{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.538 visninger | Oprettet:

Har du også rideangst? :) {{forumTopicSubject}}

Hyggeemne for folk i samme proble smiley

Andre end mig der lider af rideangst?

Hvordan fik i det. og hvordan arbejder i for at komme ud af det. Hvor længe har i haft det?

Jeg selv har haft det i større eller mindre grad i 6 år. De sidste 2 år har en skridttur været svær og det sidste halve år har jeg opgivet ridningen.

For at komme over det har jeg været på udkig efter en hest nummer 2 som så skulle være bund stabil. Var ude at prøve nogle stykker og fandt så en lækker islænder som jeg var helt tryg ved. Så fik jeg ham hjem på prøve og vupti i de hjemlige omgivelser. Så var angsten tilbage. Så lige nu ved jeg ikke hvad jeg skal stille op. Hverken med min angst eller med min prøvehest smiley

Jeg fik min Rideangst fordi min hest ret ofte bliver bange for ting på tur og derved taber mig. Så nu er jeg bange for fugle, mudder, nye ting, cykellister, sten og mange flere ting.

Så fordi jeg lige selv er i et hul vil jeg gerne høre lidt fra andre af smiley

(Billede af min prøvehest) smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Har du også rideangst? :)
  • #1   29. aug 2016 Jeg holdt en pause på et års tid, og gik så på med friske øjne. Det gik rigtig fint derfra smiley

  • #2   29. aug 2016 Jeg er vist også blevet en nervøs rytter, ved faktisk ikke helt hvorfor.
    Så tabte min dreng mig for 2 år siden og jeg kom noget til skade, så skal jeg love for jeg blev bange.
    Jeg startede med at blive trukket, så skridte jeg alene på ridebanen. Nogle gange 2 minutter andre gange længere osv.
    Så blev jeg spurgt hvad jeg var bange for, tja selvfølgeligt for at falde af... Og hvad jeg kunne gøre ved det.
    Hm....enten at se angsten i øjne og presse mig selv lidt mere hvert dag eller droppe ridning.
    Det har sat noget i gang ved mig som hjalp.
    Angsten kan stadig komme, men jeg prøver at se den i øjne.
    Håber du finder noget til overvinde din angst

    Der findes gode web seminar angående ride angst som måske kunne hjælpe dig.


  • #4   29. aug 2016 Jeg fik det efter at min tidl. unghest stak af i fuld hammer og kylede mig af, så jeg røg med baghovedet/nakken først ned i en grøft og slog mig rigtig meget.

    Jeg solgte ham og købte en ny, kom dog aldrig rigtig over angsten med den nye inden han blev skadet og måtte aflives.

    Det var først da jeg fandt ham jeg har nu, som jeg har arbejdet rigtig meget med fra jorden af og virkelig har opbygget et bånd med, at angsten er på vej væk. Jeg kan godt blive nervøs, men jeg panikker ikke mere. Det har dog taget flere år og har virkelig måtte udfordre mig selv.

    Men der er ikke så meget at gøre, andet end at springe ud i det smiley


  • #5   29. aug 2016 Jeg har følt mig lidt utryg ved heste de sidste 5 mdr. Har sagt min parthest op pga jeg ikke føler mig tilpas ved den, bliver nervøs når jeg er alene på tur, og tror den kan mærke det desværre. Det er så frustrerende. Sætter alle mulige senarier op i mit hoved der kan gå galt.

    Nu skal jeg så kigge på to andre part heste, og håber jeg finder en jeg føler mig tryg ved, der kan hjælpe mig med nervøsiteten

    Jeg har selv haft hest i 10 år og der har jeg aldrig været så nervøs som jeg er nu. Det er kommet efter jeg ikke selv har hest mere. Selvtilliden er bare væk når jeg omgås heste nu, jeg er så forvirret og frustreret over det. Jeg har ikke selv tænkt på det som angst, men det er det nok alligevel lidt på en måde smiley


  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 41 Emner: 131 Svar: 8.703
    #7   29. aug 2016 Jeg har en mild grad af angst når jeg skal springe - hvis det overhovedet kan kalde det angst.

    men uanset hvilken hest jeg skal springe, så hår der en klap ned, og jeg får det skidt, og bliver bange..
    da jeg red Milan, blev det tilsidst så godt at jeg kunne spring ham uden problemer fra min side, men hold op en kamp - for min frygt gik direkte i hesten..

    jeg har også redet ponyer der var så rutinerede at de bare sprang, uanset min indvirkning - det gav et lille håb, og blod på tanden, fordi at det jo "gik godt"..

    jeg er generelt bare blevet en kylling når det kommer til ridning kan jeg mærke, har ikke vedligeholdt det nok, og er blevet for bevidst om at jeg faktisk kan komme til skade..

    jeg var igang med at gøre en hest ryttervandt for få måneder siden, og efter et fald, hvor mine knæ virkelig sagde fra, så må jeg nok indse at min krop er for værdifuld i forhold til ridning af unge heste (som jeg ellers altid har elsket at arbejde med)..


