{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.953 visninger | Oprettet:

Akut, alvorlig forfangen {{forumTopicSubject}}

Føj da for helvede (nej, mindre kunne ikke gøre det) for en dag!

Det her bliver langt - for den tålmodige læser - på forhånd tak! Jeg håber du vil læse med, på trods af længden..

Ja, der ligger faktisk en historie bag dette, for en ulykke kommer sjælden alene jo.
Min morfar døde meget pludselig for nyligt. Midt oven i en meget hård eksamensperiode. Under den hårde eksamensperiode, havde jeg udskudt smeden en uges tid, passede med, at jeg kunne bestille smed lige efter, og så var det over tid, men rimeligt. Så døde min morfar pludseligt, og hesten blev derfor lettere forsømt og "glemt". Dødsfaldet tog hårdt på mig. Jeg bestilte smed i starten af denne uge, han kunne dog først komme på tirsdag. Ok, det kunne vel gå, tænkte jeg, selvom det begyndte at se lidt træls ud.

Imorges modtager jeg en sms fra stald-ejer om, at Katla (hesten) går en lille smule skidt på forbene, men det virker til at være meget lidt, ud fra sms´en. Jeg tænker slet ikke over, at det kan være andet, end at det er fordi skoene nok er løse, og hun jo trænger til smed. En times tid senere, kan jeg tage i stalden, for at se til hende, og se, om jeg skal have fat i smeden akut alligevel. Skænker det slet ikke en tanke, at det kan være andet end skoene den er gal med.
Men føj for en oplevelse der ventede..

Jeg så med det sammen Katla på sommerfolden, stå næsten helt nede i den fjerne ende. Jeg kalder på hende, og så plejer hun at komme efter et par kald. Men det gjorde hun ikke. Hun kiggede efter mig, men rørte sig ikke.
Da jeg går ned mod hende, kan jeg allerede se, at den er helt gal.. Hun prøver på at gå mig i møde, men kan ikke. Jeg når hende, og hun står med hovedet "i jorden", rystende og svejende - og der tror jeg allerede, at alt håb er ude. Faktisk troede jeg, at det ville være så slemt, at jeg måtte få dyrlægen ud og "ligge hende ned" lige dér på folden hvor hun stod.
Men tyve minutter efter, med vaklende gang og tre små museskridt ad gangen efterfulgt af en pause med megen ros og nus, stod hun på staldgangen. Den længste tur, jeg nogensinde har gået med hende.
Jeg ringede til dyrlægen med det samme - og bedte hende komme med det samme. Jeg var bange for, at Katla ville vælte og aldrig rejse sig igen.

Dyrlægen kom og Katla fik smertestillende. Vi snakkede en del, og selvom dyrlægen understregede alvoren, troede hun, at vi kunne rede Katla, med den hurtige rigtige behandling.
Katla fik smertestillende, og dyrlægen beodrede vandbad med sand i bunden og isterninger så længe som muligt - gerne et døgn. Hun fik desuden smertestillende til 4-5 dage, hvorefter dyrlægen igen skal komme.
Jeg skulle hilse og sige, at det er noget af et projekt, at få stillet op! Og så på en lukkedag (for butikkerne)! Men mig i hjem og fix, som da gud ske tak og lov havde åbent, efter 4 store baljer (jep, alle fire ben er ramt) og sand til bunden - alt imens min mormor kørte på McDonalds og fik fat i en hulens masse isterninger. Så langt så godt. At få "løftet" Katla op i baljerne, et ben ad gangen, var så næste projekt. Men det lykkedes, og det hjalp tydeligvis. Men selvom jeg prøvede alle mulige underlige ting, kunne jeg ikke få hende til at blive stående i det, efter ca. 3 timer. Men det hjalp, nu var der mere liv i øjnene. Så dyrlægen kom på råd igen. Næste tiltag: opkilning af hove. Alle fire hove blev opkilet på såler af gamle håndklæder, med højde bagtil ved dragterne - taper fast med gaffatape på hoven (og jo, det er satme et projekt at skaffe gaffatape kl. 20.30 på en dag, hvor butikkerne har lukket). Det lykkedes, og jeg kunne se, at det lindrede. Selvom hun stadig har meget svært ved at gå. Boksen er strøet højt, efter råd fra dyrlægen. I morgen bliver boksen fyldt med sand.

