{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.258 visninger | Oprettet:

Hvordan forholder jeg mig til at blive hesteløs? {{forumTopicSubject}}

Hej HG.

Jeg har simpelthen nødt til at komme af med en tanke, som jeg har meget svært ved at forholde mig til.

Sagen af den, at min skønne unghest Baby, som gennem hendes 5 årige liv ikke har været super heldig og vi har haft besøg af dyrlæge aaaalt for mange gange.
Hun står nu igen med en skade efter spark, og denne gang er det måske tid til at sige farvel smiley

For 3 år siden fik jeg aflivet to af mine prinsesser, hvilket var frygteligt, men jeg havde stadig Baby og kaste min kærlighed på.

Hvis det ender med at jeg skal sige farvel til Baby, så står jeg nu pludselig hesteløs.
Jeg ved med mig selv, at jeg ikke ønsker/har råd til, at anskaffe mig en ny hest, og det er som sådan ikke aflivningen jeg ikke kan forholde mig til, selvom jeg ved det kommer til at blive forfærdeligt.
Men jeg har redet siden jeg var 6 år gammel, og selv været hesteejer siden jeg var 12, jeg er nu 25.

Dét at have hest er en del af min identitet, og min hverdag - det er faktisk største delen af mit liv.
Jeg har været i stalden hver dag (med få undtagelser) i 13 år.
Alle mine nærmeste er i stalden, og det har været der jeg har haft tid til at snakke med dem til hver dag.
Jeg ved godt, at selvom jeg ikke har hest forhindre det mig ikke i at tage i stalden.... Men! Så virker det pludselig meningsløst.

Jeg føler lidt, at jeg står ved en skillevej.
Jeg føler ikke bare, at jeg mister en ven, men også en del af mig selv og min personlighed. Og den er næsten lige så tung at sluge og jeg ved faktisk ikke helt hvordan jeg skal forholde mig til den følelse..

Samtidig kan jeg mærke, at jeg ville have rigtig svært ved at evt. finde en part, da jeg heller ikke de sidste par år har reddet særlig meget, grundet lysten ikke har været der.

Jeg står faktisk bare med en enormt splittet følelse!
Nogle der har oplevet noget lignende, og evt. kan give mig et par kloge ord med på vejen? Så tages de i hvert fald i mod med kyshånd, hvis det kan lette min fortvivlelse bare en smule smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvordan forholder jeg mig til at blive hesteløs?
  • #1   21. okt 2014 En ting skal du i hvert fald have gjort op med dig selv: om du vil have hest igen smiley

  • #2   21. okt 2014 På stående fod vil jeg ikke, men på sigt ændre jeg nok mening. Men så bliver det først nogle år ude i fremtiden. smiley

  • #3   21. okt 2014 Var det muligt at få part på nogen ude i stalden?

  • #4   21. okt 2014 Umiddelbart nej smiley

  • #6   21. okt 2014 Puha, hvor kan jeg godt følge dig Maja.

    "Den der evige bekymring, og evige "mavefornemmelse". Til sidst ser man nærmest spøgelser.... Eller gør man?" - Åh det er til at blive sindsyg af.

    Men der er man desværre nødt til som dyre ejer, at stoppe op og tænke tanken: Er det for min eller dyrets skyld?

    Personligt har jeg ikke hest for ridningens skyld, men kan de ikke have et smertefrit og rigtigt heste liv, så synes jeg ikke det er værdigt for dem længere. Og øv hvor er det træls at stå med den beslutning.
    Men det er desværre en del af ansvaret jeg mener man tager sig når man har dyr. Selvom det gør så fandens ondt når man mister dem smiley smiley


  • #8   21. okt 2014 Stod præcis i den situation sidste forår.. Jeg blev dog erklæret allergisk og måtte låne min hest ud på ubestemt tid.. men efter et halvt år kunne jeg simpelthen ikke klare det.. som du siger, så er det virkelig hele ens identitet.. Jeg har intet råd, for jeg stod selv efter seks måneder og det eneste jeg ønskede mig var at få min hest igen.. Måske en lille ven ville hjælpe hvis du siger du ikke har hest for ridningens skyld? En lille pony man forelsker sig i fordi den ser så sød ud, og så kan du jo bruge tid på at lære den at kende samtidig med at det gør ondt at mangle din gamle ven.. det er super hårdt.. smiley

  • #9   21. okt 2014 Du mister den kæmpe del af din personlighed.
    Du mister halvdelen af din identitet før var du Stine med baby , nu du bare Stine, det lyder ikke så slemt, men for mig var det en af de allerværste ting.. jeg havde ikke min beste ven mere, jeg er bare mig helt alene.