  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 41 Emner: 131 Svar: 8.703
    #8   29. aug 2016 når ja, og min spring"angst" kom da jeg styrede over et spring 9når gammel, hvor den trådte på min hjelm så den flækkede.

    min ridelærer lærte efter jlft trit og retning, så jeg blev smidt op på ponyen, også skulle springe en triplebar der var forholdsvis høj.. jeg havde ikke nået at bebrejde styrtet, så det blev totalt ødelagt... især fordi at det gik helt galt på triplebaren, da ponyen stoppede og jeg fløj af.


  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 41 Emner: 131 Svar: 8.703
    #10   29. aug 2016 c.sværke: hun sværge også til konstant brug af indspændinger og pisk hvis hesten ikke gjorde hvad hun bedste om - uanset rytters niveau..

    sprang hesten ikke i første forsøg, løb hun glædeligt efter og klaskede hesten i røver med en lang dressur pisk - for så skulle den nok springe.. smiley (man kender typen)


  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 41 Emner: 131 Svar: 8.703
    #12   29. aug 2016 c.sværke: meget specielle smiley

    jeg troede jeg var god til at ride den gang, hesten kunne jo bøje nakken smiley


  • #14   29. aug 2016 Jeg blev også ramt af rideangst efter jeg fløj af min (nuværende) part i galop, og brækkede både venstre håndled og albue i et fald. Det tog 3 måneder i hhv. gips og fysioterapi før jeg kom op igen.

    Først kom jeg op på en mindre hest som "ikke kunne finde ud af at bukke". I starten travede vi kun i longe, da jeg var skrækslagen for at galopere. Det tog nogle uger før jeg slap longen, men frygtede stadig at galopere. Så begyndte jeg at ride på min part hest... Det har taget mig et helt år at opbygge tillid til ham igen og overvinde min frygt.

    Mht. Galoppen kunne jeg i starten kun galopere på min "gode volte". Langsomt trænede jeg den dårlige volte, og det er først nu (et år senere) at jeg næsten ikke kan mærke forskel på dem. Det har været en hård kamp, men nu er jeg på den anden side smiley

    I undrer jer måske om hvorfor jeg ikke skiftede hest/part, og det er fordi, at det ikke var hans skyld at tabe mig. Han blev bange og løb i den modsatte retning. Jeg vidste at for at kunne overvinde min frygt skulle det også være på ham, så han ikke huskes som "den hest der brækkede min arm" men "den hest der lærte mig at overvinde min frygt". Han er højt elsket smiley


  • #15   29. aug 2016 Kan anbefale dig at kontakte Merete Stenner. Hun har holdt webinar om rideangst hvor hun har hjulpet andre..

    Mvh TT


  • #16   29. aug 2016 Jeg har haft det i et par år tror jeg.

    Har altid været en nervøs rytter og efter jeg havde et fald hvor jeg fik en hjernerystelse så har jeg bare kæmpet lidt med rideangsten og egentlig kommet mig helt over den indtil et andet lidt voldsommere fald og har ikke rigtig redet siden smiley


  • #17   29. aug 2016 Tak for alle jeres svar det er lidt sørgelig læsning men også rart lige at høre. Jeg ikke er den eneste med dette problem. Selvom det selvfølgelig ærger mig at høre andre lider af det. For det er ikke nogen jeg vil ønske for nogen andre smiley

  • #18   29. aug 2016 Bettemus - hjælper det hvis du bliver trukket af en anden? smiley

    Ellers så er det jo bare med at tage det i små bidder smiley Lad være at presse dig så meget at du bliver utryg/bange. Om det betyder at du sætter dig op for at ride en 20 m. volte og så hoppe af igen, så er det en succes i sig selv. Så kan det endda være at du ugen efter kan ride 2 x 20 m. volter uden at blive utryg. Tror det langt hen af vejen skal takles ligesom seperationsangst hos heste - altså man skal stoppe inden man bliver bange (hvis det giver mening), og så er det bestemt ikke et nederlag at bede andre om at trække/longere dig smiley


  • #19   29. aug 2016 Malene:
    Det hjælper at blive trukket ja. Så er jeg ikke bange. Men jeg kommer ikke over grænsen så jeg ligesom arbejder med angsten.

