{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.408 visninger | Oprettet:

Tro, trøst eller pjat? Hestens død.. {{forumTopicSubject}}

Hej Hg.
Et meget følsomt emne. Så jeg vil bede jer om at holde en god tone og holde den over i egen boldgade smiley
Vi står jo alle sammen ovenfor den sorg (før eller siden) at miste vores kære heste. Nogle af os har mistet flere smiley
Det har været meget naturligt for mig at bruge denne med at nu kommer de til de evige græsmarker. Men jeg kom til at tænke på.. Nøj hvor er jeg dog "blind", "åndssvag" o.l. når jeg egentlig tænker sådan. For jeg ved jo inderst inde at de dør, bliver destrueret og indgår i sæbe, løvemad, kød osv. Men jeg har alligevel brug for at bruge denne trøst i sorgen og "bilde mig dette ind/forestille mig dette scenarie" om de evige græsmarker hvor de møder alle de andre døde venner..
Hvad med Jer?
Er I realistiske, eller bruger I også denne trøst?
Eller hvordan tager I det?

Mvh TT


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Tro, trøst eller pjat? Hestens død..
  • #2   31. aug 2016 jeg har det nøjargtig som dig. både hestehimlen og de evige græsmarker findes i min tro, når jeg sender en hest afsted. jeg har desværre måttet sige farvel til en del, og hver gang fortæller jeg hesten, at de andre gamle venner tager imod den i hestehimlen.
    jeg har også en ide om, at hesten/ponyen skal være striglet, vasket og smurt hove aftenen før aflivningen. og klipper kun ganske lidt hår af under manen eller halen, så den ser fin og hel ud, når den kommer til de evige græsmarker.
    self ved jeg godt at hesten dør og dens legeme blir brugt til andet. men det betoligere mig at lave historien i mit sind, om at min kære hests sjæl smutter derop hvor alt er grønt og dejligt.


  • #3   31. aug 2016 Helt samme tanke gang som dig,
    Vil helst ikke tænker hvad de bliver lavet om til.


  • #4   31. aug 2016 Jeg tænker det er ligesom jeg tror med mennesker.. Deres sjæl lever videre et andet sted, kroppen er "bare" noget vi er i, det er sjælen der har betydning:)
    Jeg tror, at når hestene er døden nær, så forlader deres sjæl kroppen og kommer til et bedre sted, hvor de slipper for smerte.. Et sted hvor der er fred og plads til at være hest som de selv ønsker... Realistisk set ved jeg godt det måske er skørt at tænke sådan, men jeg tror på et liv efter døden også for mennesker:)


  • #5   31. aug 2016 Da jeg mistede min pony sidste år, prøvede jeg meget at tænke på at selvom hendes krop stadig var her når hun var død og blev til jeg ved ikke hvad, så er hun jo ikke i sin krop efter hun er død. Tror på at de enten er et bedre sted eller er omkring os uden vi ka se dem. Ligesom med mennesker tror jeg på at sjælen forlader kroppen og enten blir omkring os eller kommer et bedre sted hen. smiley

  • #6   31. aug 2016 I min tro har alt levende en sjæl. Så ja, jeg finder ro i, at alle dem, jeg elsker, vil komme der, hvor deres sjæl tilhører. Om det er Himlen, Valhalla eller De evige græsmarker for min hest. Og så må folk jo sige det som de vil - kroppen er bare en skal, hvori vi har vores sjæl, den energi, som skaber os.

    Det er altid trist, når vi skal sige farvel. Men det er alt sammen en del af Livets cirkel, og uden død kan vi ikke have liv.

    Jeg har allerede bestemt mig for, at når Silver tager afsted, så skal hendes aske laves til et vedhæng til en halskæde. smiley
    http://adakrem.dk/askesmykker/

    Så jeg vil ikke kalde det pjat. Hvad end, du tror på.
    Vi ved alle sammen godt, at når kroppen dør, så er det slut. Men ingen af os ved med sikkerhed, hvad der SÅ sker - og om der overhovedet sker noget.


  • #7   31. aug 2016 Daka bruger ikke heste til sæbe, de bruges til biobrændsel.
    Det er jeg helt afklaret med. Det genere mig ikke.
    Jeg bliver nok trist og ked af det når det sker, men det er ikke noget jeg kan gå og blive mutsi over.

    Døden genere mig i det hele taget ikke særligt meget. Jeg dvæler ikke ved døden og sørger over det i evigheder.