Katla er min lille babyhest. Hun er mit hjertebarn og min øjesten. Hun er min medicin, og et vigtigt, dejligt indslag i hverdagen. Jeg ville blive knust, hvis jeg mistede hende. Men jeg vil til enhver tid gøre det, der er bedst for hende, også hvis det betyder, at hun ikke længere kan være her. Som min mor sagde "så tager morfar godt imod hende", men det bliver forhåbentligt ikke aktuel. Det betyder ingenting, om hun bliver ridehest igen, men at hun bliver smertefri.. Jeg kan slet ikke bære tanken om, at hun måske ikke bliver O.K. igen..
Jeg har prøvet at gøre alt, hvad der overhovedet stod i min magt at gøre, for at hun fik og får det bedre.

Jeg ved ikke hvad jeg vil med det her.. Måske vil jeg spørge - hvor meget behandling, er det humant at udsætte hesten for? Har i gode råd til sådan en omgang her? Generelle erfaringer med alvorlig, akut forfangenhed? Alt hvad i har lyst til at dele..
Og så en advarsel - pas på jeres heste. Det her er IKKE sjovt. Har aldrig set en hest have det så skidt. Det gør så ondt på mig, og ønsker det ikke for andre. Prøv at forhindre, at det sker for jer..

Tusinde tak fordi i læste med så (mega) langt..


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Akut, alvorlig forfangen
  • #1   6. jun 2014 Håber i kan overleve komma, grammatik og stavefejl.. Det kan godt være, at jeg er kommende dansklærer, men klokken er mange, min hjerne er brændt sammen, og jeg har drukket et stort (meget tiltrængt) glas rødvin.

  • #2   6. jun 2014 Føler med dig, forfangenhed er bare en forfærdelig ting smiley


  • #3   6. jun 2014 Øv øv øv smiley har selv stået med en akut forfangen hest for nogle år siden, hun var også ramt på alle 4 ben. Det altså bare noget møg, men kan dog fortælle at hun kom sig og stadig lever, men ridehest blir hun aldrig desværre.

  • #4   6. jun 2014 Ham her stod akut forfangen på alle 4 for 1½ år siden (følge af ranunkel forgiftning).... I søndags gik han sin første jagt og er tip top på røngten smiley

    profilbillede
  • #5   6. jun 2014 Jeanette H

    Wow hvor er han flot!


  • #6   6. jun 2014 Tak Sofie, jeg er også meget stolt af ham smiley

  • #7   6. jun 2014 Jeg har intet selv oplevet i den kaliber (kun svag forfangenhed, hvor hesten stadig kunne gå fint fremad), men hvor jeg føler med dig smiley

    Jeg håber det bedste for Katla !


  • #8   6. jun 2014 Det lyder i hvert fald som om Im gør alt der kan gøres. Nu skal I så bare have den væk fra græs i måske 8 uger (dyrlægen råder jer vel der) og så skal den nok aldrig på døgngræs igen men have små mængder.
    Jeg har haft en forfangen pony og den er fin ridehest i dag. Så det kan være hun kommer sig helt over det.
    Pøj pøj


  • #9   6. jun 2014 Jeg stod også med en akut forfangen hest for 14 dage siden, det er ikke rart at se sin hest lide på den måde.. Hun var på smertestillende i 4 dage og er helt rent gående igen, har dog haft problemer med tydelig puls i det ene forben.. Men hende skridter jeg ture med og hun er så småt begyndt at komme på græs igen smiley

  • #11   6. jun 2014 Puha, det er noget skidt med alt det forfangenhed. Håber han bliver klar igen! smiley

  • #12   6. jun 2014 Lille Lotte er også blevet forfangen i går. Hunr står nu inde i Max's boks hvor en anden pony også har stået. Frederik hed ponyen. Jeg stod på folden med ham og råbte om hjælp for omkring et år siden. Forfangenhed er så irriterende. Men det fik mig op på en større pony som jeg også travede på. Første gang oppe også traver mig og Emil. Skøn ponz.

