Toby´s afsked med Spirit og resten af flokken {{forumTopicSubject}}

Mandag lige inden mørket tog sit fulde indtog, stod det klart at Toby var meget svært skadet. Jeg stod oppe i gårdspladsen og kiggede ned mod drengenes fold og det var tydeligt, at det var helt galt med lille Toby.

Det er ingen hemmelighed, at jeg anvender telepatien i kommunikationen med mine dyr - hvorfor nedenstående kan synes underlig for nogle.

Smerterne var enorme, det føltes som om han stod på hovedet, spændingerne omkring ryggen og bækkenet var uhyre svære, vejrtrækningen besværet og puls var på højtryk, men jeg arbejdede i løsninger og atter løsninger med ham.
Indskydelser omkring aflivning kom frem flere gange, men jeg skød dem fra mig og fortsatte i mulige løsninger.
Nakken og bækkenet var helt ude af proportioner hos ham og det venstre bagben gik ud af led og hoven havde en sovende fornemmelse.
Der var et pres i nakken uden lige - som om han blev presset mod jorden.
Han ville ikke have dyrlægen ud til sig?

Panikken hos mig bredte sig og jeg måtte have hjælp. Jeg frygtede der var brud.
Jeg kontaktede Winnie Stubkjær og bad om akut hjælp.
Hun meddelte straks, at hun skønnede der var brud i nakken og bad mig finde ud af med ham, om regnbuen var det han havde behov for - om han ville rejse (hjælp til aflivning).

Jeg stod overfor den sværeste telepatisession - ved min side sad min hund denne gang. Og hun begyndte at pive, da jeg fik den helt klare besked fra Toby. Det var noget af det smukkeste noget dyr har vist mig, men under alt dette trillede tårerne. Hans besked var meget klar.

Igen havde jeg behov for Winnie - Jeg turde ikke stå med dette alene. Men meldingen var klar og bekræftende fra hende også.

Han ønskede, at have tirsdag sammen med Spirit og mig - tiden til, at tage afsked med os og hele flokken var vigtig, så først onsdag skulle han rejse.
Derfor blev han smertedækket - dyrlægen blev kontaktet og der blev lavet aftale til aflivning onsdag til middag.

Alle kom på stald. En efter en blev hver enkelt ført hen til ham - alle vidste besked omkring hvad der skulle ske og stemningen og energien i hele stalden var som toptunet. Både svær og tung, men også med en vis ynde og lethed over sig.

Toby´s største bekymring gik ikke på smerter eller sig selv på nogen måde, men på Spirit. Han og Spirit var hinandens et og alt....de var uadskillelige på folden, gik altid sammen og boks skulle de også dele, når de var på stald.
Jeg vidste, at sorgen hos Spirit over Toby´s kommende rejse, var stor og jeg vidste, at tiden efter Toby´s rejse ville blive svær og jeg måtte gøre noget for Spirit.

Dagen for afskeden kom og billeder var vigtige - billeder af de to sammen og nogle Toby og jeg sammen. Vi hyggede os under fotosessionen, der var glæde og sorg på samme tid. Jeg fandt ud af hvorfor tiden for ham var vigtig - og vigtigheden for Spirit.

Sebrano var meget urolig og som leder og ansvarlig for hele flokken, var det svært for ham, at Toby måtte rejse.

Da dyrlægen ringede en halv time før hun kom, gik jeg ud og gav Toby en gel som skulle ligges under tungen - dette ville virke beroligende, et behov han havde da han ikke brød sig om fremmedes hænder og ro omkring sjælerejsen var meget vigtig.

Han var klar nu. Vi sad sammen og Spirit stod ved hans side som altid - Spirit ville være der til det sidste, det var vigtigt for dem begge.

Dyrlægen tjekkede ham let igennem og gav hurtigt medhold i min beslutning. Jeg ønskede ham ikke undersøgt, men i sagens natur var det etisk nødvendigt - desværre reagerede han kraftigt trods bedøvelsen og det smertestillende på de lette tryk, men det gav mig også endelig ro og tro på, at beslutningen var helt rigtig for os.