  • #8   31. aug 2016 jeg er meget afklaret omkring døden, og har ikke behov for at tænke at de er et bedre sted, evige græs marker eller andet, jeg siger dog at den er draget til evige græs/jagt marker alt efter hvilket dyr der er tale om.

    De af mine familie medlemmer der er døde er heller ikke smukke stjerner på himlen, de er døde.

    jeg dyrker ikke sorgen over døde dyr, selvfølgelig er jeg trist et par dage efter deres død, men så går livet videre.


  • #10   31. aug 2016 Nu har jeg ikke aflivet en hest. Men jeg tror vitterligt på den med de evige græsmarker. Ikke bare som trøst. Jeg tror på et bedre sted efter livet. Og når vi bliver trætte af at tøffe rundt i ren lykke og trænger til lidt modstand. Så genfødes vi ind i præcis det samme liv som vi har levet før. Det er derfor man får desjavu oplevelser.

    Og det kan sagtens være det lyder åndsvagt. Men jeg er bare lidt overtroisk af og til.
    Jeg tror også på at nogle passer på os og beskytter os mod ondt. Og når vi dør for tidligt er det fordi der er mere brug for os et andet sted.

    Jeg tror også på lykkeamuletter og den slags. Jeg har f.eks. en halskæde jeg bevidst bære hvis jeg skal noget jeg noget der bekymre mig. (bære den ofte også uden der er noget)
    Men f.eks. studiestart i morgen. Der kommer jeg til at bære den for lykke og beskyttelse.
    Ligesom jeg bærer den hvis jeg skal køre langt i bil. Eller skal køre i tæt trafik eller sådan noget.
    Det samme gælder for et armbånd jeg har. Den har jeg altid på ud at ride. Fordi jeg tror på den øger chancen for ikke at falde af.

    Alle sådan nogle mærkelige ting tror jeg på smiley

    Tilgengæld er jeg ligeglad med en sort kat der går over vejen. At gå under en stige. Fredag den 13 osv. Den slags genere mig ikke smiley


  • #11   31. aug 2016 Jeg er tror på at de kommer et bedre sted hen, hvor de ikke har smerte eller har det dårligt smiley Både dyr og mennesker smiley

  • #12   31. aug 2016 Bettemus - ikke for at ødelægge din deja-vu drøm. Men årsagen til at vi somme tider oplever deja-vu, er fordi hjernen registrerer hurtigere end hvad synet gør nogle gange, så derfor tror vi at det vi ser er oplevet før.. smiley

    Mvh TT


  • #13   31. aug 2016 TT:
    Den har jeg hørt før. Så intet er ødelagt smiley
    Personligt får jeg dog deja vu oplevelser hvor min hørelse følger med.
    Dvs. f.eks. hvor jeg kigger på noget og så siger min søster noget bestemt. f.eks. "Jeg syntes da Bette gjorde det godt idag"
    Og lige præcis den ting jeg ser og det min søster siger giver mig en deja vu oplevelse smiley


  • #14   31. aug 2016 Jeg har et lidt andet udgangspunkt til døden end de fleste mennesker.
    Jeg er vokset op på landet. I en slægt af bønder. Jeg er vokset op med dyr, har tidligt set og blevet fortrolig med "livets store cyklus". Vi bliver født, lever, og den sidste del af livet er døden.
    Jeg har våget hos bedsteforældre mens de sov ind, set dyr gøre det samme og holdt øje med patienter i deres sidste timer.
    Jeg har også været tæt på selv, hele to gange faktisk. Begge gange var jeg ved at blive kvalt i noget jeg havde fået galt i halsen. Det var en rolig oplevelse. Ligesom tiden gik i slowmotion. Vidste udmærket begge gange, at uden luft vil jeg dø, men følte ingen angst.
    Jeg er nået til den konklusion, at døden virkelig er en naturlig del af livet. Bare den sidste del.
    Det er ikke selve døden man skal frygte.

    Hvor om alting er :
    Jeg ved lige så lidt om efterlivet som alle andre. Er der et?
    Det vides ikke. Men jeg finder ud af det en dag.
    Enten er der dybt, fredfyldt ro, som nok er det jeg tror er mest sandsynligt.
    Men det er helt i orden, hvis jeg åbner øjnene, går på en eng, og opdager at jeg er et nyt sted. Så bliver det godt at gense dem, det gik før mig.

    Men uanset hvad : vi kan ikke gå gennem livet uden at efterlade os spor. Igennem dem som husker os, elskede os og lærte af os vil vi efterlade spor. Og via de spor vil man leve evigt.


