818 visninger
|
Oprettet:
Det perfekte opstaldningssted {{forumTopicSubject}}
Hej alle sammen
Min hest er opstaldet i en rideklub, hvor vi skal tænke lidt nyt og lave nogle nye tiltag.
Jeg har en masse ideer og ønsker, som jeg tænker kunne løfte stedet.
Men hvad ligger I vægt på?
Jeg tænker vi alle er enige om, at en god ridebund inde, som ude vægter ret højt. Selvfølgelig også folde.
Men er det spejle i ridehallen, lyse bokse, at det ser pænt ud (foldhegn der f.eks er malet? Ingen spindelvæv i stalden? Osv.), at der er liv i klubben (sociale arrangementer) ...
HIT ME!
apr 2012
Følger: 15 Følgere: 39 Heste: 1 Emner: 47 Svar: 646
Jeg kan også godt lide, når der er et spor rundt om foldene, som man kan skridte varm/af på.
maj 2009
Følger: 54 Følgere: 603 Heste: 2 Emner: 278 Svar: 5.753
aug 2016
Følger: 20 Følgere: 28 Emner: 30 Svar: 3.500
Jeg har hest, fordi ridning er godt for mig. Så de faciliteter, som jeg skal bruge, de skal bare være der.
Men når jeg vælger imellem steder, så vælger jeg det sted, hvor jeg tror på, at jeg og hesten vil trives.
Jeg skal bruge
Ridehal. Ikke for lille. Der skal kunne vandes / ikke for støvet. - Ridehal er et must have, ellers får jeg ikke redet om vinteren.
Ridebane udenfor er en stor fordel.
Turmuligheder inkl folk at ride ud med.
Lidt bomme, kegler og andre ting til fælles brug er en hyggelig fordel. Men det kan jeg om nødvendigt selv skaffe...
Plads til mit grej, evt eget foder mv.
Tør/opvarmet sadelrum.
Et sted at tisse!
Adgang til kaffe/te og et sted at sidde ned er en fordel.
Boks eller løsdrift betyder ikke så meget.
Jeg kan godt lide ideen om løsdrift - men det kræver at selv den lavest rangerende hest trygt kan finde plads i læ og at der er tørt nok også om vinteren - og det er ikke altid, den med nok gode steder til alle passer... Ofte putter folk for mange heste ind, og så er det lidt ligemeget.
Nok, godt grovfoder.
Kraftfoder er det lille supplement, til det der mangler, når de har ædt det grovfoder de kan æde. Bør være beskeden del af den samlede foderplan.
Egentlig vil jeg gerne have fuldpas, men selvpas kan overvejes.
Foldtid ad libitum. Circa al den tid, der giver mening.
Gode folde med harmoniske flokke.
...
Jeg er udpræget B menneske. At jeg kan komme og gå, også kl 23.
Jeg har min hund. God som dagen er lang. Den følger mig alle steder.
Behagelige mennesker. En rar kultur på stedet. Følelsen af, at man passer på hinanden og er gode ved hinanden.
....
Hvis der er ryddet op, velholdt, hyggeligt og de faciliteter jeg har brug for, så giver det ikke ekstra om det er elhegn eller malet hegn. Drop det med at bruge penge på snob effekt, gå efter det med reel virkning.
Jeg er også lidt ligeglad med sociale arrengementer - det er det gode samarbejde i hverdagen, der er vigtigt. (Det sociale i hverdagen, medmennesker, er meget vigtigt.)
Clinics med gode (western) undervisere vil da være rart...
Gå efter det enkle.
dec 2008
Følger: 15 Følgere: 22 Heste: 1 Emner: 54 Svar: 1.777
For mig er hestevelfæren det absolut vigtigste, der skal være gode store folde, med lang fold tid.
Altid hø/wrap på foldene, gerne mulighed for jordfolde, hvis man har hest med dette behov, samt mulighed for sygefold.
skygge og læ på foldene.
Gerne løsdrift og ellers store bokse med vindue så man kan lufte ud.
Godt indeklima og mulighed for at vælge forskelligt strøelse. evt. selv medbringe.
Igen god kvalitet stråfoder.
Så kommer faciliteterne, en god str. hal der passer til antallet af opstaldere med god støvfri bund, en god udendørs bane der ikke er mudderpøl når det regner.
Et toilet.
Opvarmet/frostfrit sadelrum
separat foderrum og mulighed for at medbringe eget foder
God orden og et regelsæt alle skal overholde for at der ikke er uro/fnidder i krogene. Et godt sammenhold så man har lyst til at være der.
Forskellige Clinics, som henvender sig til de opstaldere der er, så lyt til opstalderenes forslag og arranger arrangementer ud fra folks ønsker.
En lille rytterstue hvor man kan side og hygge sig, købe en sodavand, lave kaffe mv.
Puha en masse krav jeg har, godt jeg skal have min hest hjemme næste gang ??
jan 2011
Følger: 36 Følgere: 37 Heste: 3 Emner: 1 Svar: 129
Prioriterer også højt at hestene går i nogle gode flokke, helst mellem 4-8 heste, da vi har erfaret at det er der vores heste trives bedst.