  • #13   6. jun 2014 i 2006 blev min pony ramt (23 år gammel), jeg havde dyrlæge ude flere gange, men det var bare overbelastning i følge dem, så hun fik ro. Min smukke pony fik det bare værre og værre og kunne til sidst ikke holde ud at stå op.
    Efter nogle uger havde vi igen dyrlæge ude og han kunne så siger Dinna var forfangen -ramt i alle 4 ben, hvorfor de andre dyrlæger nok ikke havde kunne se det.
    Dinna blev smidt på jordfold, sat på slankekur (og faktisk også faktisk også en lille gåtur to gange om dagen)

    På det tidspunkt vidste mine forældre og jeg intet om sygdommen og ja da hun blev rask red vi videre.
    Vi anede intet om at hovbenet kunne dreje, og af den grund blev hun heller ikke røntgenfotograferet.

    Jeg ved ikke hvordan hendes ben så ud indvendigt, men jeg ved hun fortsatte med at gå LB dressur, spring, skovturer osv i flere år. De sidste 3 år af hendes liv blev ridningen droslet ned, men hun var stadig igang indtil den dag vi sagde farvel.

    Hun blev aflivet 12/12/13 30 ½ år gammel, pga. en brækket kæbe.

    Hun kom sig 100% over sin forfangenhed og kom efter to år til at gå på døgngræs med de andre igen.


  • #16   7. jun 2014 Tusinde tak for alle jeres svar og erfaringer. Knoklede hele dagen i går med at få lagt sandbund i hendes boks, puha, sikke en opgave!!
    Jeg kan se, at de forskellige tiltag jeg gør har en effekt, og selvom hun er stadig er meget skidt og tydeligvis har meget ond, liver hun lidt op. Hun står med løftet hovede og ørene fremme - tigger endda lidt,.. Det er dejligt at se.. Men som sagt, har hun stadig rigtig ondt og kan stadig næsten ikke gå.

    Hun får en lille mængde hø, halm og vitaminer, INTET andet intil videre, efter dyrlægens odrer. Hun kommer aldrig på græs igen..

    Et lille album, med de lettere kreative tiltag:
    http://www.hestegalleri.dk/fotoalbum/diverse_hest/439532-afhjaelpning_af_forfangenhed?status=1

    Bare lige en lille opdatering herfra, inden jeg suser tilbage i stalden..


  • #17   7. jun 2014 Hun må endelig ikke løbe tør for hø i boksen, jeg fik strenge ordrer på at min skulle have fri adgang til hø, det er så vigtigt i hele rehabiliteringsprocessen, at maven ikke udsættes for stress, især med medicin og smerterne smiley

  • #19   8. jun 2014 Tak for det, Maja. smiley
    Ja, det har været (og er stadig) en kæmpe opgave, hold da op, det er omfattende.. Men det gør så ondt, at se på Katlas smerter - derfor gør jeg også alt, hvad der overhovedet står i min magt for at lindre.
    Jeg kan desuden se, at især sandbunden var en god idé, hun står rigtig fint i den og er livet væsentligt op. Hun har stadig meget ondt og har svært ved at gå, men jeg er håbefuld. Jeg ved ikke, om det bliver imorgen eller tirsdag at dyrlægen kommer igen, det kommer an på, om det smertestillende slipper op imorgen (jeg har svært ved at vurdere, hvor meget der er tilbage, og dyrlægen skulle ud igen, når der ikke var mere) - men jeg er godt nok spændt på at høre hvad hun siger.. Krydser alle mine fingre for, at alt går som det skal.


