{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
787 visninger | Oprettet:

Heste gennem livet - vores historier {{forumTopicSubject}}

Kære HG smiley

Her sidder jeg og kigger på billeder af min lille hest Syrpa og min tidligere part og store kærlighed, Black. Det er hyggeligt og på en eller anden måde vemodigt - heste og mennesker, tanker, måder, steder, skader, ture, somre, vintre, ting og sager... Det hele kommer og går hele tiden. Det er jo sådan det er, og det er også smukt og dejligt på sin vis.

Lige nu er min hestesituation den, at jeg er flyttet hjemmefra, og min hest bor hos mine forældre. Så jeg ser hende måske hver tredje weekend og i ferier. Cirka. Sådan er det bare i disse år, tror jeg. Men på den måde lader hestelivet til at være meget frem og tilbage-agtigt for mig. Sådan er det nok for alle - også i livet som sådan, hæhæ...

I andre perioder har jeg også kunnet mærke, at lysten til at lave hesteting har været svingende. Falmende nogle gange. Og så igen blomstrende påny.

Nogle gange kan man også mærke, at ens hest ændrer sig. Om det er på grund af en skade eller whatever, så er det jo også en del af hele billedet. Har I mærket skift hos jeres hest? Syrpa havde en lille trist periode på et tidspunkt, hvor jeg ikke lavede så meget med hende, fordi hun havde en seneskade.

Hvilke kurver og skift har jeres hesteliv indebåret indtil videre? Og hvordan har I det med disse skift? Hvordan har I håndteret dem?
Jeg vil gerne høre nogle historier om livet med heste!

Hav en dejlig dag smiley


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Installation kogeplade 600 kr.
  • Min cykel er punkteret. Jeg har brug for hjælp til at fikse det i dag? 300 kr.
  • Hjælp til at montere fjernsyn på på væggen. 890 kr.
  • Opsætning af reol og billeder 750 kr.
  • Fikse geberit væghængt toilet, der løber 1.000 kr.
  • montering af gardiner 400 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Heste gennem livet - vores historier
  • #3   22. mar 2019 Heste er fantastiske skabninger. Selvom at jeg har virkelig haft op og nedture med heste, og mange gange ville det havde været så meget nemmere bare at droppe hesteverdenen.

    Jeg har haft nogle pauser i mit liv fra hest. Nu har jeg en skøn hoppe og inden hende havde jeg en vallak, som virkelig betød alt for mig, men måtte sige farvel til, da hans skade ikke blev bedre og han var desværre nedslidt (og gammel), efter et knap så sjovt liv. Han fik heldigvis nogle gode år med mig.

    Nu har jeg min hoppe og jeg ved at jeg altid kan regne med hende - selv når jeg ikke kan regne med mig selv. Hun har udfordret mig på områder som gør at jeg virkelig har været nød til at kigge indad og bearbejde en masse lort sket i fortiden, som ikke altid er just sjovt eller nemt. Hun (og min dejlige hund) har trukket mig igennem dårlige tider. Jeg er evigt taknemlig for hvad hun (og min hund) gør for mit liv.


  • #4   23. mar 2019 Jeg har altid været bidt af en hest - det var næsten det første ord jeg kunne sige, og hvergang vi kørte forbi en fold med heste, er der kommet et begejstret "Hest!" fra bagsædet smiley
    Er vokset op få kilometer fra Jesperhus Blomsterpark, så min mor har trukket mig rundt på utallige ture på hestene dernede - at få en ridetur var det bedste i hele verden.
    Ligeledes har vi ofte besøgt er nærliggende gård, hvor jeg har klappet hestene - en gård jeg senere endte med at have min egen hest opstaldet på smiley

    Jeg startede dog først til ridning i omkring år 2000, efter jeg fik konstateret hypermobile led - lægen sagde at det bedste jeg kunne gå til for mine led var ridning og svømning, og det var nok den bedste besked jeg nogensinde har fået, for så fik jeg jo ENDELIG lov til at starte til ridning smiley Jeg var cirka 5år gammel.