  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 41 Emner: 131 Svar: 8.703
    #15   31. aug 2016 Jeg er ret realistisk omkring dyrs død.

    Det rør mig, men kommer mig hurtigt, for ved at det er for dyrets bedste.


  • #16   1. sep 2016 Jeg siger altid, at Blanca render rundt på de evige græsmarker sammen med Buller (hendes "mand" og ponyen jeg i sin tid lærte at ride på), og spiser alt det græs hun kan, uden at blive syg (hun blev aflivet pga forfangenhed). smiley

    Om de evige græsmarker findes, det skal jeg ikke være dommer af, men det er en smuk tanke som jeg finder trøst i, og jeg tror på, at alt levende har en sjæl, så hvorfor skulle de ikke også kunne have en himmel? smiley


  • #17   1. sep 2016 Jeg har det sådan at kroppen bliver brugt til diverse, føde, biobrændsel osv..

    men sjælen går over på den anden side af regnbue broen hvor hestene galoppere rundt glade og tilfredse uden smerter smiley

    Jeg har sagt farvel til 4 meget tætte heste, dog kun været til stede ved den ene aflivning..
    og jeg mener at de alle render rundt og leger deroppe sammen med alle de andre døde heste..


  • #21   1. sep 2016 Øhe, nej jeg har ikke noget "fantasi billlede" af hvor mine afdøde heste er.
    De er døde, de er borte for altid og kan aldrig komme igen.
    Lige omkring hvor de er blevet slagtet / aflivet, er jeg da utrolig ked af det, savner min elskede hest voldsomt. Og i laaaang tid efter kan jeg dåligt tale om hesten.

    Men de lever vider i mit hjerte, som dejlige minder.
    Livet går heldigvis vider og en ny hest flytter måske ind, som hos mig.


  • #23   1. sep 2016 Over for mindre børn eller sarte sjæle, bruger jeg den med evige græsmarker osv.. smiley
    Selv tænker jeg at det var fint at fx løverne kunne bruge hestens krop, og ellers tænker jeg i de langt mere dystre baner med at nu bliver den ædt op af mider i jorden, så er de da glade...


  • #24   1. sep 2016 døden er for mig et enormt følsomt emne..

    Om det er mennesker, hunde, heste, eller noget så småt som fisk...
    Jeg har brug for at fortælle mig selv, de er et bedre sted, deres sjæle lever videre i et paradis..

    Jeg har oplevet at se 1 sove ind, desværre i en alder af 3... og personen var min mor (depri kommentar i know) derfor er emnet enormt ømt, og derfor har jeg brug for den "trøst"

    Derfor

    Min mor lever et fantastisk efterliv, sammen med hendes far, endelig er de begge uden smerter, og sammen igen smiley
    Tequila (en hest jeg passede som min egen) er i hestehimmelen, spiser græs, og løber rundt uden smerter i benet smiley
    Min gamle hund ligger helt sikkert og gnaver kødben i hundehimmelen smiley


  • #25   2. sep 2016 Min tidligere basse blev til løvemad. Hvilket jeg har det bedst med.
    Derudover så kontaktede jeg en pige der kan telepation . For havde nogle spørgsmål ang. Min tidligere hyp.
    Jeg har altid været mega skeptisk over om der var mere imellem himmel og jord. Og det er der!.
    Hun ramte plet på mange ting og fortalte (taget ud fra teksten) :

    Jeg spørger ham hvordan hans himmel ser ud og han viser mig en dejlig stor mark, med frodigt græs.
    Nede i den anden ende af hans mark står der et spring.

    Jeg spørger ham hvad der ellers er i hans himmel og han siger at der svæver små flotte sommerfugle rundt og at i himlen er der ingen stress, ingen smerte og at han virkelig nyder det.
    Ikke fordi at han hellere vil være i himlen end på Jorden, men når nu det var hans skæbne er han glad for at der er så dejligt.

    Han har det godt, han er glad og tilpas.
    Han beder mig om at fortælle dig at han elsker dig højt og at han tit tænker på alle jeres gode minder.
    Det gør ham så glad og jeg får helt en følelse af sommerfugle i maven, fordi at hans glæde spreder sig til mig.

    Ord fra ham:
    Jeg kan ikke takke hende nok for at sætte mig i første række og tænke på hvordan jeg havde det, i forhold til at tænke på hendes egne behov for at holde mig i live.
    Der var intet mere at gøre og jeg skulle væk fra Jorden.

    Han vil gerne have at jeg virkelig fortæller dig at han nød tiden sammen med dig og han elsker dig helt ekstremt højt.
    Han fortæller at han glæder sig til at se dig udvikle dig og at han følger dig.

