Forfangen pony {{forumTopicSubject}}
Min kære lille 3'er pony fik i februar konstateret senebetændelse i begge sine forben, hvilket medførte at hun blev stress forfangen. Vi tog alle forholdsregler i brug, men kraftig slankekur, minimalt foder osv. osv. og selvfølgelig smertestillende fra dyrlægen.
Igår blev hun akut forværret og kunne knapt gå og stå, vi fik hurtigt fat i dyrlægen. Snakken med dyrlægen gik på om det nu hed aflivning eller om der kunne gøres noget. Hun blev sat på kraftig smertestillende (til 480kg 2 x dagligt) og hvis ikke hun er bedre på torsdag må vi se hvad der så sker.
Jeg vil gerne høre jeres erfaringer med forfangne ponyer - har de nogensinde kunne leve et normalt heste liv igen? Men fold, samvær med de andre heste, græs, foder osv.?
Hun skal ikke "lide" meget længere, men vi er virkelig i syv sind med hvad vi skal gøre og beslutte!
dec 2006
Følger: 114 Følgere: 111 Heste: 5 Emner: 149 Svar: 1.788
Desværre var han så uheldig at brække griffelbenet i januar og står nu stille grundet det. Så der er jeg selvfølgelig mere obs og deres fold er også mindsket lidt af den grund
jul 2010
Følger: 133 Følgere: 127 Heste: 3 Emner: 87 Svar: 857
jan 2013
Følger: 11 Følgere: 11 Heste: 7 Emner: 9 Svar: 45
Nu er hun dog sød som dagen er lang (næsten, hehe) og hun må bare ikke få wrap fordi det var grunden til at hun blev forfangen (maveforgiftning). Hun kan dog ikke gå ude på hovslaget, og det kommer hun aldrig til. Ved ikke om jeg besvarede dine spørgsmål godt nok
okt 2011
Følger: 55 Følgere: 55 Heste: 1 Emner: 38 Svar: 519
Derefter har vi dog været meget obs med græsset (hun gik i løsdrift hele året rundt) og motion.
Hun går nu med mundkurv, får hyppigt motion og er i bedre kondi end sidste år og er ved at blive indgræsset igen, så hun kan komme på sommergræs med de andre heste
aug 2007
Følger: 54 Følgere: 55 Heste: 11 Emner: 150 Svar: 1.447
Er der nogle af jer der vil fortælle om forløbet og hvad i gjorde mens ponyen stod syg?
apr 2008
Følger: 28 Følgere: 27 Heste: 1 Emner: 120 Svar: 2.327
Jeg fandt hende på folden først i juli, hvor hun var akut forfangen. Inden da, havde jeg ikke set nogle faresignaler, bortset fra, at foderstanden var lidt for god. Da jeg fandt hende på folden stod hun helt stift og tilbagelænet med benene fremme og kunne nærmest ikke gå. Det var en frygtelig tur, at få hende op til stalden.
Dyrlægen kom med det samme og var ikke super optimistisk - det var slemt. Hun fik smertestillende og jeg kølede hendes hove og ben i isbad så længe det var muligt. Da vi ikke kunne holde hende i isbadet længere, klodsede vi forhovene op. Efterfølgende stod den på boksro med sandbund. Så vi måtte indrette boksen, så sandbund var muligt og så hente en ordentlig omgang sand. Sandet har en kølende effekt og gør, at hesten kan vinkle hovene, så det aflaster.
Katla stod med boksro på sandbund med smertestillende (hun havde hønet med ubegrænset halm og begrænset mængde hø) i et stykke tid. Så vidt jeg husker, fik hun smertestillende ca. en måned og havde derefter boksro ca. en måned mere, hvor jeg dog gradvist kunne lufte hende i ridehallen og gradvis skifte bunden ud til en blanding af spåner og sand - og senere kun spåner. Jeg kunne se fremskridt, men de var små og det tog lang tid. Hun tog det dog "i stiv hov" - klarede boksroen til U.G. og mistede ikke livsmodet. Ellers havde jeg nok taget den tunge beslutning og lagt hende ned.
Vi indrettede en jordfold til hende, ved siden af de andres fold, hvor hun kunne komme ud - og gradvist fik hun mere og mere foldtid (med stråfoder herpå).
Ca. halvanden måned inde i forløbet tog vi røntgenbilleder, som gav os håb. Begge hovben var drejet, men dyrlægen mente, at hun nok skulle komme igennem det - denne gang, ikke en gang mere.
Katla er nu "fit for fight" igen, men har siden gået på jordfold med stråfoder. Hun kommer aldrig til at kunne leve af græs igen, og det har jeg det fint med. Desværre står hun alene nu, da det har været umuligt at finde et sted i området med fælles jordfolde, folk tager desværre bare chancen og lukker hesten på græs igen. Min kæreste og jeg skal dog flytte og har allerede fundet et sted til hende, hvor hun kommer på jordfold uden at skulle gå alene.
Mit syn på, hvad et godt hesteliv er, har ændret sig gennem denne proces. Det er SÅ hårdt, at se ens hest lide så meget. Forfangenhed kan være ekstremt (!) smertefuldt for hesten - og er noget, man som hesteejer bør tage dybt alvorligt. Jeg har svært ved at forstå, at man lader sin hest blive forfangen op til flere gange, når man ved den har tildens til det (det er ikke rettet mod dig, TS, det er udelukkende en generel betragtning). Et godt hesteliv er ikke, i mine øjne, at kunne boltre sig i uanede mængder græs, hvor der så er risiko for alvorlig og smertefuld sygdom, fedme og hvad der nu ellers kan høre med. For mig at se, er det langt bedre for hesten, at få den mængde græs (hvis nogen) den kan tåle og så stråfoder for resten og undgå sygdom.
