Haltheder {{forumTopicSubject}}

Halthed er den hyppigste årsag til, at heste tages ud af sporten. ”Halthed” er en samlet betegnelse for utrolig mange forskelligartede lidelser. Årsagen kan være skader på muskler, sener, ligamenter, nerver, led, knogler eller strukturer i hoven, og ofte er det lidt af hvert.

Symptombilledet kan variere fra akut opstået, voldsom halthed til en tilstand, der undergår en langsom forværring og eksempelvis kun bemærkes under ridning på buet spor. Der er flere gode grunde til at få hesten undersøgt og evt. behandlet så snart, man har mistanke om et halthedsproblem. Vores måde at bruge hesten på i dag stiller meget store krav til dens bevægeapparat, og hvis man fortsat rider en halt hest, vil den aflaste det smertefulde område ved at belaste andre områder yderligere. Man ser derfor ofte sekundære muskel- og ledsmerter til den primære halthed. De fleste akutte skader i muskler, sener og led kan behandles. En typisk følgelidelse til ubehandlede skader er udviklingen af slidforandringer på knoglerne, hvilket derimod er en kronisk tilstand. Jo hurtigere der tages hånd om haltheden, jo større er hestens chance derfor for at vende tilbage som ridehest på dens tidligere niveau.

Når ejeren henvender sig til Kolding Dyrehospital med en halt hest, vil en dyrlæge eller sygeplejerske over telefonen tage stilling til, hvordan undersøgelsesforløbet mest hensigtsmæssigt sættes i gang. Hvis det lyder som en banal halthed – eksempelvis en hovbyld – vil dyrlægen tilse hesten ude, men ofte er det nødvendigt at hesten transporteres til klinikken for at blive undersøgt. Forholdene på klinikken med mønstringsbaner, longeringsbaner, røntgen, scanner og uddannet medhjælp giver de optimale muligheder for at stille den rigtige diagnose. En indledende undersøgelse kan dog som regel laves hos ejeren, hvis der er tvivl om halthedens art.

En halthedsundersøgelse på klinikken starter med, at dyrlægen vurderer hestens bygning. Her kigges bl.a. på benstilling, ryglinie og symmetri af muskler og knogler. Derefter bliver hesten mønstret i skridt og trav på hårdt underlag og får lavet bøjeprøve. Den sidste del af bevægelsesundersøgelsen består af longering på både hårdt og blødt underlag. På baggrund af dette vil dyrlægen have en mistanke om, fra hvilken region smerten stammer, og kan derfor lægge en plan for det videre undersøgelsesforløb.

Hesten kan som bekendt ikke selv fortælle, præcis hvor det gør ondt. Til gengæld bliver den med det samme rengående, hvis man midlertidigt fjerner smerten med lokalbedøvelse. Den ved ikke – som mennesker – at der stadig er noget galt med benet, og dette udnyttes i halthedsdiagnostikken til at bestemme, nøjagtig hvor smerten stammer fra. I praksis foregår dette ved, at der trinvis bedøves små regioner af benet, hvorefter hestens gang igen evalueres. Dette kaldes at lægge nerveblokader. Blokaderne kan lægges både på nervegrenene til de forskellige dele af benet og i selve leddene. Når en blokade er lagt, skal hesten stå i boks ml. 5 og 20 minutter, før effekten evalueres. Afhængigt af antallet af blokader kan en halthedsudredning derfor tage lang tid og må enkelte gange endda strækkes over flere dage. Ledblokaderne skal udføres absolut sterilt, hvilket sammen med tidsforbruget er nogle af årsagerne til, at udvidede halthedsudredninger skal foregå på klinikken.

Nogle hesteejere vil gerne med det samme have taget røntgen af deres halte heste og derved ”springe over” halthedsudredelsen med blokader. Dette er en meget dårlig idé og må kraftigt frarådes. Hesten skal populært sagt gå på sine ben og ikke på sine røntgenbilleder, og mange heste har små røntgenforandringer, som ingen betydning har for dens funktion. Hvis man fejlagtigt tillægger sådanne røntgenforandringer betydning og ikke sikrer sig, at de rent faktisk er årsag til smerterne, risikerer man at fejlbehandle hesten.

Når det smertefulde område er lokaliseret, vil dyrlægen ofte foreslå røntgen eller scanning (se disse i menuen). Herved evalueres knogler (røntgen), sener og ligamenter (scanning), hvilket har stor betydning for både behandlingsvalg og prognose. Alt efter diagnosen behandles der i samråd med ejeren eksempelvis med binyrebarkhormon, hyaluronsyre (kunstig ledvæske), Adequan, IRAP, Tildren, Arthramid MD og sygebeslag. Hospitalet samarbejder med reg. beslagsmed Kurt Westergaard, Vojens Beslagsmedje, der har speciel interesse i sygebeslag. På Hospitalet har Kurt faciliteter til at specialfremstille beslag efter den enkelte hests behov, hvilket sikrer en optimal støtte til led og sener. Det er vigtigt at understrege hovens betydning for både udvikling og opheling af skader i lemmerne, og hvis hesten har en mindre optimal hovform/benstilling, må man ikke lade den medicinske behandling stå alene. Under halthedsudredningen vil ejeren altid konsulteres, før eksempelvis scanning eller røntgen foretages. Ejeren får naturligvis udførlig vejledning om evt. boksro, kontrolbesøg, genbehandling og genoptræning.

Ligesom til mennesker findes der rigtig mange tilskudsprodukter til heste til understøttende behandling af belastede/beskadigede led. Hospitalet forhandler et udvalg af produkter, som har kvalitet som supplement til den medicinske behandling.