Jackies og min kamp (Sygdom) Jackies og min kamp (Sygdom)

Billeder af forløbet ligger i mit nye fotoalbum Jackies kamp.

Jeg havde svoret at jeg aldrig ville vise de her billeder til nogen, men efter at det hele er overstået, og Jackie er kommet vel ud på den anden side, har jeg fået overskud til at vise hendes frygtelige historie, og dele den med andre.

Sagen er den at jeg nu har haft min skønne unghest i 3 år, købte hende efteråret 2012.

Men sidste år skete det værst tænkelige for både hende og jeg.
Hun blev syg - meget syg. Stoppede fuldstændig med at spise i april måned, omtrent på samme tidspunkt som jeg blev nødt til at sætte min pony i sygeboks, grundet mistænket forfangenhed.

I starten troede jeg det kunne være en form for depression, eller noget, over at ponyen nu var syg og havde meget ondt, at hun gik fra maden, men da det fortsatte, og hun intet ville spise. Jeg tilbød hende alt fra hø, til græs, musli, mash osv. Intet ville hun spise.

Jeg får naturligvis tilkaldt en dyrlæge, som intet finder på hende, men giver hende noget smertestillende for natten, og noget tarmstabiliserende, da hun havde fået en voldsom diarré.

Natten over fik hun også spist lidt hø, og jeg troede det hele var fint.
Men nej. Desværre allerede aftenen efter nægtede hun at spise igen

Dyrlægerne måtte igen en tur forbi, og vi behandlede hende med antibiotika, smertestillende, tarmstabiliserende og Gastrogard mod mavesår, over nogle uger, og dyrlægen var på besøg med få dages mellemrum for at holde øje med hende.
Hun fik taget blodprøver og blev tjekket i hoved og r*v, for at finde ud af hvad der var galt med hende. Men intet kunne vi finde.

Det var så hårdt at se min elskede hest blive tyndere og tyndere, tabe hår i totter, og blive mere og mere afkræftet, så hun til sidst slæbte bagbenene hen af jorden

Jeg vidste aldrig om jeg havde en levende hest når jeg kom i stalden, og det var ved at være derude, hvor jeg var ved at overveje om jeg selv skulle sige farvel til hende.
Men kunne ikke få mig selv til at give op, hun kæmpede en brav kamp den lille hest, og virkede ikke som om hun var færdig med at være her.

Og det beviste hun ved en dag pludselig at begynde at spise igen.
- Det var en af mine lykkeligste dage i mit liv.
Men jeg vidste samtidig, at det ville blive en lang sej kamp at få hende til at se fin ud igen.

Men det er heldigvis lykkedes mig, og jeg har en fantastisk ung dame på 4 år, fyldt med spilopper!

Vi fandt senere ud af at det var en ungheste-virus jeg desværre ikke husker navnet på, der havde ramt hende.
Der findes ingen kur mod det, man kan kun vente og håbe på at hesten har en figther-vilje, ligesom min skønne Jackie.

Håber I tager godt imod hendes historie.