    Igennem min barndom og nogle af teenageårene var mit værelse fyldt med hesteplakater, wendyblade, schleich heste osv. mine veninder og jeg lege hest i frikvarterene og byggede springbaner osv. hjemme i haverne.

    Jeg red på rideskolen indtil starten af 2008. Undervejs havde jeg en periode på cirka ½ år, hvor jeg ikke gik til ridning, balndt andet pga. jeg var træt af at vi ofte skiftede underviser.
    Jeg stoppede på rideskolen da min veninde og jeg købte vores delehest, Flash (oprettet herinde) - ham delte vi i cirka 8 måender, indtil jeg sagde min del op pga. uoverenstemmelser. Det havde taget utroligt hårdt på mig psykisk, og i omkring ½ år red jeg kun enkelte gange, når mine veninder tilbød en ridetur. Jeg gik dog fortsat forbi hestene på vej hjem, for så brugte jeg da 5 minutter længere af min dag.

    I sommeren 2009 købte jeg så min første egen hest, McAdoo, for mine konfirmationspenge smiley Min kommende hest skulle ikke nødvendigvis kunne det vilde, bare mest af alt være en god ven - en rigtig kammerart - for det havde jeg brug for. Og det er McAdoo smiley Efter mange måneder i mørket, havde jeg endeligt noget at stå op for om morgenen igen, og lys forenden af tunnelen.
    I løbet af de cirka 10år jeg har haft ham, har han lagt ører til mange tanker, bekymringer, brok og hemmeligheder. Han har været min redning, når jeg har haft det svært, og stalden har i den grad været mit pusterum, for hvad der ellers har fyldt meget i min hverdag. Dog har han også givet anledning til mange bekymringer og mindre frustrationer, og der har da også været en del perioder undervejs hvor jeg følte jeg manglede tid, overskud og lyst til at have hest, men netop det pusterum det giver mig at komme i stalden, og bare være sammen med min hest, eller bare gå og lave staldarbejde gør bare det hele værd.

    De sidste par år har jeg endda haft æren af at arbejde med heste, da jeg har været medhjælper til ridefysioterapi - et utroligt givende arbejde, hvor jeg har udviklet mig utroligt meget som person.

    Pt. er jeg imiddlertid flyttet til Aarhus for at studere, og McAdoo står pt. ved min kollegas forældre på en gård i Thy, hvor han har det som blommen i et æg smiley Jeg kommer jævnligt og besøger ham, men savnet begynder at blive stort, så jeg er begyndt at undersøge muligheden for at få ham med herover smiley

    På billedet er jeg 5-6 år gammel og rider på rideskoleponyen Musse - hun var en fantastisk pony, der lærte utroligt mange børn at ride smiley


    profilbillede
  • #5   23. mar 2019 Jeg har haft mange hesterelaterede oplevelser, jeg fik min første pony, Silver, lige inden jeg blev 7 år.
    Han var en værre én, han ville kun gå hvis der gik en foran, ellers stak han af med mig, løb under elhegn med mig på ryggen og hvad han ellers ikke kunne finde på! Så han blev byttet til Bianca, sød, tyk pony, dog har hun et par gange lagt sig ned med mig og sadel på, og når vi sprang, stoppede hun lige efter springet og sparkede bommen ned smiley
    Da hun blev for lille fik jeg Musse, som var en god pony, stiv i alle led, men den gang vidste man ikke at den kunne fejle noget, den var jo bare lidt stivbenet, hun gjorde altid det hun blev bedt om, dog langsomt.
    kort inden min konfirmation blev hun solgt og vi skulle passe en smuk DV hoppe for noget fjern familie, hun var selvfølgelig min konfirmationsgave, Dejlige Galouet! Desværre mistede vi hende til bronkitis 2 år senere, her efter havde jeg en lille pause fra selv at eje en hest men havde vores venindes fjordhest som min egen i noget tid.
    Så købte jeg selv en 3 års fjordhest, som endte med at give mig rideangst, det sidder stadig lidt i mig den dag i dag.
    Da hun blev solgt lånte jeg en DSP hoppe, fordi nu ville jeg være pony avler! Hun var det bedste der var sket for mig, Pagaiya var bare så speciel! Hun var 8 år og utilredet da jeg fik hende men inden længe red vi rundt som om vi aldrig havde lavet andet, vi havde en del foldskader og hun fik børvending 6 uger før termin, og måtte opereres, både hun og føl overlevede. Her stoppede mit avler eventyr, det var sku for dyrt smiley
    Føllet, Fancy, var min soulmate vi har gået gennem ild og vand sammen og for hinanden! Jeg er ikke sikker på at jeg var her i dag, havde det ikke været for ham (og min hund) Han var ubeskrivelig, mit alt! Han blev desværre kun 9 år. (sept. '17)

