{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.051 visninger | Oprettet:

At miste en ven {{forumTopicSubject}}

Jeg har i dag fundet ud af at min ven gennem 10 år blev aflivet i sidste måned. Vicki, som hun hed, stod på den lokale rideskole og blev min absolutte yndling. Efter nogle år red jeg kun hende og det vi havde sammen kan ikke beskrives med ord. Hun var ikke glad for rideskolemiljøet og har ofte sparket, bidt og udvist anden aggressiv adfærd - men aldrig over for mig. Flere beklagede sig over at de aldrig kunne fange hende på fold - jeg kaldte én gang og så kom hun selv. Efter jeg fik hest selv for lidt over 4 år siden har jeg kun besøgt hende i sommermånederne når hun var på græs, og selvom vi i mellemtiden havde været adskilt et år, ved jeg hun kunne kende mig. Prøvede flere gange at få lov til at købe hende, men ejeren ville ikke sælge - måske fordi hun var den største hest de havde og den som kunne rides af flest voksne..
Jeg elskede virkelig den hest, og nu er hun væk... Føler mig helt tom indeni. Lige nu har jeg allermest lyst til at skynde mig ud i stalden og græde ud hos min egen.
Men hun har det trods alt langt bedre nu end her i livet. Hvil i fred Vicki - du er savnet og elsket. Vi ses på den anden side smiley

Andre der har oplevet at miste en elevhest man knyttede sig til? Og hvordan havde I det?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  At miste en ven
  • #1   6. jan 2015 Det er jeg gæd af at høre, håber du bliver ok igen.
    Jeg har heldigvis ikke prøvet det inu smiley


  • #2   6. jan 2015 har prøvet det, du kan bare skrive hvis du vil snakke om det

  • #3   6. jan 2015 Hvor er I søde. Tak <'3

  • #4   6. jan 2015 trist du ikke fik lov siger farvel smiley men nu ved du hvor hun er smiley
    jeg står selv med min bedste ven som skal aflives her i januar smiley har prøvet det for nogle år tilbage med min første pony der er bare ikke nemt at sige farvel smiley men det bliver nemmer med tiden og som man hen af vejen acceptere det smiley


  • #5   6. jan 2015 Ja jeg er virkelig ked af at jeg ikke fik sagt farvel. Til gengæld vil jeg huske hende fra i sommer hvor hun havde det rigtig godt. Nej det er virkelig ikke nemt, men du har ret - man må lære at acceptere det.

  • #6   6. jan 2015 Jeg har prøvet det 2 gange. Første gang var med en DV hoppe - Vedette - som helt klart var min yndlings, men hun var halt så snart der kom en rytter på hende - hun var helt klart rideskoletræt. Så rideskolen havde sat hende til salg. Jeg var fuldstændig knust. Da hun var blevet solgt tog vi ud så jeg kunne sige farvel til hende, så fik jeg afvise, at mine forældre have budt 4000 kr og havde vundet buddet, så nu var hun min. Ligeså snart jeg sad på ryggen af hende var der intet og vi fik et par gode rideår sammen. Hun blev aflivet i august 2014 i en alder af 24 da hun var begyndt at skrænte helbredsmæssigt og jeg havde fået en ny hest.

    Den anden var en anglo araber jeg havde en ret turbulent tid med. Rideskolen havde lånt ham og med det samme jeg sad på ham, så var jeg forelsket. Savoy, hed han. Det gik rigtig godt og vi skulle starte vores første stævne en vintermorgen. Jeg fik at vide at jeg skulle ride med både spore og pisk på og jeg havde aldrig redet med spore før, så han stak af gode grund af med mig og jeg blev lidt bange for ham. Efterfølgende skulle vi på banen og selvom jeg græd og sagde jeg ikke ville, blev jeg ordret ind og vi havde en skrækkelig tur. Han var helt oppe og ringe og var slet ikke til at komme i kontakt med og jeg var rædselsslagen. Turde ikke galoppere på ham til undervisning i langt tid og ja... Så blev han sendt hjem i dag. Skal have spurgt om hende der arrangerede hans ankomst til rideskolen ved hvor han er, for jeg vil rigtig gerne besøge ham hvis det er muligt (-:

    Det er selvfølgelig ikke helt det samme som din situation, men det kunne have endt sådan... Føler med dig, det er virkelig hårdt.


  • #7   6. jan 2015 Har mistet to guldklumper i 2011 og 2012 med 3 måneders mellemrum.. Den første er Topper (billede herunder) som var en rideskolepony som jeg elskede overalt, vi klingede så godt og jeg stod altid for tingene med ham. Han måtte desværre aflives efter længere tids sygdom, han fik et kærligt på gensyn med på vejen smiley

    3 måneder efter måtte vi aflive den pony jeg passede/havde part på.Det var ridelæres datters pony som jeg stort set havde, men en dag opførte hun sig underligt og hun havde ondt i mavsen, dyrlæge ud og så fik hun det egentlig bedre og jeg havde en underlig fornemmelse i maven, så jeg gik ind til hende og sagde at jeg elskede hende og sagde det farlige ord "farvel" og tog hjem. Dagen efter fik jeg afvide at hun havde ikke fået det bedre og i løbet af natten var de nødt til at aflive. Stod med en tom tanke, for synes ikke jeg havde sagt rigtigt farvel.. og var ikke kommet mig over tabet af topper..



    profilbillede
  • #8   6. jan 2015 og her er papaya

    profilbillede
  • #9   6. jan 2015 Tjjaaaa, ja, men hun blev ikke aflivet... blot efter en sommerferie hvor jeg skulle ud og ride var hun solgt og jeg vidste intet...

Kommentér på:
At miste en ven

Annonce