{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
738 visninger | Oprettet:

At være kildekritisk {{forumTopicSubject}}


Ofte, så smides der omkring sig med undersøgelser.

Vi læser noget, fx en artikel om et nyt studie/undersøgelse, husker det og er vi i en debat nævnes denne undersøgelse næste gang det emne den vedrører kommer op.

Fx stødte jeg ind i en snak om strøelse, hvor det blev nævnt at der var lavet en undersøgelse på at heste på halm på mere ned.

Fandt hurtigt den oprindelige undersøgelse, som viste sig at være:

- Lavet på 20 heste
- Over tre dage
- Heste mellem 3-21 år
- Lavet i Japan
- Fra kl. 17 - 05

De 20 heste, blev delt ind i grupper så 5 heste blev tildelt halm, 5 blev tildelt savsmuld, 5 tildelt kokusnødstrøelse og 5 en anden version af kokusnødstrøelse.

Altså har man konkluderet at fordi 5 heste, ud af 20 lå mere ned, så ligger heste på halm mere ned.
Hvilket ikke siger særligt meget, det er ikke en særlig stor gruppe og lave en konklusion på.

Der udover nævnes det at hestene hviler "oprejst" lige meget, på alle slags strøelser og at det kun er savsmuld hestene ligger mindre ned på, end resten.

Men hvis man bare læser en artikel på en hesteside, så kan man hurtigt tænke " nå, det var da en god viden " - så ved man jo ikke, hvilken baggrund konklusionen er lavet på :o).

Blot lidt sen aftens tanker ;o).


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  At være kildekritisk
  • #2   15. jan 2017 Den kan også være et tveægget svær.

    Jeg har tit oplevet at "kildekritisk" bliver brugt af modparten i en diskution. Da de ikke selv kan finde noget som passer med deres udsagn, også er det lettere at kritiserer det jeg fremlægger som manglende kildekritisk.

    Men tilbage til den nævnte undersøgelse. jeg har ikke undersøgt om der findes andre undersøgelser som viser hvilket underlag heste foretrækker at ligge på. Er det den eneste som er lavet, kunne konklusionen jo være korrekt, vi ved det jo ikke. Så at afvise den som forkert, pga. kilden, synes jeg er lidt nemt.

    Find en anden undersøgelse som siger det modsatte, som er bedre understøttet, og der ud fra argumentere et denne undersøgelse er mere valid end modpartens.

    Jeg siger IKKE, at man ikke skal være kildekritisk, det jeg siger er, man skal ikke hagle andres argumentation ned, unden at have en anden som modbeviser den, på et bedre grundlag.


  • #3   15. jan 2017
    Jeg skal lige være med; hvis man ikke har en undersøgelse/studie der kan modargumentere en undersøgelse, som er lavet på fx et lille eller af flere grunde ikke så godt grundlag, så har den undersøgelse der er lavet ret?

    Der findes en anden undersøgelse om strøelse - problemet her er bare, at hestene nok ikke har fået grovfoder på strøelsen, hvilket så giver logik til at de heste der har stået på halm dermed har haft tyggetid og at de ikke viser nær så mange stereotyp adfærd eller konflikt adfærd, som de på andre slags strøelser.
    Så det er også en undersøgelse fyldt med faldgruber.

    Ligesom der fx er lavet en på bomløse sadeler. Problemet med den er bare at den er lavet på kun islandske heste og de sadler man har brugt er en alm dressur sadel, en alm islandsk sadel og en bomløs islandsk.
    Hvilket, hvis man ved noget om bomløse, ikke siger særligt meget om bomløse - fordi de findes i lige så mange forskellige udgaver som bomsadeler.
    Og at der er en del andre faldgruber i undersøgelsen også.

    Men hvis man ud fra den undersøgelse, fordi der ikke findes andre end den skal konkludere at bomløse er elendige, så giver det ikke mening for mig.
    Det svare til at prøve en Wintec Isabell Werth på x antal heste, den giver så trykmærker på dem og de får ondt og derfor konkludere man at det er en dårlig sadel.


  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 41 Emner: 131 Svar: 8.703
    #4   15. jan 2017 for mig er en brugbart undersøgelse ikke lavet i så lille et omfang som den du beskriver.

    Det er ikke holdbart at tage udgangspunkt i 20 heste, over 3 dage, da man ikke vil kunne se et fast mønster.
    havde undersøgelsen der imod været lavet over 100 dage, med 1000 heste, (her er det selvfølgelig relevant at alle heste har samme forudsætninger), så ville undersøgelsen sige en del mere.

    jeg benytter mig kun af få undersøgelser som belæg for mit gøren, f.eks. omkring fodring med havre. Men der er simpelthen så mange korrupte undersøgelser, som mere bunder ud i at man får skabt et resultat som betaler vil hører, end et reelt resultat, med valid forskning.

    Derfor er jeg meget kritisk omkring mine kinder, og hvad jeg tror på, og betvivler. For at jeg overhovedet gider overveje at læse den skal den være på størrelse med en META-analyse, eller der omkring. - altså det skal være et reelt stort forsknings projekt og ikke bare en 10. klasses oso opgave smiley


  • #5   16. jan 2017 Min pointe var: at selvom en undersøgelse er lavet på et IKKE repræsentativt grundlag, KAN resultatet være det samme, som hvis den var lavet repræsentativt, det KAN også være den ikke er. Det VED vi jo ikke.

    så min holdning er lad være med smide kildekritisk-kortet i hoved på modparten. Find i stedet noget realt viden. og med den vise at undersøgelsen resultatet ikke er korrekt. For mig er det lidt af en fallit, når man kun kan kritisere uden at komme med viden som modbeviser det. Tilgængæld har jeg stor respekt for, når modparten fremkommer med realt viden, så vores samlende vidensbank øges. Det er fedt.

    Dette gælder når vi har diskussioner på realt viden. Når vi diskutere holdninger, så er billede selvfølgelig anderledes.


Kommentér på:
At være kildekritisk

Annonce