    Og babysteps virker ikke for mig. Jeg har ikke tålmodigheden til det. Og desuden er der et kæmpe spring. Fra jorden er jeg slet ikke nervøs. Rid afsted på tur.. - Bange.
    Der er ikke rigtig noget midt i mellem.
    Men det er som om jo flere gange jeg kommer afsted og opdager at jeg ikke falder af. Så hjælper det. Idag fik jeg 2 gange under min ridetur. Lige en smule luft hvor jeg næsten nød at ride. Hvor babysteps når jeg aldrig til at få luft. smiley


  • #20   29. aug 2016 Så er det jo bare om at blive trukket en masse smiley så kan babysteps foregå sådan at trækkeren giver længere snor for hver tur, går ved siden af uden snor, går længere og længere væk osv smiley

  • #21   29. aug 2016 Malene:
    Trækkeren går et sted - Ingen angst.
    Trækkeren tager et skridt. - Angst.

    Og jeg har ikke nogen trækker smiley


  • #22   30. aug 2016 Det er synd for dig, tror måske ikke det ville hjælpe dig at få en ny hest??
    Tror måske at det ville hjælpe dig at ride en masse andre hest alle steder.
    Men det er nok heller ikke en mulighed der er til at udføre
    Vh og mange tanker
    Annette


  • #24   30. aug 2016 Tak Lisette smiley

  • #25   30. aug 2016 Anette:
    Jeg ved heller ikke om en ny hest hjælper. Men min ponypige gør i hvert fald intet godt. Så enten prøver jeg med en ny hest. Eller også opgiver jeg ridningen total. Og jeg er ikke klar til at opgive ridningen smiley


  • #26   30. aug 2016 Jeg blev smidt af min hest under tilridning, hvor han efter at have bukket mig af, vender sig rundt og sparker mig- han rammer mig på skinnebenet, som øjeblikkeligt hæver op og der fremkommer en bule og en vanvittig smerte- jeg var sikker på det var brækket, derfor kommer jeg ikke op igen med det samme. Jeg kommer på skadestuen og benet er heldigvis ikke brækket.En anden overtager ridningen, mens mit ben kommer sig.
    Jeg havde på ingen måde lyst til at ride ham igen og overvejede salg meget seriøst.
    Heldigivs kommer jeg op på hesten igen og i lang tid går det godt. Men på et tidspunkt begynder hestens bukkeadfærd at vende og sammen med den min angst. Det går op og ned. Nogle ture er rigtig gode, andre er rigtig dårlige. Hesten bliver tjekket løbende af kiropraktor, som retter lidt af hvert, men ikke giver udtryk for, at det er noget særligt. Derfor troede jeg, blot at hesten var stædig. (godt man bliver klogere)
    Men det fortsætter sådan i årevis og min motivation for at ride ham, er selvsagt noget svingende.
    Da jeg starter på uddannelsen til fysiurgisk hesteterapeut, kan jeg nu selv mærke, at hesten er fuldstændig låst i bækken og korsben.
    Det får jeg løsnet op med mobilisering og jeg får styr på hans "varme hoved" ved at tildele magnesium.
    Og sidst men ikke mindst, erkender jeg for første gang for mig selv, at jeg er bange for at ride ham. Og beslutter at starte helt forfra. Jeg træner fra jorden og indlære gode signaler i grime og i trense og derefter starter jeg på ryggen i skridt. Øver at ride med løse tøjler, belønner hesten for at strække halsen ned, fordi det giver både ham og mig ro og afslappethed. Sådan fortsætter vi og det går stille fremad. Jeg begynder endda at ride uden sadel. I galop bliver vi dog ved med at møde en mur og jeg indser, at mit fremsignal bare ikke er skarpt nok. Jeg har trænet stop så meget, at hesten konstant tilbyder stop smiley
    Jeg får underviser ud og hun løser fremsignalet. Så nu kan vi ride med og uden sadel i skridt, trav og galop- uden buk, uden kast med hovedet. Bare rene overgange- fantastisk.
    Det har stort set kun foregået på bane de sidste to år, men nu er jeg der , hvor jeg tror vi snart er klar til at begynde at forlade kravlegården.
    Men det har taget 6 år før jeg genvundet tilliden. Mange gange har jeg været tæt på at opgive. Så sent som i vinters overvejede jeg, at droppe ridningen af ham helt og kun lave jordarbejde. Det kunne være gået hurtigere, hvis jeg havde indset angsten noget før og fået noget kvalificeret undervisning til netop det noget før.
    Heldigvis har min angst altid kun været rettet mod den hest. Jeg har ikke haft problemer med andre heste.

