Min sorte perle på de evige enge {{forumTopicSubject}}

Så skete det jeg så inderligt håbede aldrig ville ske.
Kl. 19.20 her til aften drog min dejlige Patricia til de evige enge.
Jeg havde været hos hende fra morgen til middag og kørte hjem for at få frokost og gøre klar til min kærestes fødselsdag.
Kun knap en time senere ringede de fra rideklubben at Patricia lå og rullede sig i boksen.
Jeg kørte straks derop, ringede efter dyrlægen og trak rundt med hende i hallen.
Dyrlægen kom og undersøgte hende og gav hende noget smertestillende. Det var en mild kolik fremkaldt af at have spist for meget sne/rødder/jord på folden. Han kørte relativt hurtigt igen og jeg gik videre med hende. Jeg skulle gå med hende et kvarter hver time til hendes tarmsystem fungerede normalt.

Men så blev det værre. Hun prustede og svedte og havde større tendens til at ville lægge sig end før. Bud efter dyrlægen igen, som gav hende olie, mere morfin og havde en hånd i hende uden at kunne finde tegn på forstoppelse. Vi skulle gå videre med hende og ringe hvis det blev værre.

Det gjorde det. Vi var 3 personer om at trække hende/holde hende på benene og dyrlægen blev straks tilkaldt igen. Hun fik mere morfin samt et andet præparat som var kraftigere. Det var sidste chance. Hende spuls var på 70, hvor den normalt skal ligge på 35. Var den ikke faldet en time efter, så var der ikke mere at gøre.

Dyrlægen kørte ud til en anden kolik-hest og ville komme tilbage indenfor kort tid. Den "korte tid" føltes som dage og uger. Patricia var så skidt tilpas. Hun kunne knap gå på hendes ben og hendes øjne var så opgivende. Jeg ville bare have hun fik fred med det samme.

Endelig vendte dyrlægen tilbage og en hutig lytter kunne bekræte at pulsen ikke var faldet, så jeg bad ham hente sprøjten med det samme. Jeg gik ud, mens en veninde sørgede for at være der til det var overstået. Derefter sad jeg hos hende i ridehuset og kyssede hendes bløde mule. Hun så så fredelig ud, og jeg var helt klar over det var den rigtige beslutning.

Åh hvor er det dog hårdt. Jeg har så længe søgt efter min sorte perle og havde endelig fundet hende. Nu sidder jeg og knuger en afklippet tot af hendes hale samt hendes grime, og ved slet ikke hvor jeg skal gøre af mig selv.

Patricia.... Nu havde jeg endelig fundet dig...