    Vi var her hjemme enige om at jeg først skulle have ny hest når vi flytter på gård, hvilket lader vente på sig!!!
    Så da der var gået to måneder uden hest, kunne jeg ikke vente mere, så jeg fik en hest i ridning fra jan. '18 op til salg i maj og så stod jeg igen uden hest....... Det var da rart nok, men nøj hvor jeg savnede at ride, især med den lækre sommer vi havde sidste år, så i nov. Fik jeg part på en skøn oldenborg hoppe, som jeg stadig rider på 2 gang om ugen, hun er så sød! Og ejer driller mig, da jeg rider, udendørs i alt vejr, så en dag jeg ikke kunne komme (Det både stormede og regnede kraftigt) sagde hun : "det er ellers lige dit vejr" Så det morer vi os lidt med!
    Men jeg drømmer stadig om den dag jeg ejer min egen igen!
    Det var i grove tag, mit heste liv, der er mange historier og mange andre heste der har været tæt ind på mit liv, men så bliver vi aldrig færdige! smiley


  • #6   23. mar 2019 Jeg blev bidt af en gal hest da jeg var 6 år gammel. Det var da jeg fik min første ridetur uden trækker, og hun satte i galop også, noget jeg elsket smiley Det var Lita en norsk Dølahest af den lette type. Efter det plaget jeg meget om at få ride, men det blev ikke til så meget før jeg fik starte på rideskolen som 8 årig.

    Her skulle man have først 10 undervisnings gange i hvordan man plejer og sadler op en hest. Før man fik starte til selve rideundervisningen. Min mor havde ikke så mange penge, så jeg arbejdet og plaget (især de private opstaldere) om at få lov til at ride. Og de forarmet sig over mig og lod mig få lov. smiley Så flyttet vi, og jeg fandt hurtigt ud af hvor der var heste.

    Jeg fik så lov til at begynde at ride på Zamana, sammen med hendes part, hun var en meget følsom araber hoppe, som andre hestefolk mente var kugle skør. Det var hun ikke, hun skulle bare behandles pænt. På hende lærte jeg at ride med sæde og ben, og ikke kun tøjlen. Jeg var vild med hende. Men så flyttet vi igen..

    Og på det nye sted fandt jeg en travheste stald igennem min nabo, en pige på 13 år (jeg var her Ca 11år) hun var egentlig ikke så sød.. Jeg spurgte om der var en af hestene vi kunne ride på, og hun tog mig med over til Sir Protector. Han kunne jeg bare sætte mig på, han var så sød så sød, sagde hun. Jeg bad om en hjelm, men det behøvede jeg ikke sagde hun.. Vi fik ham over til hegnet, og jeg kravlet op på ham. Han vendte om, tog et par skridt, stejlet og lavede et par hop fremover og stoppet op.. Jeg smed mig af og løb ind under hegnet og hun stod bare og grinede.. Han var en 4 årig hingst ingen nogensinde havde siddet på.. smiley Hun fortalte så hans ejer, hvad hun havde fået mig til at gøre.. Han blev rigtig imponeret, så han sadlet ham op, og så fik jeg lov til at begynde at ride ham. Hun blev så vred at hun ødelagde min hjelm for at forsøge at forhindre mig i at ride.. Jeg lod mig ikke stoppe. Sir Protector havde hans ejer fundet i et skur stående med lort op efter benene, rotter havde forsøgt at gnave i ham og han havde været i en sølle forfatning smiley så han måtte vi ikke være inde hos når han spiste for han kunne finde på at bide.. Det var han meget slem til ifb med måltider. Efterhånden blev det for hårdt pga denne pige, at være i stalden, så jeg begyndte over på nabo gården med deres travheste.

