, de fortsatte ned mod byen. PANIK PANIK, manden rendte efter dem, jeg fik ringet til naboen for at få dem til at hoppe i deres bil og kører ud og lede efter dem, det gjorde de med det samme.

Jeg selv tog mig selv i at stå ude mit i gårdspladsen og snurre rundt om mig selv for hvad skulle jeg nu gøre. Over i stalden efter trækketov og en spand med foder, løb over i bilen og startede med hjulspænd så grusset stor op omkring bilen. Jeg kørte ned mod byen og kunne se mand + heste ude midt på en mark, men hestene havde vendt og for nu at løbe over mod den vej som ligger paralelt med den hvor vi bor. Pis, heldigvis er der en smutvej så den tog jeg, hestene stoppede op. Jeg trak håndbremsen og steg ud af bilen og kaldte på dem, de reagerede men de var kørt så meget op i en spids at de satte i fuldfirespring igen, videre over mod vejen.

Jeg stor og kiggede lidt efter min mand men besluttede mig for at følge efter hestene, der ville gå for lang tid hvis jeg skulle stå og vente på ham.Jeg ringede til min venninde som bor på vejen for at få dem med ud og lede og de startede bilen med det samme.
Da jeg nåede ud til vejen var hestene ikke at se. Mit hjerte hamrede som en gal. Jeg besluttede at dreje til venstre væk fra hvor venninden boede men kkunne stadigvæk ikke se dem, mødte en bil som stoppede op og det var endnu en hestepige herude fra, hende have naboen ringet til for at de skulle hjælpe os, men de havde ikke set dem.

Jeg vendte bilen, kørte efter dem. Da vi nåede 2 km længere ud af vejen så vi at der var 2 biler som holdte på tværs af vejen, PIS nu var der en som havde ramt dem. Da vi nåede tættere på kunne vi se 3 heste og 2 som stod og holdte ved dem, bilerne var sat ud på vejen for at spærre vejen for dem og det havde lykkedes dem. Skal lige siges at det var min venninden, hendes kæreste og hendes forældre der havde smidt deres biler på denne måde.

Da jeg fik smidt bilen og var kommet hen for at se at der ikke var sket noget med nogen af dem gav jeg mig til at græde af bare lettelse. Fik et kram af naboen og fik afvide at nu kunne jeg godt sætte mig ned og falde lidt ned igen. Hun sagde at mine ben rystede så meget at hun var nervøs for at jeg gik i brædderne.

Nu kom jeg i tanke om at mit lille puds bare lå alene der hjemme, så fik jeg det skidt igen. Nu drejede det bare sig om at komme hjem til hende + at få hestene hjem i sikkerhed.

Naboen, vennindens kærste og min mand trak hestene hjem, så de lige kunne falde lidt ned igen. Jeg sprang ind i bilen og kørte hjem for at tjekke at Lærke havde det godt. Det havde hun, hun lå bare og sov.

Da hestene kom hjem i stalden begyndte de bare og spise som om der ikke var sket noget.

Vi tjekkede dem lidt senere og der var ingen af dem som var kommet til skade.

Trænget lige til at fortælle lidt om min grufulde oplevelse fra i går. Undskyld hvis det virker lidt forvirrende.