Skovtræning forringet af rideven {{forumTopicSubject}}

At melde klart ud inden jeg siger ja til at slæbe andre med i skoven på tur, er jeg efterhånden ved at være god til, eller NOT.
Inden tur meldte jeg ud at turen i dag skulle være x km og på x min. Så det skulle gå jævnt stærkt. Ikke så meget nøleri, frisk trav de steder det tillader. Og enkelte andre steder hvor bunden og Skovvejen også tillader det, uden at være til gene for nogen. Dvs på den store sandvej langs skoven. Og ellers frisk frem for tøjlen resten af ruten. Det lader til at rideven er helt med på den og mener at det kunne de nemt klare, piece of cake. Så selvfølgelig må hun komme med rundt. Og jeg mente egentlig også at hendes fine unghest som er voksen og veludviklet med flere muskler og mere styrke end min burde nok kunne holde trit.
Min Hest og jeg skal ikke nå noget eller træne op til noget specielt. Så det er ikke urimeligt det jeg byder min. Vi skal bare have opbygget igen og vedligeholdt det hest der er tilbage på den gamle hest. Og jeg følger en fair plan med et par små skovture, en lang skovtur. Resten er på ridebanen med rygtræning og dressur delt op hver anden dag i løbet af en uge. Og i dag var det rekord dag. Det er specielt vigtig at min hest kommer op at svede lidt for at få forbrændt lidt. Og det gør hun ikke rigtig på banen da vi rygtræner der og det kommer hun ikke til at svede af før hendes 20 min er gået med det og så en frisk hånd i snor går tur bagefter for at strække hals og samle hyben. Hmm.
Vi nåede intet i dag, en kort lille travetur på 150 meter resten af ruten skridte ja til sidst næsten falde helt i søvn. Den ene smøg efter den anden sad rideven og tændte op på, hver gang man lige kom til et passende stykke til travetur. Hvilket irriterede mig grænseløst. Så var det jo ikke i dag hun skulle have været med. Jeg sagde flere gange kom nu, hvad laver i deromme. Det er ikke hyggetur i dag det er træning. Osv osv. Jo mere jeg sagde og kommenterede jo langsommere følte jeg det gik. Og spurgte på et tidspunkt om hendes hest ikke kunne holde til det, for det kunne jeg da forholde mig til. men det kunne den sagtens. Jamen så giv den støvle, den hest tager et skridt mens min tager to en halv. Og min har ellers ret gode gangarter i alle tre. Selvom det bare er en halvstor ponyhest. Tænkte bare, der her er ikke træning det er hyggetur og det er ikke i dag, det var i går vi gjorde det og om to dage.! Jeg vil gerne ride min hest men der er grænser for hvor lang tid jeg gider sidde der og blomstre, på en rute der for os burde tage knap 49 min tog halvanden time. Uden afveksling andet end stop og vent på den anden. Plus at jo mere hun sakkede bagud jo højere snakkede hun så vi kunne sikkert høres på lang afstand, hvilket jeg heller ikke syns er passende. Nogen gange havde jeg ikke lyst at svare eftersom hun alligevel ikke kunne høre mit svar i normal stemmeniveau. Så nu må jeg øve og lære igen at sige at det tempo hun holder får vi ikke noget ud af, så det bliver ikke fællestur i dag. Hvilket jeg også syns er lidt ærgerligt. Jeg tænker at de andre to dage vi ride i skoven på kort tur ville hun have bedre kunne følge med til. Og så alligevel ikke. Andre der oplever der samme, eller tilsidesætter i jeres træning fordi andre ikke kan oppe sig. ?

Jeg planlægger min træning i forhold til vejret også og deler godt op i det så det ikke er baneridning longe hver dag men hveranden. Og fremover er folket i stalden ikke med på den, må de sakke bagud eller blive hjemme. Bliver så tit og hjælper andre, snakker og støtter i andre hesteproblemer. Men føler ikke det bliver taget seriøst når jeg siger hvordan jeg vil have det med min hest når jeg er på tur. Jeg føler faktisk min hest og jeg hygger, min hest virker motiveret og ivrig i det jeg finder af underlige ting hun skal gå på og under på banen. Dressur bare for knappernes skyld osv. Altid mig der rykker min hest væk og står et usselt sted i stalden fordi andres spasser ud eller bare ikke kan finde ud af at stå op af en eller anden maskine. Måske jeg har det for nemt med min pispony, men jeg har også brugt 19 år og lavet mine fejl, fået det ud af det som det kunne give. Glæder mig til den dag alle andre rykker sig automatisk fordi min hest er en vild krampe, så skal jeg nok forlange vandspiltovet fri midterrabatten fri, og svinge pisken rundt i samme retning som hesten uopdragent drejer. Og bakke op i de andre. Så er jeg klar til et lille pip undskyld det var ikke med vilje. Grrrr. Og der ender jeg selvfølgelig aldrig, for sådan hest ville jeg slet ikke gide bøvle med i andres nærvær, da jeg finder det uforsvarligt.