    Nu kan jeg huske et par af dine emner TS og så vidt jeg husker, så er dit problem primært på tur? Jeg er selv primært turrytter og synes baneridning er lidt kedeligt. Alligevel synes jeg du skal gøre noget mere i baneridning og få noget undervisning i dette. Det styrker tilliden at starte på en lukket bane.



  • #27   30. aug 2016 Rikke:
    Hold da op et forløb du har været igennem smiley

    Med hensyn til baneridning på min pony så er det noget der keder både mig og pony så meget så det intet gavner. og med hensyn til tilliden så er det ikke den vi mangler smiley


  • #28   30. aug 2016 Ja baneridning er kedeligt, men nogle gange nødvendigt. Jeg gjorde meget det, at jeg kombinerede. Så i starten jeg red måske 5-10 minutter på bane og øvede mig i at slappe af og få ham til at slappe af. Trænede signaler og så hoppede jeg af og lavede så jordarbejde eller gik en kort tur. Så kunne både jeg og hesten bedre holde motivationen smiley

    Nu øver vi at ride helt uden udstyr (det troede jeg aldrig jeg skulle komme til på ham) og det bliver jeg så optaget af, at jeg sagtens kan holde motivationen til at ride på bane i en times tid. Og så ligger jeg dæk, paller og bomme ud- min hest elsker nemlig at gå over ting, så han bliver meget mere motiveret, når vi ind i mellem lige kan ride over en bom eller op på en palle.

    Det var lidt forslag til at gøre ridning på bane lidt mere spændende- og så godbidder. Godbidder holder motivationen høj ;p

    Jeg mente egentlig heller ikke tilliden i mellem jer- men tilliden til at ride igen smiley


  • #29   30. aug 2016 Jamen jeg er tryg på bane.
    Og om det så er 5 eller 10 minutter så keder det mig og gør intet for min angst at tøffe rundt på en bane smiley

    Men det var slet ikke min pony det skulle handle om. Hun er kasseret som min turhest. Mane har kommet med gode råd og intet hjælper. Nu vil jeg simpelthen ikke mere. Heldigvis har jeg jo så pengene og tiden til at anskaffe mig en ridehest i stedet smiley


  • #30   30. aug 2016 jeg fik også ride angst da min tidligere pony løb med mig og jeg smadrede mit knæ. har efter et stykke tid købt mig en islænder. og det har taget over et år. Men i de sidste 4 mdr har jeg rykket mig kolossalt. jeg havde redet hende flere gange på tur , sammen med andre helt uden problemer. men var bange når jeg skulle ud selv. men en dag tænkte jeg at NU skulle det være. jeg rystede så meget at jeg ikk engang kunne holde på tøjlerne. jeg tænkte at om vi så kun nåede 50 meter.... så var det godt nok. vi endte med at ride 3 km. og siden da er det bare gået fremad. de første mange gange var jeg bange. Men det blev mindre og mindre. og nu har jeg næsten ingen problemer og rider afsted for løse tøjler, og kan virkelig nyde turen. jeg håber du kommer over din ride angst. personligt forstår jeg ikke nu hvad jeg nogensinde skulle ha gjort uden min islænder.

  • #31   30. aug 2016 christina:
    Hvor lyder det fantastisk.
    Jeg har været afsted de sidste par dage på min prøvehest og kan nikke genkendende til det du beskriver. Når jeg skal op så ryster jeg helt ekstremt. Men jo længere vi kommer jo mere afslappet bliver jeg. Idag skulle søster prøve ham og da hun havde redet 2 km eller sådan noget ud. Så fik jeg lov at ride ham hjem. Jeg var jeg meget nervøs og overvejede at hoppe af igen.
    Men da vi så ligesom kom afsted så gik dt meget godt. Og da vi kom næsten hjem. Kom jeg enda til at pjatte med søster som gik på jorden. Og hesten reagere bare slet ikke.
    Så jeg begynder virkelig at stole mere og mere på ham.
    Det svære i det er dog at jeg endnu ikke ved om jeg beholder ham. Han har nogle andre ting der virkelig gør mig i tvivl omkring ham. Men han er bare så pisse sød at ride tur på. Jeg kan virkelig mærke at mit mod kommer langsomt tilbage. Og jeg har enda kun redet ham 5 dage nu.
    Det er simpelthen et mega svært valg smiley


  • #32   30. aug 2016 Jeg kommer gerne og trækker dig nogle gange! Du siger bare til! smiley

  • #33   30. aug 2016 Uhh det lyder da super hyggeligt. smiley

Kommentér på:
Har du også rideangst? :)

Annonce