    I starten var jeg lettet stod ikke med bekymringen om en dårlig hest, at skulle priotere alt for at få det til at hænge sammen .
    Men nu har jeg det utrolig svært ved det, jeg har intet tilbage, jeg har intet at gå op i med liv og sjæl.. jeg kan gå hjemme og har rigeligt af tid til mig selv og huslige pligter. Jeg havde pludselig ikkevidde en hel masse at bevise en hel masse at skulle have ansvar for og jeg havde mistet mit frirum og min bedste ven. .

    Jeg har en part, som jeg er utrolig glad for, men det fylder bare ikke mit tomrum ud, og nogle gange gør det mere ondt end gavn. For det kan ikke erstatte min bedste ven og min makker.

    Det svært at give gode råd, andet end at du skal mærke på dig selv og være ærlig over for dig selv og det er helt okay at være ked af det
    .


  • #10   21. okt 2014 find en ny hobby - noget som slet ikke har noget med heste at gøre
    start på noget som du måske altid har kunne tænke dig at prøve men ikke har haft tid til det

    men må man spørger hvad der er galt med hyppen siden du nu er kommet der til?

    personligt har jeg kun haft heste i små 12 år. men fra da den første blev aflivet til jeg fik nr 2 gik der kun 2 dage så kunne jeg ikke undvære at have hest, og 3 uger efter stod min hoppe i stalden. så selv i dag vis der skulle ske noget, ja så ville jeg have en hest igen, måske nok ikke lige en så stor hest, nok bare en hyggepony eller noget. ridningen er en by i rusland dels pga dårligt helbred men også fordi jeg faktisk ikke har lyst til at ride


  • #11   22. okt 2014 Maja - jeg føler med dig, det er ikke sjovt at stå i den situation smiley Sender dig lige nogle varme tanker med på vejen!

    Karoline - fik du så hesten hjem igen, eller er du stadig hesteløs?
    Men ja det kunne måske være en ide, at finde en jeg kunne få lov at kaste min kærlighed lidt på når det blev alt for slemt uden hest! Tak for rådet!

    Mich - Nu uden hest - i nogles øre lyder det måske ikke slemt, men det gør det også i mine. Bare Stine.... Puha det er lige netop det der skræmmer mig.
    Jeg er også lidt splittet med hvordan jeg kommer til at få det, for de sidste par år har stalden faktisk ikke som sådan været mit frirum.. Lige nu når jeg tænker over det, har det været fyldt med bekymringer, frustrationer og nogle dage har det været lidt tungt at skulle afsted hjemme fra.... Men jeg er stadig ikke klar over hvordan jeg skulle leve uden. Underlig følelse smiley

    Anja n - Kort fortalt har hun været ret sart og uheldig siden hun som 2 års fik en fold/seneskade, hvor det var 50/50 hvad vej det gik, da seneskeden var blottet. Hun kom sig dog umiddenbart fint over det.

    Det er denne gang efter et spark, er det gået udover senerne i bagbenene.
    Hun har den sidste måned hvor hun kun har gået på fold og blevet skridtet blevet meget uens i muskulaturen bar til, specielt i venstre side.
    Men hun skal scannes for at se hvad der sker inde i benet, med min dyrlæge har dog råddet mig til, alt efter hvad vi finder selvfølgelig, at sige "farvel og tak", da hun på ingen måde er en slidt hest, og alligevel bliver ved med at bøvle og være uren. Min kære dyrlæge mener vist ikke at det er fair for nogle af os. smiley
    Men ja jeg står tilbage med den tunge beslutning, når jeg ser hvad scanningen viser.

    Jeg står heldigvis og skal have en af min kærestes hvalpe, som er klar her om 2-3 uger. Så hende vil jeg kunne gå op i, men det er stadig bare ikke det samme, men det er da en form for trøst.
    Måske skulle agility blive min nye hobby når hvalpen bliver gammel nok?

    Håber ikke det var for roddet et svar. Det er ikke altid lige nemt:)


  • #12   22. okt 2014 Min hest var syg fra november sidste år og frem til juni hvor jeg gav slip.
    Jeg havde ikke lyst til at tage i stalden, min hest var syg og han gad mig ikke for han havde jo ondt og jeg skulle pille. .. det var en skuffelse for mig hver dag i stalden havde en hest der gik fra mig og det eneste jeg ville var at hjælpe ham.

    Men jeg savner stalden sådan noget simpelthen som at muge ud blande foder bare side på folden og betragte heste det var mit frirum.

    Har den dag idag ikke fundet "fred" endnu mangler en så stor del af mig selv


  • #13   23. okt 2014 Mich - Nu uden hest - Jeg håber du snart får fundet den indre fred, for det med at mangle en del af sig selv er da ikke til at holde ud smiley
    Og det samme håber jeg for mig selv, at jeg kommer nogenlunde igennem det. Ellers må jeg tage den der fra. Har ikke en plan B pt, men så må jeg finde på en.


Kommentér på:
Hvordan forholder jeg mig til at blive hesteløs?

Annonce