Der var helt ro i stalden, ingen gumlede i deres hø - da han fik den første sprøjte lyttede alle til hans kraftige stønnen. Jeg snakkede beroligende til ham og forsikrede ham om, at Shinto og Thundra var klar til, at tage imod ham og jeg forsikrede ham om, at jeg ville sørge for Spirit og passe på ham.
Da han igen var helt i ro, fik han den sidste sprøjte og han lagde sig ned og var væk øjeblikkeligt. Ingen lyd, ingen bevægelser....der var helt ro - han var rejst.
Men i det øjeblik Toby´s sjæl rejste fra hans krop, vrinskede Sebrano højlydt og resten gav samklang pånær Spirit som stod ved siden af Toby´s krop. Udtrykket i hans øjne fremkaldte mine tårer, sorgen var stor hos Spirit.
Jeg sad der med Toby liggende ved siden af mig og nussede Spirit mens han undersøgte ham og vi gav os tid til, at finde os selv.

Sebrano ville ud nu - bare ud! Så ud kom de alle - også Spirit.
Imens vi var udenfor, blev Toby flyttet ud på fliserne udenfor porten og herefter fik alle tid sammen med hans livløse krop - en vigtig tid for alle.

Der har siden været helt ro hos alle, men jeg har følt, at jeg måtte gøre noget for Spirit siden i går og det er ikke nok, at jeg er der til, at give ham oplevelser af forskellig art.
Han går sammen med Sebrano og Sofus, men han er alligevel alene nu.

Derfor lavede jeg i går en annonce hvor jeg søgte en ny ven og for, at "slå to fluer" med et smæk, var min tanke, at det skulle være en islænder eller en fjordhest, da min datter gerne vil have en hun kan ride tur på.
Og da Spirit inden han kom til mig, gik sammen med og delte boks med en fjordhest, tænkte jeg, at det kunne være en mulighed.

Men i aftes blev jeg så kontaktet og fik af vide, at Toby´s helbror er til salg. Hmmm som snakken gik, føltes det helt rigtigt for Spirit, men det stemmede ikke helt overens med mine tanker omkring det med, at slå to fluer med et smæk.....+ så var denne helbror ældre end Toby var og hormonerne som hingst var kommet til overfladen....så kunne det gå? Ville det skabe problemer?

Jeg vælger så hertil morgen, at lade Spirit guide og vise mig hvad der skal ske.
Jeg spørger ham direkte om Toby´s helbror (Thomas) islænder eller fjordhest og det er tydeligt, at Thomas og han vil lege, slås for sjov, løbe side om side på folden og i boksen vil de også lege og hygge sig.
Herefter spørger jeg Sebrano og Sofus om det vil fungere med dem, da han er ældre og hingst og de viser han er velkommen, Sebrano leger også med ham, men viser også, at Thomas viger for ham, hvilket er gode tegn på, at der vil være harmoni og ikke kamp.

Spirit viser endvidere, at islænder vil han trække sig overfor, men han viser mig en islænderhoppe som jeg har kigget på - han viser mig hende ovre hos hopperne.
I forhold til fjordhest vil han fortsat føle sig ensom.

Så nu er alle annoncer slettet igen og håbet om, at det lykkes at få Thomas hjem er stort.


Dette var beretningen om lille Toby´s afsked med Spirit og alle os andre og lidt om tiden efter og vigtigheden af Spirits trivsel efterfølgende på trods af, at han ikke er alene - men føler sig alene uden Toby.

Jeg har valgt at skrive dette for, at kunne give et indblik i og fra dyrene - ikke for at der skal skabes en diskussion omkring telepatien, om folk tror eller ikke tror.

Jer der kan bruge dette til noget - brug det konstruktivt og med kærlighed i jeres samvær med jeres dyr og til jer der ikke kan bruge dette til noget, grin gerne stille i jeres sind, men vær sød, at vise respekt omkring og for Toby´s død ved ikke, at kommentere.

Jeg vil lægge billeder ind i tråden fra vores fotosession i går morges.

Billedet her viser Toby og hans ven Spirit. Det er Toby til venstre.

Tak for i læste med.