Dernæst skal der også være god plads til at sadle op indenfor (har før stået steder hvor vi skulle sadle op i snestorm udenfor da der ikke var plads indenfor), god plads til opbevaring af ting, og tørt opvarmet sadelrum.
Ridefaciliteterne er ikke det vigtigste, der skal bare helst være en ridebane/trænings bane/trænings område, hvor der kan laves jordarbejde og lign. Der skal dog være en skov/naturområde meget tæt på, da vi elsker at ride tur, og det også er det vi gør os mest i :o)
okt 2010
Følger: 1 Følgere: 9 Emner: 34 Svar: 1.262
Fodring, min 3 gange dagligt. Gerne sen tildeling af warp/hø (aften).
Jeg ønsker en velpasset ridebane, og ridehus, der vandes og ordnes især i vinterperioden.
Jeg sætter pris på at det ser ordenligt ud, det betyder nødvendigvis ikke at hegn skal være malet, men der skal ikke være løse brædder. Der skal heller ikke stå ting og flyde på staldgangen, som man skal ”feje uden om”.
De ting som jeg også sætter pris på er at der er orden, at staldgangen er fejet, at der er lys i stalden (i vintertiden).
At der er en god tone mellem folk, at alle tager et ansvar for at tingene virker, holder orden efter sig, at man hjælper hinanden.
Mange af disse ting kan man faktisk godt lave uden at det koster penge, det handler om kultur.
Socialt liv har ikke så stor betydning for mig, da jeg får dækket det behov andre steder.
Men gæsteunderviser, feks weekendkursus gerne et par gange i løbet af vinteren.
Der er også mange andre ting jeg vægter, som feks adgang til skoven eller naturstier, men du kan jo ikke ændre på stedets beliggenhed og de faciliteter der er til rådighed.
mar 2011
Følger: 146 Følgere: 1642 Heste: 4 Emner: 1.745 Svar: 18.543
Dvs løsdrift på mudder frie folde, hø/wrap ad libitum i småmasket hønet i foderstationer placeret rundt omkring da hestene er skabt til at vandre og småspise og ikke tage så store mundfulde som de gør uden. Der bør være forskellige slags underlag for at stimulere hovene. Gerne en lille sø i midten. Løsdriften bør være på fast bund, meget gerne i en lade med et godt indeklima, højt til loftet og god plads. Opbinding til fodring for hver hest uden at de kan sparke hinanden. Foderrum med god ple. Også bør der være nogle bokse og mulighed for sygefold. Ridebanen og ridehuset bør have en god bund, gerne fiberbund og god størrelse. Med spejle. Der bør være en roundpen på minimum 20Ø. Gerne overdækket.
Faciliteter til rytter er opvarmet sadelrum og rytterstue med mulighed for at koge vand til kaffe/the, et lille køleskab og toilet. Rytterstuen og toilettet skal være uden spindelvæv. Gerne en bruser, men intet krav. Så kan man vælge om man vil have fuldpas eller delvis selvpas eller selvpas
Det tror jeg var det hele
Mvh TT
jul 2008
Følger: 65 Følgere: 67 Heste: 6 Emner: 99 Svar: 2.556
Jeg lægger stor vægt på:
- Ridehus, 20 x 60 med god bund, gerne fiber. Skal vandes og passes. Med spejle.
- Udendørsbane, med ordentligt hegn og ikke skæv/dårlig bund/for mange sten.
- Stor boks med vindue.
- Skal være masser af wrap/hø.
- Skal stå på træpiller eller lign. IKKE halm.
- Gode store folde - gerne med græs - og uden for meget muder.
- Hegnet skal være i orden på foldene! Absolut! Altid strøm i, det skal se ordentligt ud og må ikke være skarp/tynd tråd. Må ikke hænge/være løst.
- Fodring 2-3 gange dagligt.
- Generelt være pænt og rydeligt. Tingene skal laves ordentligt. Hader rod og ødelagte folde/rodet og beskidt stald med halve løsninger.
- Voksne og fornuftige mennesker. Behøver ikke en masse socialt, men er rart, det er nogle søde folk, der er omkring en.
Fuldpas er ikke et must for mig.
Det er vist lige umiddelbart det, jeg har kigget mest på. Især det med rod er et problem for mig! Er der huller på foldene, dårligt hegn, så går min hest i hegnet, hænger i / går i stykker på anden vis. Han er super uheldig, og derfor er det bare vigtigt, at der er styr på faciliteterne
sep 2007
Følger: 69 Følgere: 270 Heste: 3 Emner: 1.740 Svar: 37.031
Fleksibilitet, at man kan tilpasse tingene og mulighederne efter hvad der passer hesten og ejeren. Dvs. at man ikke nødvendigvis er tvungen til det ene eller andet. Ikke er tvunget til at bruge bestemt foder, bestemt foldtid, bestemt strøelse, mulighed for hesten kan gå alene, ingen tvungen døgnfold, ingen tvungen græsfold osv.
Min pony har jeg lige flyttet ned på Broholm, hvor faciliteterne er virkelig lækre og jeg er so far glad for at være der - omgivelserne er i orden. Eneste minus er at jeg selv skal lukke ind, samt hver anden weekend også ud. Men på den anden side, så får jeg det som det passer mig om vinteren med kort foldtid.
Det perfekte opstaldningssted