{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.322 visninger | Oprettet:

Når drømme bliver til virkelighed {{forumTopicSubject}}

Tja.. Det er sjældent jeg skriver emner her på hestegalleri, men nu vil jeg gøre det for en enkelt gangs skyld, da jeg tænkte det kunne være sjovt for andre at høre at drømme rent faktisk kan blive til virkelighed smiley

Jeg har netop lagt ridesporten på hylden for en stund, da jeg er bliver student om nogle uger og skal videre med mit liv, hvilket gør at jeg ikke vil have tid eller økonomi til at ride på det plan jeg før har gjort.

Surprise blev solgt i torsdags og 28 uforglemmelige måneder med verdens bedste hest sluttede for mig. Jeg lånte ham af Mie fra København, som havde brugt ham til dressur, men hos mig skulle han være springhest og det blev han. Da vi red vores første stævne sammen tilbage i marts 2012 var det en 100 cm klasse, som jeg i øvrigt syntes var rigeligt højt dengang, da jeg lige var kommet fra pony, men der gik ikke lang tid før vi susede derudaf i højere klasser, for allerede efter 6 måneder sammen havde vi redet vores første 3 115/120 cm (LA) klasser fejlfrit og vi var kvalificeret til landsstævner! Vi red en sejr hjem til JBK Horse Show i efteråret 2012 og det skulle vise sig at være den første af mange rigtigt store placeringer, som ikke kun kom til at inkludere landsstævner og 125/130 cm (MB) klasser, nej, vi formåede også at kvalificere os til internationalt stævner og red placeringer hjem her også. Vi debuterede endda i 135 cm (MA) og gennemførte med stil, på trods af at jeg altid har været bange for højder.

Kylling, som de fleste kender ham som, er den mest selvsikre, modige og glade hest jeg i mit liv har haft fornøjelsen af. Han sprang virkelig til stjernerne med mig og leverede intet mindre end 49 placeringer på 40 stævner, både nationalt og internationalt. Han gjorde mine største drømme til virkelighed og gav mig oplevelser for livet. Vi startede helt fra bunden og endte med at ride med ved landets største stævner og blande os i placeringer blandt professionelle topryttere. Udover at være min makker på alverdens springbaner, var Kylling også min bedste ven. Jeg kunne gøre alt med ham, kendte ham ud og ind, red rundt uden udstyr og legede mange lege. Vores bånd til hinanden tror jeg har haft en stor del af æren for, at vi opnåede hvad vi gjorde.

Jeg har lavet en lille video med vores minder, hvis nogen skulle være interesseret: http://www.hestegalleri.dk/video/diverse_hest/337744-time_of_our_lives_kylling

Jeg er virkelig glad og taknemmelig for alle de oplevelser jeg har fået med den hest og generelt i min tid i ridesporten. Nu er det slut for og jeg skal finde ud af hvad jeg vil med mit liv, men jeg håber og tror på at jeg kommer tilbage i sporten på et tidspunkt. Min største drøm lige nu er at jeg kan få min stjerne og bedste ven tilbage en dag.

Jeg ved der er rigtig mange herinde som har fulgt mig gennem tiden og jeg vil egentlig gerne sige tak for mange flotte ord og støtte smiley

Slut herfra.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Når drømme bliver til virkelighed
  • #2   2. jun 2014 Hvor er det dog bare en helt fantastisk video! Man får bare lyst til at se flere og flere klip af jer, i er jo fantastiske sammen! Hvor er det synd at det er nødt til at slutte! smiley

  • #3   2. jun 2014 Søde kylling,husker tydeligt den dag i hentede ham ( var der sammen med Mie ) tænk at han skulle blive en stjerne springer, det havde jeg godt nok ikke set komme hehe (;

  • #4   2. jun 2014 Fantastisk og inspirende alt det du har nået

    Pyha ja jeg skal til at starte på min drøm. Har fået en islænder med røde papir, som jeg håber at starte lidt stævner på og min store drøm, at få lækkere føl basser. Men allerførst står der tilridning for os.. Har kun haft hende nogle mdr. så vi er endnu ikke nået så lang:-P


Kommentér på:
Når drømme bliver til virkelighed

Annonce