Hjælp, til pt mit livs sværeste beslutning {{forumTopicSubject}}

Hej HG

Jeg faldet af min hest for 1,9 år siden, brækkede bækken, var indlagt, og kunne derfor ikke ride i lidt over et halvt år, jeg begyndte så småt at skridte igen på nogle ture, men kunne hurtigt mærke at jeg skulle stoppe, jeg kæmper r*ven ud af bukserne for mit elskede hjertebarn har det godt, og jo mere hun står på fold, jo mere "trist" virker hun.

Jeg begyndte at tage hende med i hallen hvor hun kunne få lov til at løbe lidt, vi lavede jordarbejde, vi gik kortere ture, og løssprang, i starten virkede hun til at få humøret op, men begyndte at dale. Jeg blev stædig og var overbevist om jeg bare pylrede efter flere samtaler med min læge, jeg fik at vide det var dissideret farligt når jeg red hende, hvilket jeg egentlig blev ret ked af at høre, jeg kunne jo godt fornemme noget var galt, men var overbevist om at det "bare" var fordi jeg havde mistet min balance og rytmen, så jeg stoppede med at ride igen, da jeg ikke ville skade hverken hesten eller mig selv, eller for den sags skyld andre.

Jeg har siden jeg blev udskrevet fra sygehuset gået til fysioterapi behandling, 2-4 gange i ugen, i foråret kommer jeg til en udvidet lænde-/rygundersøgelse som blinker med mange røde lamper og de sender resultaterne til min læge med henblik på at jeg skal til scanning eller en speciallæge, jeg diskuterer længe med de to læger, og bliver henvist til en scanning, der er intet galt med min ryg (de havde henvist til en scanning af min ryg, selvom at fokus var omring lænd og bækken), jeg falder så om på mit arbejde og bliver sendt hjem da mine symptomer er de samme som en diskusprolaps, men da vi ved det ikke er det bliver jeg sygemeldt og må ikke andet end at ligge i sengen, lige inden jeg falder om er hesten flyttet på sommergræs hos en jeg kender super godt, og hende og min far passer hesten, hun er/bliver mere "trist" for hver dag der går.

Jeg skifter læge og vi finder ud af, at jeg har betændelse i mit bækkenled, og min iskiasnærve er i klemme, jeg er henvist til en reumatolog, jeg har fået, af hvad de kalder, en hurtig tid, den 12.01.2021, for at få lagt blokader mm., jeg kan ikke holde til at gå særlig meget, er dog kommet på arbejde igen, men med MANGE skåneforhold, er meget taknemmelig for min chef!.

Hesten er nu rykket fra sommergræs, og har stået nuværende sted siden slut august, jeg kommer ud til hesten, men jeg er SÅ afkræftet i kroppen, mine muskler er "forsvundet", mine ben har svært ved at holde mig oppe, og smerterne fra bækkenområdet fylder meget og har strukket sig til ryg, skuldre, hoved, ben og er begyndt at stække sig ud i armene, jeg går stadig til fysioterapi, har lige afsluttet en måned forløb med vakuumterapi og får centreret trykbølgebehandlind omkring problemet og ned langs det højre ben hvor iskiasnærven løber.

Jeg var til firmafest lørdag aften, på de premisser at jeg havde en blød stol med en tyk blød pude og mulighed for at gå for mig selv mm. jeg hverken drak, dansede igennem, eller deltog i aktiviteter der ville belaste mig, alligevel efter jeg har siddet i ca 20min, rejser jeg mig op og går hen til min kæreste og søster, hvor jeg står og snakker, 3 min efter ryster mine ben og jeg falder sammen et splitsekund efter.

Jeg tør ikke længere, gå for langt med hesten (jeg kan i forvejen ik gå mere end et par hundrede meter) jeg kan ikke løsspringe hende, medmindre der er andre, jeg har hende ikke løs i ridehuset da jeg ik tør at være der alene med hende, hvis jeg nu skulle falde sammen.

Den sidste halve måned har jeg longeret hende nogle gange og skridtet hende to gange, 2. gang jeg skridtede lagde hun an til at stejle, så tør heller ikke skridte hende længere, da jeg ved jeg flyver af h til hvis hun laver det mindste.

Hun KEDER sig som en sindssyg, hun bliver så glad hver gang hun ser mig, men så snart hun finder ud af vi ikke skal noget, eller hvad vi skal bliver hun "trist" og umotiveret, hun bliver umotiveret af at gå på fold, og jeg har SÅ svært ved at holde motivationen oppe, jeg hader at se min elskede lille pige være så "ked af det", ked af ikke at blive redet.

Jeg har købt hende på kontrakt hvori der står, at hvis jeg ikke ønsker at have hende mere, eller ikke kan holde hende mere, så SKAL hun aflives.

Hun er uddannet til psg, og har gået en del stævner gennem årene, hun fyldte 16 i marts, men jeg tør snart ik tage ud til hende alene, tør ik tage hende ud fra folden, for sæt jeg nu falder sammen og der ik er en til at hjælpe, så står jeg med en forskrækket, sensitiv hoppe, og mig liggende på jorden.

Hun fejler jo ikke noget og har svært ved vælge at sige farvel, for hun betyder meget for mig, og vil ikke sige farvel, jeg er "bange" for at udlåne hende, da hun er som hun er, og med alle de skrækhistorier der er om udlån, samt hvis låner ligepludselig ud af det blå, trods kontrakt, ikke kan have hesten og jeg står med en høj uforudset regning til evt dyrlæge.

Jeg er bonusmor til to, hvor den ældste er 4, og så har vi 2 hunde der også kræver deres, alt sammen lægger et kæmpe præs på mig fysisk, men godt nok også psykisk.

Undskylder mit lange indlæg, men vil så gerne at nogle med et mere klart syn end jeg selv kunne hjælpe med at finde ud af hvad jeg skal stille op.

Tusind mange kram til jer der har læst, giver jer tid til at svare og hjælpe, lille fortvivlede og oprørte mig