Hest aflivet. {{forumTopicSubject}}

Undskyld jeg forstyrrer jer denne fredag aften, har bare brug for at komme ud med noget
I længere tid har vores frieser vallak haft et lidt op/ned helbred. Han har haft lidt problemer med maven engang imellem osv.
Idag ville min mor ride tur på ham, han virker dog lidt mat, men hun tænker en lille tur ikke skader. På vejen får han dog kraftig diarré, og hun vender om for at ride hjem. På vejen bliver hun dog nødt til at hoppe af og trække, da han bliver meget sløj. Hun ringer straks til dyrlægen som kommer ud (ca 16). Han mener det er en infektion han har fået, da han har diarré og lidt feber. Han får medicin, og dyrlægen mener desuden at han kan have lidt mavesår, og vi lægger en plan for hvordan vi får ham behandlet.
Da vi sidder og spiser aftensmad, lægger min far mærke til, at Ian står og savler på folden, jeg får ud til ham, og han har en svimlende temp på 41. Jeg ringer til dyrlægen som kommer med det samme. Ian er virkelig dårlig, savler meget og ryster. Dyrlægen starter med at give ham smertestillende og febernedsættende. Det er meget svært at finde en blodåre på ham, og hans tandkød er næsten blåt. Dyrlægen tager en arm i ham, og siger så at det slet slet ikke mærker rigtigt.
Og ja. Så siger han at vi nok mister ham. :'(.
Han er næsten sikker på, at det kun vil blive værre de næste par timer, så vi beslutter at give ham fred.
Er helt i chok. Hverken os eller dyrlægen havde forestillet os, at det var gået den vej. Heldigvis gik det meget fredsfyldt, og jeg sad med hans hovede lang tid efter og nussede ham, så jeg ved han var omgivet af kærlighed til det sidste.
Men for pokker hvor gør det ondt, at miste en ven gennem 10 år, især når det bare pludselig sker.
Tak til jer, det ville læse det.