{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
744 visninger | Oprettet:

svar fra tv2: {{forumTopicSubject}}

jeg sendte som så mange andre (håber jeg) over at de har droppet vores hubertusjagt. dette er det svar jeg fik:
Tak for din henvendelse - og for dine kommentarer og din kritik, som er videresendt til orientering til TV 2|SPORTEN, og som jeg gerne vil besvare, selv om vi ikke bliver enige.

Det er rigtigt, at TV 2 ikke sender fra Hubertusjagten i år, og det skyldes forskellige forhold.

For det første har TV 2 i 2007 oplevet et mindre reklamesalg end ventet, og det har ført til behov for besparelser i virksomheden for at sikre, at udgifter og indtægter hurtigt tilpasses hinanden. Alt andet ville være uforsvarligt. Som du sikkert ved, modtager TV 2 ikke licensmidler og har ikke gjort det i mere end tre år.

Et af de steder, som rammes af besparelser, er altså Hubertusjagten, som er en overordentligt dyr produktion at lave, fordi der er tale om en direkte udsendelse af en omfangsrig begivenhed med brug af masser af medarbejdere og tv-udstyr, der skal kunne sende samtidig.

Desuden har TV 2|SPORTEN vurderet, at det - efter mere end ti år i Dyrehaven - er på tide at prøve noget andet. Det giver samtidig mulighed for, at andre tv-kanaler, som måtte være interesseret i at videreudvikle transmissionen af Hubertusjagten, kan gøre det.

Nogen har fortalt os, at kanalen DK4, der lever af brugerbetaling og abonnement, og som dermed ikke oplever de betydelige udsving i reklameindtægter som TV 2, har valgt at sende fra Hubertusjagten. Ifølge kanalens programoversigt sendes det dog ikke direkte, men i sammendrag klokken 22 søndag aften.

I forhold til TV 2s programplan har transmissionen af Hubertusjagten også været vanskeligere i de seneste år, hvor TV 2 har indført et nyt og populært programtilbud i weekenden, nemlig NYHEDERNE og SportsNyhederne klokken 12 - altså under selve Hubertusjagten.

Vi ved af erfaring, at vi får kritik, hvis vi dropper faste nyhedsudsendelser - og samtidig har vi fået kritik for at afbryde Hubertusjagten på grund af nyheder og sportsnyheder.

Vi beklager de gener, det giver for nogle af vore seere, at vi ikke sender fra Hubertusjagten.


Med venlig hilsen

Michael Hansen
R E D A K T Ø R
T V 2 | K o m m u n i k a t i o n

TV 2 | DANMARK A/S
Rugaardsvej 25, 5100 Odense C, Danmark
Phone [+ 45] 65 91 91 91
Email: miha@tv2.dk
Fax: [+ 45] 65 21 18 49


KLAG MED MIG!


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  svar fra tv2:
Kommentér på:
svar fra tv2:

Annonce