    Her havde de både hoppe med føl, og en rå 3 års. Jeg arbejdet både med føllet og den 3 års. Jeg vænnet den til både sadel og hovedtøj, og nåede også at være den første til at komme op ad sidde på hende før vi flyttede igen. I denne stald kom jeg med på travbanen og spillede lidt på hestene, og gættet (for det meste) på hvem der blev vinderen. De var rigtig imponeret over mig da jeg havde ret næsten hele tiden. Dette fordi jeg havde sat mig ind i stamtavler og fulgte med på løbene i fjernsynet og vidste hvilke heste og forfædre der var gode smiley

    Så flyttede jeg til storbyen.. Til stor stor sorg for mig. Her fandt jeg dog en Islænder stald i Sørkedalen hvor jeg startede med at arbejde hver mandag med at sadle op og trække handicap ryttere rundt. Så red jeg i weekenden på lange ture. Her var Geysir (ejerens hingst) min yndlings hest. Han fik jeg ride på nogle gange smiley men jeg stoppede efter Ca et år da det gik ud over skole arbejdet da jeg havde næsten 2 timer hver vej med offentlig transport. Så da stod de næste mange år kun periodevis med ridning.

    Da jeg flyttet til Danmark påbegyndte jeg ridningen for fuldt igen. Det var Risbjergård's Tanja, en dejlig Frederiksborger hoppe på 10 år der var min første part her. Hende trænet jeg i Ca 9 mnd. Men stoppet da jeg fik et andet tilbud fordi ejeren af Tanja ikke sørget for at udstyret osv var i orden.

    Så var det Thora. En 5 års Hanoveraner hoppe. Hun var rigtig dejlig, og blev min første lånehest som jeg skulle købe. Jeg skulle ud at starte jagter på hende, og havde fået opstaldning i en stald hvor vi skulle have spring undervisning. Men da jeg havde haft hende i ca 9 mnd, så mistede først min mand arbejde, bagefter jeg, og jeg var nødt til at aflyse handlen. Jeg var knust smiley samtidig med at jeg havde Thora, red jeg også min veninde sine islændere. Men jeg stoppede med at komme der da det at miste hende gjorde for ondt.

    I mens jeg havde Thora, var der en anden dame der plaget og plaget om jeg ikke kunne komme og ride hendes traver. Da jeg mistet Thora, sagde jeg okay for at komme videre. Felix var en traver på 13 år der havde været mishandlet da ejer havde lånt ham ud. Så han havde en del problemer. Første gang jeg mødte ham og skulle ride ham, forsøgte han at smide mig af, da det ikke lykkedes, var jeg "accepteret" smiley Da hans ejer havde ham i fuldpas (med en stald vagt hver anden måned, en dag i weekenden) og aldrig var hos ham, var han "udsultet" på kærlighed og opmærksomhed. Jeg kom hos ham hver dag, og han elsket mig! Når han så min bil, eller min knallert, så stod han og sparkede i boksdøren af glæde. Og vrinskede.. "Hun kommer til mig, hun kommer til mig" Jeg har aldrig oplevet så meget kærlighed fra en hest før (jo Rocky er næsten lige så kærlig) som Felix gav mig. Fordi hun så det bånd vi havde, ville hun forære ham til mig. Jeg sagde at jeg ikke havde mulighed for at tage ham pga økonomien. Hun ville så betale for ham som hun gjorde nu, så skulle jeg overtage udgifterne når min økonomi hang sammen igen. Jeg var over lykkelig. smiley smiley En uge efter, ringede hun om aftenen og sagde at hvis jeg ikke tog ham, ville hun aflive ham. Jeg sagde at jeg jo ikke havde råd. Og at hun skulle love mig at jeg skulle få sige farvel, og være der når han blev aflivet.