  • #21   8. jun 2014 Tak for det - det skal jeg nok. smiley

  • #23   11. jun 2014 Katla er i dag startet på anden omgang smertestillende medicin. Hun er efterhånden meget friskere i udtrykket, men har tydeligvis stadig meget ondt. Dyrlægen håber at se kraftig forbedring over de næste dage. Og så skal hun røntgenfotograferes på et tidspunkt. Så jeg håber på det bedste..
    Det er godt nok vanvittigt hårdt med sådan en omgang her, puha..


  • #24   11. jun 2014 Øv, Lulle, hvor trist..
    Det er virkelig en frygtelig sygdom.


  • #25   11. jun 2014 Åhh, jeg håber hun snart bliver bedre smiley Det er godt nok forfærdeligt hun bliver ved med at have ondt smiley

    Krydser fingre for det snart "stopper" og at I til den tid ikke kan se noget på røntgen (husk, det giver ikke mening at tage røntgen så længe det stadig er aktivt, for så kan "hovbenet bare dreje sig dagen efter"... Udover selvfølgelig hvis I kraftigt frygter en penetration at hovbenet, så ville det være smart at tage røntgen smiley )


  • #26   10. sep 2018 Hejsa
    Jeg har bla gruppen Hjælp min hest er forfangen på FB.
    Jeg har kæmpeerfaring med at redde heste, der er forfangne - man kan gøre meget med mad (altså stadig hø jo - de skal ikke ha en masse sær müsli), som dyrlægerne normalt ikke ved.

    Hvis du gerne vil have hjælp, så ring til mig på 52 43 09 90.
    Jeg kommer ikke til at følge med herinde, men .... som sagt, så har jeg hjulpet langt over tusinde - også mange, hvor alle havde opgivet, som i løbet af få dage er markant bedre og hvor blå sprøjte er afbestilt.

    Jeg hjælper gerne, hvis du vil have det. Du er også meget velkommen i gruppen.
    ^
    Og hmmmmmmmmm nu ser jeg så, det er et gammelt opslag - hvis andre har problemet, så giv bare lyd. 52 43 09 90

    God vind
    Michèle

    PS Røntgen kan være smedens bedste værktøj til at vide, hvordan han mest korrekt beskærer hesten, så den har en chance for at klare sig, så .... det kan bestemt være en god plan med røntgen sammen med smed, selvom forfangenheden er aktiv. smiley


  • #28   14. sep 2018 Kære Michele

    Jeg ved ikke om du læser mit svar her, men for en god ordens skyld, vil jeg dog lige svare, selvom opslaget er meget gammelt. smiley

    Katlas forfangenhedshistorie endte heldigvis lykkeligt, selvom det var en alvorlig omgang hun havde, med rotering på begge hove, hvilket røntgen sidenhen viste. En kombination af mange ting - heriblandt også smedens arbejde ud fra røntgenbillederne - har gjort, at hun den dag i dag har det godt igen. Hun går nu igen som helt almindelig ridehest - og har ingen mén af hendes forfangenhed. Dog har hun ikke set en græsmark siden og kommer aldrig til det igen. Istedet bor hun i en stor, lækker løsdrift med gode jordfolde til og lever fortrinsvis af hø.

    Jeg er medlem af gruppen på facebook og har indimellem brugt den - og også fortalt Katlas historie derinde en gang i mellem. Det kan jo nemlig heldigvis lade sig gøre at komme igennem denne forfærdelige sygdom - HVIS man sætter hurtigt og grundigt ind og hvis man ligeledes har en lille portion held med sig oveni.

    smiley


Kommentér på:
Akut, alvorlig forfangen

Annonce