At vide "for meget" {{forumTopicSubject}}

Min ridning, min måde og håndtere heste og i det hele taget mange ting vdr. hest har ændret sig flere gange, mange gange siden jeg startede med og ride og være omkring heste.

Jeg gik fra rideskole ridning alla hiv og træk og ignorer komplet hvad hesten sender af signaler ellers, den er bare fræk og dum hvis den gør noget der ikke lige passer ind. Er det irriterende, så hak til den, hiv lidt mere eller klap den i bagdelen.

Til at læse med på nettet og finde ud af at der var en anden verden, den verden var anatomi/biomekanik og hestens hjerne samt fodring. Jeg læste og læste, fulgte med i debatter og ændrede synspunkt.
Denne bølge har også ramt mange andre. Der er intet forkert i bølgen alla en mode - anatomi er ikke noget der kan diskuteres, hestens hjerne heller ikke. Men jeg oplever at bølgen har en bagside.
Jeg oplever at mange folk på nettet spørger om 117 ting, fx at deres hest en dag har været lidt anderledes - hvad det mon kan betyde og hvad hesten ville fortælle?

Jeg oplever at folk er usikre, de tør ikke gøre noget over for hesten - tør ikke korrigere, sige fra, sige nej fordi de er bange for hestens reaktion, om de mon er den god heste ejer hvis de gør sådan og sådan, om hesten mon gør som den gør, fordi den ikke synes det er sjovt længere.
De tænker meget over tingene, analysere hvert eneste lille punkt, hvert eneste træk hesten laver.

Det resultere i at mange står i stampe med deres heste og ikke rigtigt "når" videre - ikke fordi folk skal ud og starte stævner, men blot at folk er ærgrelige over at det er de samme ting, de konstant støder ind i og konstant møder bump.

Jeg har også selv været der. Og det er frustrerende ikke at turde stille krav til hesten, fordi man er bange for udfaldet og for hvad hesten "mener" om det man gør og hvad andre tænker. Om man nu er en god heste ejer og gør det rigtige, fordi man ved alt det om heste og så gerne vil bruge det omkring hesten.
Istedet for bare at gøre tingene og ikke bekymre sig. Men tænke at man gør det bedste man kan og ved og det må være godt nok, så længe man har argumenterne på plads - over for sig selv og hesten/andre.

Ikke fordi det er forkert med alt den nye tilgængelige viden vi har og stadig finder mere og mere af. Men at det ind imellem kan blive en klods om benet at "vide for meget" så og sige, fordi man er nød til at analysere hvert vink øret, hvert skridt hesten tager.

Det er også tit at tingene bliver til enten eller, hvilket er ærgerligt. Fx så slår man enten heste til højre og venstre for alting eller også så slår man aldrig - der findes ikke nogen middelvej. Ligesom man enten har en hest der aldrig er på fold ( eller kun 2 timer ) med ingen grovfoder, heller ikke i boksen også er der mudder over alt på folden. Eller også så går hesten i løsdrift eller på fold 7-20 om aftenen og grovfoder ad libitum.
Eller synspunktet at heste ikke kan fryse hvis forholdene er optimale hvor det modsatte er at hesten går med 600 gram om vinteren mindst og ellers mener ejer den dør.

Man kan ikke have en middelvej alla en hest der trives med 6 timers fold tid med grovfoder på folden og i boksen, fryser ind imellem når vejret er regn og blæst og man kan finde på at lappe til en hest, en sjælden gang i mellem hvis man fx får et tandsæt i armen.

Og mange andre synspunkter hvor der ikke er nogen middelvej.
Enten er du en fantastisk heste ejer, eller også er du en elendig heste ejer.

Middelvejen går både i ridning, omgang med hesten og miljø tabt og det synes jeg er synd - da de fleste af os sigter efter en gylden middelvej, som hverken er for meget eller lidt.
Den middelvej mangler i og for sig fra begge "lejre" ( uanset om der snakkes træning, miljø eller andet ) - at det hele ikke behøver være enten eller.

Ved ikke om det kun er mig, der har tænkt den tanke eller oplevet det? :o)