    Jeg var knust, og sygemeldte mig fra den praktikplads jeg var sendt ud i dagen efter, og tog ikke i stalden da jeg bare lå og græd. Jeg havde besluttet at tage ud til ham dagen efter igen. Om eftermiddagen Ca kl 14. ringede hun hvor hun sad hos lægen og fortalte at nu var han blevet aflivet... Han havde ikke haft nogen hos sig, stalpigen havde holdt ham. Jeg fik aldrig sagt farvel smiley jeg kommer aldrig over sorgen og savnet af ham. Jeg fik et angstanfald og lå i sengen i et par dage.

    Efter Felix forsøgte andre heste mennesker i min omkreds at få mig tilbage på hesten igen, jeg fik part på en lille Islænder blanding, men det varede kort da jeg ikke var klar til at komme videre. Jeg var også ude at ride en Frederiksborger. Men nej.. Så jeg holdt pause og trænet vores hund i stedet. Dog blev savnet til hestene for stort, og jeg fik mig to halvparter. En Fjordhest med navnet Oliver på 13 år, og en Frederiksborger hoppe Sabine på 20 år. Oliver lærte mig at springe højere end 40 cm. smiley Og Sabine havde gået GP Dressur i sine unge dage og kunne MEGET mere end hvad jeg nogensinde kommer til at bruge smiley En aften sad jeg som så mange gange før og kiggede på heste på Dba og GG. Pludselig var han der.. Det lille hingsteføl der opfyldte mine mærkelige krav, til ingen penge..

    Da min eks mand skyldte mig min 30års gave, så sagde jeg til ham, se her.. Se her.. Spørg ind til ham så siger han.. Og jeg gjorde det, jeg talte og talte om dette lille føl indtil min mand bad mig rejse op at se ham. Så jeg og min veninde tog over i det Jyske og kiggede på ham.. Jeg var lidt i tvivl, for Nøj hvor var han en grim ælling, men da jeg følte han pludselig valgte mig, så blev jeg solgt. Da jeg kom hjem talte jeg om ham, men min eks mand sagde ikke rigtig noget indtil hans avler spurgte om hun skulle pille ham af nettet.. Ja så skidt da sagde min eks mand. Og så blev Tindur hentet en måned senere som 7 mnd. smiley

    Fem år senere flyttet vi på gården og skulle have en mere, jeg kiggede på dba, Hg og GG igen og havde valgt ud nogle jeg skulle rundt at se. Jeg var over i Jylland og kigge på haflinger, og skulle over til Langeland. Jeg valgte at gå ind på nettet endnu engang for at kigge, og SÅ var min drømme hest der smiley Over i Jylland at kigge på ham, men var ikke helt overbevist da han ikke var ret interesseret i mig.. Men min veninde fik mig talt til fornuft. Og så kom Rocky hjem som 11 mnd. smiley
    Jeg har mine to fantastiske drenge her hjemme, men takker alle de fantastiske heste der har været igennem mit liv, både dem jeg har haft en relation til, men også dem jeg har redet en-to gange, og som ikke har blevet nævnt. De har alle sammen lært mig noget på godt og ondt smiley

    Mvh TT og hendes to fantastiske drenge smiley


    profilbillede
  • #7   26. mar 2019 Jeg skrev dette for knap 2 år siden, det beskeriver en stor del af mit heste liv

    https://www.hestegalleri.dk/forum/generel-diskussion/1238894-saadan_kan_det_gaa___hesteskift

    Jeg har stadig min dejlige vallak smiley smiley smiley
    Han er mig en stor glæde, sød og mild, og dejlig at ride, at han af et lykketræf ender hos mig, kan jeg stadig ikke forstå. Håber at vi får mange år sammen.


Kommentér på:
Heste gennem livet - vores historier

Annonce