Til evigt minde om Painters Joke... {{forumTopicSubject}}

I dag er det et år siden. Et år siden, min højtelskede Røde-pony måtte forlade Guds grønne Jord. Og jeg forstår det på ingen måde. Hvordan kan det være et år siden, jeg så mit et og alt for sidste gang?

Jeg husker det så tydeligt, at jeg føler, det ikke er mere end en måned siden. Husker bekymringen i Troels' stemme, da han meddelte, at min pony var blevet sparket. Mig, der dybt og inderligt håbede, at det ikke var Røde, han talte om. Og alligevel et eller andet sted inderst inde vidste det.

Jeg husker fire-fem piger, der med syvmileskridt vandrede op mod folden, mens de klamrede sig til hinandens arme.

Husker den lettede stemning, da vi fandt ud af, at det bare var et sår. Og endnu tydeligere husker jeg den ubeskrivelige følelse, der opstod, da det gik op for mig, at vi havde taget fejl. Benet var brækket midt over.
Egentlig var jeg nok den sidste, der indså sandheden: Rødes liv måtte slutte dér.

Jeg husker Hanne genne alle de nysgerrige tilskuere tilbage til stalden, så der kun var mig, Kim - min papfar - og Røde. Jeg havde smidt mig i græsset, banket hænderne ned i jorden og tudet som et lille barn. Det kunne ikke passe. Men det gjorde det. Og lidt efter kom dyrlægen. Nu var det tid at sige farvel til min elskede, fantastiske pony gennem 4 et halvt år. Det var... ubegribeligt.

Rødes død var noget særligt for alle. Han var ikke almindelig. Alle de symboler, lige fra den røde luftballon, der svævede over vores hus senere på dagen, til det faktum, at Røde tog sommeren med sig, de overbeviste os om, at Røde ikke kun var noget særligt for os, men for hele verden, selvom det lyder tåbeligt.

Egentlig er det sært, det der med, at han tog sommeren med sig. Det skulle vise sig at være helt modsat præcis et år senere: Nu er det ligesom Rødes dødsdag, der bringer den rigtige sommer. (Dog i anden etape.)

Egentlig er jeg ikke helt klar over, hvorfor jeg laver dette indlæg, men det betyder af en eller anden grund noget. Lad os sige, at det er nr. 2 indlæg (Det første blev skrevet for et år siden: (link fjernet) til evigt minde om Painters Joke