En sørgelig historie... {{forumTopicSubject}}

Jeg må nok være en af de mest uheldige hesteejere der findes.

Først købte jeg Diesel, efter et halvt år ca. Blev det opdaget at han havde kissing spine i meget svær grad og derfor aldrig ville komme til at fungere som ridehest. Jeg var knust, da jeg valgte at få ham aflivet. Det var så hårdt!

En månedstid efter Diesels himmelfart, købte jeg Laue (Bøgegårdens Laudin). Ham har jeg haft nu i godt 10 mdr og jeg knus-elsker den hest! Han er verdens rareste hyggeligste hestedreng, der elsker at blive striglet og nusset og altid vrinsker til mig når jeg kommer i stalden eller til folden.
I midlertid er det over længere tid gået ned ad bakke med ridningen.. Som om han havde mistet alt lyst til at gå til dressur. Jeg begyndte st blive bekymret, så i januar tilkaldte jeg dyrlægen, der var simpelthen noget der ikke var helt rigtigt. Når vi rider trykker han sig, vil/kan ikke gå ordentlig frem, kaster ryggen ned og hovedet lige i vejret.. Det hang bare ik sammen, når han nu ellers lige var begyndt at forstå hvad det handlede om. Tilbage i Oktobermåned kan jeg huske at vi havde rigtigt gode rideture med mange fremskridt. Det hele gik ligesom den forkerte vej. Andre velmenende mennesker mente at jeg blot skulle ride mere og mere frem. Det gav mig dårlig samvittighed (og en dårlig ridetur) at jeg følte at jeg skulle sidde og jage på ham heletiden.. I min verden kunne jeg bare ikke få det til at stemme.
Men nå i Januar havde vi så dyrlægen ude, han fik tjekket tænder og hun tjekkede rygreflekser osv. Vi fandt ud af at han var meget spændt bagtil og blev enige om at prøve kiropraktorbehandlinger. Dem fik han nogle stykker af i løbet af februarmåned, desværre uden effekt.
Samtidigt fik jeg en sadelmager ud og fik rettet sadlen til, det havde heller ingen effekt.
Jeg begyndte at tænke at han kedede sig i ridehuset og da vejret blev godt bevægede vi os udenfor. Jeg havde håbet at det gjorde ham lidt frisk og glad, men ingenting.. Han var den samme nærmest ugidelige hest og jeg kunne ikke forstå hvad der skete med min glade hest hver gang vi skulle gå til ridning.. Så jeg ringede til dyrlægen igen, denne gang blev vi hurtigt enige om at han skulle i røntgen!

Suk! Det har han så været i dag! Og selvom jeg jo havde på fornemmelsen at noget var galt, så var jeg alligevel ikke helt forberedt!
Vi startede ud med bøjeprøve og tjek af reflekser og en tur i longen.. Og alt var tilsyneladende normalt.
Så skulle jeg ride og her gav dyrlægen (på Ansager) mig ret i at han lige pludseligt bevægede sig helt anderledes og meget uvilligt.
Så til ryggen, han blev fotograferet fra ører til hale.
Da vi fik resultatet var der to fund.
1. Skade på kraniet mellem ørerne, hesti må have slået hovedet meget hårdt en gang, for toppen af knoglen var knækket og vendte den modsatte vej. Dette kan så muligvis påvirke den sene der går fra nakke og videre ned i ryggen.
2 gigt i sidste facetled ved ribben (tror jeg han sagde) ikke godt. Og slet ikke et sted som det er muligt at behandle på. Og slet ikke når han bliver så generet ved ridning. Og gigt det bliver kun værre, aldrig bedre.

Så nu, næsten et år efter Diesel, står jeg med endnu en uanvendelig hest. Heldigvis er Laue forsikret. (Det var diesel ikke).

Så nu skal vi vente på at forsikringen godkender dyrlæge-attesten og så må Laue desværre mødes med Diesel i hestehimlen..

Det er et hårdt liv nogle gange og det er bare så svært når man holder så forbandet meget af de dyr!

Det er næsten ikke til at bære, det er synd for Laue at han har ondt, helst vil han bare stå helt stille heletiden. Og så synes jeg også at det er synd for mig at jeg skal være så pisse uheldig med mine hestebabies.

Heldigvis ved jeg da at de har haft det godt hos mig masser af mad, godbidder, foldtid, massage og hygge...

Ved ikke om jeg nogensinde tør ar købe en hest igen, det er simpelthen for hårdt ved mig det her...

Diesel
Laue