Alle ønsker om god bedring herfra, det er en frygtelig sygdom. Jeg føler virkelig med dig/jer.
aug 2007
Følger: 54 Følgere: 55 Heste: 11 Emner: 150 Svar: 1.447
Min pony er heldigvis stadig ved højt humør - men det er godt nok ekstremt hårdt at se hende sådan her. Hun er en pony der aldrig har været syg før - så det er virkelig hårdt. Vi har altid haft den holdning at de ikke skal lide for vores skyld, men hvornår er nok, nok? Det er så svært! Vi har planlagt at snakke med dyrlægen om røntgen imorgen, er hendes hovben drejet eller sunket skal hun have fred - er det ikke det synes vi at der er håb endnu!
Vi fodre efter dyrlægens anvisning med vasket hø, luzerne og roepiller - og håber derved at vi kan få hende slanket det sidste! Hvis bare hun kan komme til at gå smerte fri på jordfold og få hø ville vi være mere end glade
jul 2010
Følger: 37 Følgere: 34 Heste: 5 Emner: 1 Svar: 488
Hun kom på jordfold og fik kun hø og vand. Selvfølgelig smertestillende fra dyrlægen. Skulle tabe sig og ellers bare vente på det gik over.
Hun kom på græs igen dog med maske på. Og hun lever et normalt liv med ridning osv. Hun skal på døgngræs igen, men hun vil altid skulle have maske på selvom jeg græsser godt og langsomt ind. For jeg tør ingen chancer tage.
Har 2 andre der kommer på døgn og derfor skal hun med ud dog med maske, for hun skal ikke gå alene.
apr 2008
Følger: 28 Følgere: 27 Heste: 1 Emner: 120 Svar: 2.327
Også spørgsmålet om, hvornår nok er nok, er bare hamrendes svært! For man vil jo selvfølgelig ikke udsætte hesten for vedvarende lidelser, hvis det bare ikke bliver helt godt igen. For mig var det afgørende, at humøret stadig var godt hos Katla, selvom hun stod på boks og havde smerter. Selvfølgelig var det også afgørende, at dyrlægen og smeden med tiden blev mere optimistiske.
Jeg kan sagtens forstå, at I vil give hende fred, hvis hovbenet er drejet eller sunket. Alt afhængig af, hvor slemt det i så fald er, kan hesten måske have en fremtid alligevel. Katlas hovben var drejet, dog mener dyrlægen, at vi fik stoppet udviklingen ved indsatsen, da hun blev syg.
Katla blev syg d. 5 juni og dyrlægen tog røntgenbilleder ca. d. 25 juli (hun mente ikke, at det ville være en fordel at tage dem for tidligt i forløbet, husker ikke forklaringen - men måske noget med, at det skulle "sætte sig").
De første 3 uger efter hun blev syg, kunne hun nærmest ikke gå, efter det, gik det med musseskridt fremad. Hun "livede op" efter de første 2 dage og derefter var humøret godt - selvom hun alligevel var lidt "ynkelig" (forstået på den måde, at hun havde stort behov for nus og menneskekontakt, hvilket hun normalt ikke har).
Da vi fik taget billederne sendte min dyrlæge dem videre til smeden, så han kunne arbejde ud fra dem fremover, det tror jeg virkelig har gjort en forskel. Hun har ikke haft behov for specialbeslag, men smeden har beskåret og siden skoet hende lidt anderledes end før. Jeg har tydeligt kunne se fremskridt i lammelerne i hovflagerne, som smeden har skåret af ved beskæringer, siden. Han er også dygtig til at forklare.
Jeg vedhæfter lige røntgenbillederne af Katlas forfusser, hvis du er nysgerrig. Jeg søgte i sin tid efter, hvordan sådan nogle kunne se ud, uden rigtigt at få noget ud af det.
Som sagt, er hun helt frisk og sig selv igen nu (og mere forkælet end nogensiden før - dog ikke på madfronten). Og lider absolut ikke under at stå på jordfold, så længe der bare er halm/hø.
apr 2008
Følger: 28 Følgere: 27 Heste: 1 Emner: 120 Svar: 2.327
Lad os høre, hvordan det går med ponyen - krydser alle fingre for, at det går godt.
Hvis du har spørgsmål til Katlas forløb, så sig endelig til.
aug 2007
Følger: 54 Følgere: 55 Heste: 11 Emner: 150 Svar: 1.447
Vi har valgt at få taget røntgenbilleder af Parabellas hove - for har hovene taget skade skal hun ikke fortsætte behandling, hvorimod har de ikke taget skade endnu, skal vi give det en kæmpe skalle og få hende på rette vej igen! Dyrlægen skulle gerne komme forbi i dag, og tage billederne
sep 2012
Følger: 7 Følgere: 6 Heste: 4 Emner: 2 Svar: 161
Det betyder en hel del hvis hesten stadig har kampgejsten og livsglæden!! Vi har også nogle som har været slemt forfangne, men går den dag i dag fint
apr 2008
Følger: 28 Følgere: 27 Heste: 1 Emner: 120 Svar: 2.327
Puha, Mette, det var ikke rart. Rigtig sørgeligt, at det endte sådan. Nogen gange, kan man bare ikke stille noget om. Godt, at ponyen fik fred.
aug 2007
Følger: 54 Følgere: 55 Heste: 11 Emner: 150 Svar: 1.447
Mette B - puha jeg håber ikke at det går den vej. Men det gør aldrig ondt på hestene når de får fred. Så i mine øjne er det altid en god løsning, det er bare så pokkers hårdt for os mennesker!
Forfangen pony