    Derudover så er han min skytsengel og min soulmate .



  • #26   3. sep 2016 Lonny -nu ved jeg jo ikke hvad hun ellers har skrevet til dig, men det du skriver her, er jo i hvert fald på ingen måde specifikt. Det ville man kunne sige til alle med en hest. Det er jo netop det "fantasibillede" vi alle har, hvis man skulle beskrive "hestehimmelen" -en stor frodig fold, hvor hesten går og har det godt, uden smerter osv.
    Og 99% af alle hesteejere vil da mene de sætter hesten over egne følelser, når de skal vurderes om tiden er kommet til at sige farvel.

    Nå, men til emnet, så tror jeg ikke på noget efter døden, hverken for dyr eller mennesker. Men det er da en sød tanke, at en man har kær tøffer rundt et sted og har det godt.


  • #27   3. sep 2016 Nej jeg tror ikke, jeg har en helt klar fornemmelse af de både heste og også os selv i sjælden lever videre.

    Jeg har clauverante evner, har tidligere haft kontakt til en afdød slægtning.

    I min"kamp" for at få en Basse til at arte sig som velskolet dressurpony, har jeg mange gange været meget frustreret. Nogle gange tæt på at give op. 2 gange har jeg bedt min gamle pony om hjælp (han var død) jeg fik den fornemmelse somjeg får lige inden, der kommer beskeder igennem fra åndeverden, med der kom intet, men næste gang jeg red Basse, var der sket store fremgang. Det har jeg prøvet 2 gange.

    Da vi aflivede min mands hest ( tarmslyng), kunne jeg mærke han kom og sagde farvel.

    Min leder døde sidste år, hun var undskyld min ærlighed, meget strid ved mig, hun kom hjem til mig den dag hun dødede, og fyldte hele rummet jeg var i med accept og rummelighed, alt det hun ikke havde vist mig i live.

    Så jo jeg er ikke i tvivl om at sjælden lever videre.


  • #28   4. sep 2016 Jer der tror på livet efter døden og sjæle, gælder dette alle væsner?

    Jeg trøster mig med at der er et liv efter døden, men ved egentlig godt at det bare er en forestilling. Når vi dør er vi døde - vores kroppe bliver til den jord, som vi alle har levet af, men der vil altså ikke være en sjæl der svæver mod himlen/til de evige græsmarker/eller andet fantastisk sted. Det tror jeg er en opfundet trøst, som bare har levet rigtig godt pga. folks angst for det uvisse.


  • #29   4. sep 2016 Michelle w.
    Jeg skriver netop ikke de andre ting da det er 100 % rigtigt. Og det er plantet på mig og min fortid .
    Jeg tror på hva hun har sagt og livet efter døden . Jeg var meget skeptisk omkring det . Men det er jeg bestemt ikke mere. At hun kan ramme nogle punkter og fortælle nogle ting som kun min tidligere hyp og jeg ved. Det er sku lidt vildt , at hun kan genfortælle sådanne ting .


  • #30   6. sep 2016 Lonny -jeg er bestemt heller ikke ude på at tage troen fra dig. Hvis det er noget du får noget ud af, så er det jo bare super for dig, uanset hvad jeg så tror eller ikke tror på smiley

    Men meget sjovt er det, når man f.eks. ser på de her clairvoayance-aftener, hvor der tales med døde (altså hvor der er mange mennesker tilstede), så er der typisk en der siger at det er SÅ meget deres mor/bedstemor eller what ever. Den beskrivelse kan ikke være andre end netop deres efterladte. Men gransker man hvad der er blevet sagt, så vil det faktisk passe på rigtigt mange.

    Som det nok kan ses, så tror jeg ikke på den slags. Tilgengæld gør det jo ingen skade på mig at andre gør. Kun når folk franarres større beløb e.l. kan det få mig op af stolen. Ellers tænker jeg, at det vel er op til den enkelte, hvordan han/hun vil finde trøst. Selv gør jeg det ved blot at mindes, det er nok for mig. Jeg har ikke det store behov for at tale med afdøde, selv hvis jeg mente det var muligt smiley

    Men en sjov lille en til eftertanke, om astrologi, ikke clairvoyance, men det er lidt det samme jeg tænker oftest er gældende for de eksempler på kommunikation med afdøde jeg har set smiley

    https://www.youtube.com/watch?v=u7krQGqnC0A


Kommentér på:
Tro, trøst eller pjat? Hestens død..

Annonce